Konkurrence! CPH:DOX x Girls Are Awesome

71

Som I måske har bemærket er CPH:DOX i byen og jeg plejer altid at prøve at få set en håndfuld film til denne årlige dokumentarfilmfestival. Desværre har min tid været lidt begrænset i år, så det er ikke blevet til en eneste tur i biografen. Endnu. For heldigvis strækker festivalen sig til d. 26. marts og der plejer altid at være et væld af ekstravisninger, så der er håb endnu. Har I set nogle anbefalelsesværdige film på DOX i år?

atp-1

Èn film jeg mægtig gerne vil nå at se er Jenny Gages film, All This Panic, der handler om teenageårenes hektiske og drømmende tid, hvor tanker om fremtiden, venskaber og forelskelser er med til at forme de både selvbevidste og samtidig sårbare teenagere. I morgen vises filmen i et, hvis jeg selv skal sige det, ret lækkert setup, nemlig på Bremen Teater, hvor Girls Are Awesome (tjek dem ud her) i samarbejde med CPH:DOX byder på filmvisning og efterfest, der flankeres af DJ Rita Blue, Louisa Nieves og Cohnny Jazz lækre toner.

Det bedste af det hele? Du kan vinde 2 billetter til arrangementet! Alt du skal gøre er, at fortælle i kommentarfeltet herunder, hvilken veninde du vil have med og hvorfor det lige skal være hende. De to vindere udtrækkes i morgen kl. 13.00.

Læs mere om arrangementet her.

Coen-brødrene og en topmavet McGregor

fargo-season-3-plot-ewan-mcgregor

Jeg glæder mig helt vanvittigt meget til d. 20. april, når Fargo igen ruller over skærmen på HBO Nordic. Jeg var svært begejstret for de to forrige sæsoner (læs bare her, her og her) og jeg satser på, at den tredje sæson heller ikke kommer til at skuffe mig. Tjek teaseren herunder, hvor en noget topmavet og fedthåret Ewan McGregor introduceres som karakter.

Denne sæson udspiller sig i 2010 med netop McGregor i, hold nu fast, hele to bærende roller som brødrene Emmit og hans lidt yngre bror Ray. Emmit er succesfuld, imens det kører knap så godt for Ray. Dette skaber selvfølgelig nogle problemer de to brødre imellem og det ender med at gå helt, helt galt. Hvilket den ildevarslende besked i dinerens neonskilt til sidst i videoen også understreger.

Skal I se med?

Venus

venus

Glædelig kvindekampdag! På en dag som i dag, synes jeg det er på sin plads lige at kippe med flaget for kvindebevægelsen og tager sig tid til at tænke over, hvor langt vi trods alt er kommet, når det gælder kvinders rettigheder. I min omgangskreds har vi aldrig haft tradition for at tage til events eller lignende, men jeg kan egentlig godt lide ideen om lige at markere dagen.

Det kunne man for eksempel gøre med en tur i biografen for at se dokumentarfilmen, Venus – let’s talk about sex, der får dansk premiere i dag. Filmen tager udgangspunkt i det ellers lidt tabuiserede emne om kvinders lyst og tanker om sex gennem en række ligefremme og ærlige interviews.

Det er denne autenticitet og rørende åbenhed der bærer filmen. Gruppen af kvinder deler et mod og en lyst til at konfrontere deres seksualitet og selvopfattelse og Venus er et fint portræt både af kvinderne i filmen, men formår også af skabe et trygt univers, hvor dette lidt oversete emne udforskes, hvilket forhåbentlig vil hjælpe andre, ude bag skærmen, til selv at kunne sætte ord på de følelser de gemmer inderst inde. En vigtig og rørende film i min optik.

Har I planer om at se filmen?

I dit TV i aften: Trainspotting

trainspotting

Trainspotting – Danny Boyles skotske drama fra 1996 om junkievennerne Renton, Spud, Sick Boy og Allison, der alle fire har vendt det borgerlige liv ryggen og som ‘tjener’ til dagen og vejen ved rapserier og lejlighedsvise overfald.

Den har i årevis været på min liste (og dårlige samvittighed) over film jeg burde have set for længst. Særligt nu hvor Trainspotting 2 går i biograferne. Heldigvis viser DR3 1996’er-versionen i aften kl.22.00. Win win! Personligt glæder jeg mig til at se en meget ung Ewan McGregor give den los som heroinmisbruger.

Skal I se med i aften og hvad siger I egentlig til, at der er kommet en efterfølger til 1’eren her 20 år efter?

Foto credit: via

Alt er LOVE!

love-1

Jeg var afsindigt begejstret for Judd Apatows serie, Love, sidste år og så alle 10 afsnit stort set ud i en køre (læs min anmeldelse her). På næste fredag kommer sæson 2 og jeg glæder mig virkelig meget til at se om de nye sæson kan leve op til den forrige. Jeg synes, at Gillian Jacobs og Paul Rust er genialt castet til de to ret forskellige karaktertyper, der på en gang clasher helt vildt, men samtidig har sine fællestræk i deres måde at tilgå hverdagens tilfældigheder og datinglivets mange facetter på.

Har I set sæson 1 og skal I se med, når den nye sæson lander på Netflix? 

/ Sissel

“This is not a joke…”

nintchdbpict000305001973-e1488179525858

SPOILER ALERT!  Har du ikke set Oscaruddelingen i nat og ønsker at holde spændingen lidt endnu, så skal du ikke læse videre.

– – – – – – – – – – – –

Wow! Sikke en Oscaruddeling og i særdeleshed sikke en afslutning på aftenen, da Warren Beatty og Faye Dunaway ved en fejl får den forkerte konvolut med ind på scenen og således får udråbt den forkerte film til vinder af Best Picture. Sjældent har man dog set mage til så god sportsånd og overskud, som da La La Land producer Jordan Horowitz annoncerer fejlen og overrækker statuetten til Moonlight instruktør Barry Jenkins.

På en eller anden måde bandt det en meget fin sløjfe på aftenen, i al sin forvirring selvfølgelig, hvor der i talerne blev lagt stor vægt på at skabe empati og forene folk gennem filmen, frem for at skabe splittelse. Når det så er sagt – hold op, der må være nogen der sidder med røde ører derude! Som man kunne forvente koger internettet allerede over med memes og tweets til den helt store guldmedalje.

casey-affleck-abc-1488175049

Men nu til de øvrige priser! For dem blev der jo uddelt en del af. Jeg havde frygtet, at det ville blive en af de slags år, hvor den samme film løb med hele baduljen. La La Land that is. Det var heldigvis ikke tilfældet og selvom de hev en del priser hjem, så var dem de fik, efter min mening, meget berettigede. Emma Stone for Best actress in a leading role (hun bærer den film), Cinematography (eminent arbejde af Linus Sandgren), Directing (Damien Chazelle – sikke en bedrift af den kun 32-årige instruktør), Music Original ScoreMusic Original Song samt Production Design.

mahershala-ali

Som jeg havde håbet, vandt Casey Affleck i kategorien Actor in a leading role. Jeg kan ikke vurdere præstationerne i Hacksaw Ridge og Fences, men jeg synes klart at Affleck overstråler både Ryan Gosling og Viggo Mortensen med sin fremstilling af den sorgtyngede vicevært, Lee Chandler. Mahershala Ali fik ligeledes meget velfortjent den gyldne statuette for sin rolle i Moonlight. Desværre blev det jo ikke til dansk sejr i år, men sikke en bedrift overhovedet at være med for en lille filmland som Danmark.

Se den samlede liste med vindere her og se se i øvrigt sammendraget af uddelingen i aften på DR3 fra kl.20.45.

Foto credit: The Sun + indianexpress.com

May the best (wo)man win!

moonlight-movie-reviews

En af mine favoritbegivenheder, Oscaruddelingen, ligger lige om hjørnet og søndag aften laster jeg bobler og bland-selv-slik på cyklen og ræser ud til min tidligere Girls On Film fælle, Signe, som jeg har fornøjelse af at skulle se uddelingen med. Traditionen tro skal vi selvfølgelig ‘quizze med’ på aftenen om udfaldet af de forskellige kategorier. Vil I også tilføje lidt spænding til aftenen, kan I printe den officielle nominee ballot lige her.

Det huer mig ikke, at jeg i år er langt fra så forberedt som jeg plejer. Optimalt set ville jeg, hvis muligt, have set alle nominerede film i best picture kategorien i biffen. I år når jeg op på godt halvdelen med La La LandManchester by the Sea og Arrival, hvoraf jeg ikke helt forstår, hvorfor sidstnævnte film er havnet i kategorien. Jeg klemmer Moonlight, der skulle være helt eminent, ind i aften. Efter sigende er jeg godt dækket ind, da min research på det store internet fortæller mig, at La La Land  og Moonlight ligger lunest i svinget. Det samme gør sig i øvrigt gældende i best director kategorien. To film der umuligt kunne befinde sig længere fra hinanden rent stemnings- og handlingsmæssigt, og det gør det jo ikke mindre interessant.

landscape-1452772764-gettyimages-464259386

Fra et dansk synspunkt er det selvfølgelig to andre kategorier, nemlig best foreign language film og best live-action short, der er rigtig spændende. Der er nok større sandsynlighed for, at Aske Bangs Silent Nights løber med statuetten i sidstenævnte kategori end at Martin Zandvliets Under Sandet gør i førstnævnte, men jeg håber og krydser fingre for en dansk sejr i Hollywood. På den ene eller anden måde. Skal I se med?

/ Sissel

Foto credit: via

 

La La Land – filmen du skal bruge din weekend på!

93_lalaland_still_lll-d29-05187-r_org_print

Hvis du på nogen måde har den mindste flig af interesse for det arrangement der løber af stablen natten til mandag, nemlig årets Oscaruddeling, så ved du nok også, at La La Land har en god portion nomineringer med i bagagen. Hele 14 statuetter kan holdet ende med at skulle slæbe ned fra scenen. Filmen nappede 7 priser til Golden Globes, blandt andet i et par af de store kategorier – best director, best motion picture samt best actor og best actress.

Det plejer jo at være lidt af en indikator for, hvordan Oscaruddelingen kan komme til at forløbe. Det interessante her er selvfølgelig at La La Land vandt de tre sidstnævnte priser i komedie/musical kategorien, men Barry Jenkins Moonlight, der også ligger lunt i svinget, snuppede prisen i best motion picture – drama. Åh, alle de spekulationer man kan gå og gøre sig, inden krydserne skal sættes på søndag.

93_lalaland_still_lll-d13-02637_org_print

Men det skulle handle egentlig om La La Land, der har dansk premiere i morgen. For et par uger siden startede jeg dagen med kaffe og croissant i Cinemaxx, hvor Damien Chazelles musicalfilm med Ryan Gosling, Emma Stone og J.K. Simmons for et par timer skulle få mig til at glemme kolde, grå København. Og det gjorde den. Og de! Jeg lod forbehold være forbehold, men come on, en musicalfilm? Ikke lige min kop te. Og hvad søren skulle Ryan Gosling og Emma Stone i den slags film? Heldigvis blev min skepsis gjort til skamme og nu skal jeg fortælle hvorfor.

Det er lige præcis valget af Gosling og Stone der, for mig, gør, at filmen træder ud af genrens ofte ret polerede og karikerede rammer. Ikke at La La Land holder sig tilbage når det kommer til at udrulle samtlige af musicalsgenrens greb, men Gosling og Stones karakterer skaber en underspillet distance til genren og det er her filmens humor for alvor kommer til udtryk. Særligt i filmens første halvdel. Et ved første tanke umage cast, der i virkeligheden er lidt af en genistreg fra Chazelles side.

93_lalaland_still_lll-d19-03650-r_org_print

Det er en helt klassisk kærlighedshistorie. Boy meets girl, sød musik opstår, men efterhånden indfinder hverdagen sig, som den har for vane. Vi kender historien. At fortællingen bindes op omkring musicalfilmens format giver den en medrivende charme, der langt fra gør filmen utidssvarende. For selvom Chazelle trækker linjer tilbage til de store musicalklassikere, har han et forfriskende greb om genren.

Og så kan Chazelle altså noget med rytme, hvilket også sås tydeligt i Whiplash. En evne han i den grad udfolder i La La Land. Alle tekniske og stilistiske elementer går op i en højere enhed og filmen fremkaldte lige præcis den snert af eskapisme jeg havde brug for den kolde, grå vinterdag i starten af februar.

/ Sissel

Foto credit: Dale Robinette

 

Girls On Film – en status og et delvist farvel

cropped-1290032_10151628970291961_1798338798_n_fb.jpg

Der er flere der har kommenteret på vores begrænsede aktivitet de sidste par måneder og det kan vi vist heller ikke helt løbe fra. For godt 3,5 år siden tog vi de første spadestik til, hvad der siden skulle blive vores lille univers med film, TV og serier. Det har helt klicheagtigt været noget af en rejse og vi har virkelig været glade, og er stadig glade, for at få udløb for vores interesse for førnævnte her på vores lille blog.

Da vi sideløbende med vores skriblerier på bloggen har, til tider ret krævende, fuldtidsjob har der været en naturlig skift i hvor ofte der landede et indlæg på Girls On Film. Selvom vi altid har ønsket at bruge mere tid på bloggen, har det fra start været vores holdning, at det udelukkende handlede om lyst og at det ikke skulle være noget der gav os dårlig samvittighed, hvis vi i en periode ikke havde så meget tid.

I foråret 2016 måtte Signe stoppe på bloggen på grund af et nyt, spændende job hos HBO Nordic. Vi – Sissel og Stine – besluttede at drive Girls On Film videre uden Signe, selvom hun selvfølgelig har været meget savnet i vores lille trekløver. Nu er der så sket det, at Stine også har besluttet sig for at stoppe. Så hun får lige ordet:

blog

Stine:
Det har været en virkelig svær beslutning for mig at at sige farvel til Girls On Film. Det har været vores lille fælles baby, der gennem årene har vokset sig stor og fin. Det har været så fedt at kunne udleve min passion for serier og film  og ikke mindst få jeres kommentarer med på vejen. Jeg har skrevet om alt fra mine teen crushes, mit New York eventyr og min begejstring for blandt andet SKAM, Beverly og Ryan Gosling.

Det har virkelig været lærerigt at drive en blog, og det har været det fedeste at dele en hobby med to gode veninder. Grunden til, at jeg stopper, er, at jeg de sidste to år har arbejdet professionelt med sociale medier i en medievirksomhed. Derfor vil jeg gerne lave noget HELT andet i min fritid end at sidde foran computeren og passe (flere) sociale medier kanaler. Derfor bliver bloggen lige nu byttet ud med malepensler, podcast-lytning og selvfølgelig (fortsat) en masse film og serier. Girls On Film kører dog stadig videre og jeg håber I fortsat vil læse med her hos søde Sissel. Tak for nu <3

 / Sissel og Stine

Chef’s Table sæson 3

lead_960

Jeg har tidligere prist Netflix dokumentarserien, Chef’s Table, til skyerne her og efter også at have set 2. sæson samt Chef’s Table: France er jeg stadig fuldstændig hooked. Derfor er der ingen tvivl om, at jeg skal bruge min fredag aften foran skærmen, for der lander tredje sæson på Netflix. Jeg glæder mig til at flygte ind i kokkenes kulinariske og æstetiske universer, hvor vi blandt andet kommer til at møde Jeong Kwan fra Baekyasa Templet i Sydkorea, Vladimir Muhkin fra White Rabbit i Rusland og Virgilio Martinez fra Central i Peru. Skal I se med?

/ Sissel

“Min mor var på crack.”

fifty-shades-darker

I tirsdags hev jeg en veninde med i Imperial, hvor den stod på gallapremiere på Fifty Shades Darker. Da vi så 1’eren i 2015, var vi langt fra begejstrede (læs bare her), men lidt naivt gik jeg med til at give efterfølgeren en chance. Og endnu engang var James Foleys film så banal og klichéfyldt, at jeg dårligt kunne være i mig selv. Lise Ulrichs anmeldelse for Soundvenue rammer fuldstændigt hovedet på sømmet (læs den her), så jeg vil lade hendes ord udtrykke mine egne tanker og i stedet bruge min energi på noget mere konstruktivt. Over and out.

/ Sissel

Foto credit: via