Tracks

I søndags kom jeg endelig ind og se John Currans Tracks. Siden jeg så traileren første gang har jeg glææædet mig til at se filmen og jeg blev på ingen måde skuffet. Ja, der er egentlig ikke så meget andet at sige end: for søren, skynd jer ind og se den imens den stadig går! Tracks er en virkelig fin og inspirerende film. Virkelig lækker rent visuelt og fortællingen, der bygger på en sand historie, gør sig rigtig godt som film. Det er jo langt fra altid, at film der er baseret på litterære forlæg og/eller virkelige hændelser kan bære at blive lavet til film. Filmen handler om den unge, australske kvinde, Robyn Davidson (Mia Wasikowska), der sætter ud på en farefuld færd...

3 film jeg skal se på Filmstriben i september

Jeg har sagt det før. Man kan altså finde guld på Filmstriben – og så er det ganske gratis (dog max 3 lån pr måned i Hovedstadsområdet) . Jeg guider til 3 film, som jeg skal se i september. To dage og én nat Jeg har haft et filmcrush på den franske skuespillerinde Marion Cotillard, siden jeg så hende i Smagen af rust og ben. I 2014 spillede hun rollen som fabrikarbejderen Sandra, der finder ud af at hendes kollegaer har fået en bonus til fordel for hendes fyring i det belgiske drama To dage og én nat. En hovedrolle, som hun blev nomineret til en Oscar for, og generelt har filmen fået rosende ord med på vejen. Jeg har den...

Ugens Girl Crush: Mia Wasikowska

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Mia Wasikowska var i Lisa Cholodenkos The Kids are Alright om søskendeparret, Joni (Mia Wasikowska) og Laser (Josh Hutcherson), der begge er blevet til ved kunstig befrugtning og bor sammen med deres to mødre. Den ene mor spilles i øvrigt af en anden af mine favoritter, Julianne Moore. En sjov, fin og underfundig film om en utraditionel familiestruktur, der både er underholdende og tankevækkende. Hvis I endnu ikke har set den, kan I hoppe ind på Netflix og gøre det.  Sidenhen har jeg set Wasikowska i både Alice in Wonderland og Jane Eyre, men det var i Park Chan-wooks fantastiske psykologiske thriller Stoker, at jeg for alvor fik øjnene op for hende. Her spiller hun overfor Nicole Kidman og Matthew Goode i et lidt utraditionelt...

Anmeldelse: Wild

De bedste morgener starter nu engang med en pressevisning og denne film havde jeg glædet mig afsindigt meget til at se. Jeg skrev allerede om filmen tilbage i september (læs indlægget her), hvor jeg også lige havde set Tracks og derfor var helt hooked på seje kvinder der tager ud i vildnisset og finder sig selv. Men tilbage til Wild, for jeg blev bestemt ikke skuffet. Som jeg skrev i mit tidligere indlæg om filmen var jeg dengang ret sikker på, at den umuligt kunne være på højde med John Currans film, men det må jeg sige, at den er. Wild er baseret på Cheryl Strayeds biografiske bog af samme navn, hvor hun fortæller historien om sin egen rejse langs Pacific Trail Crest, der...

Adventskalender: film og tv-året 2014 vol. 3

Så er vi nået til 3. søndag i advent og dermed også tredje omgang af ‘film og tv-året 2014’ som Signe og Stine også har rundet her og her. Hvilken filmoplevelse har været den største i 2014? Ligesom Stine var jeg meget begejstret for Richard Linklaters coming of age film, Boyhood. Om end de to film ikke kan sammenlignes, så lå John Currans Tracks for mit vedkommende også højt på listen over mine filmoplevelser i året der er gået. Som jeg nævnte i min anmeldelse her, så synes jeg virkelig filmen formåede at fortælle historien om Robyn Davidsons rejse gennem Australiens vestlige ørken på en visuelt interessant måde. Hvilken ny tv-serie/sæson har været den bedste i 2014? På Stines anmodning gik jeg i starten af 2014 i...

WILD

Det nye sort er tilsyneladende film om folk der skal finde sig selv ved at vandre store distancer gennem ødemarken og lignende affolkede områder. Jeg er fan af det og det pirker helt vildt til min udlængsel! Som I måske læste her var jeg virkelig begejstret for Tracks og selvom jeg (ud fra traileren at dømme) næppe tror at Jean-Marc Vallees Wild kommer til at ramme mig ligeså dybt som John Currans film gjorde det, så skal jeg i hvert fald se den. Jeg er klar på at lade mig overraske positivt. Wild får først dansk biografpremiere i midten af februar 2015, så vi har lige lidt tid til at gå og glæde os i. Skal I se med?

Toner fra Palo Alto

Som jeg skrev i indlægget her, så glæder jeg mig rigtig meget til at se Gia Coppolas debutfilm Palo Alto. Der er stadig et par dage til filmen får premiere i USA, og hvem ved, hvornår den så kommer over Atlanten til de danske biografer. Men imens kan vi jo lytte til filmens soundtrack, som netop er blevet udgivet i dag. Det er altid en lidt sjov oplevelse at lytte til soundtracks, da de forskellige numre kan gå i så mange retninger, hvilket Palo Altos også gør. Men efter at have hørt soundtracket her til aften er jeg endnu mere spændt på at se filmen. I kan lytte til hele soundtracket lige her. As you might have read here, I’m really excited about Gia Coppolas first feature film ‘Palo...

Musik på PIX

Den sidste uge har stået på masser af film, men på mandag kaster vi os ud i en lidt anden slags PIX oplevelse. Vi skal nemlig til koncert med Claudio Simonettis Goblin + Jozef van Wissem i Amager Bio. Jeg er meget spændt på at se, hvordan koncerten  kommer til at forløbe, men jeg tror der er lagt i kakkelovnen til lidt af en forestilling, når det italienske band Goblin og den New York-baserede komponist og lutenist Jozef van Wissem tørner sammen. Goblin er et progressivt rockband og de er kendt for deres arbejde på flere soundtracks, for eksempel til Dario Argentos to film Profondo Rosso (1975) og Suspiria (1977) samt George A. Romeros europæiske udgave af Dawn of the Dead (1978). Jeg selv har kun set den sidstnævnte, men de...