I dit TV i aften: Bernie

“A house full of tiny assholes with vaginas!”

gallery_walking_0047_re_group

Et klassisk, rapkæftet udbrud fra alenemoren Sam (Pamela Adlon) i komedieserien Better Things og samtidig en ret god opsummering på den semi-selvbiografiske series omdrejningspunkt, nemlig hvordan Sam, der udover at skulle håndtere jobpresset i Hollowood også jonglerer med titlen som enlig mor for sine tre døtre, Duke, Frankie og Max. Og de kan være noget af en mundfuld, men her falder æblet ikke langt fra stammen, for Sam er ofte lige så øretæveindbydende som de tre søstre.

gallery_beach_0071_re_groupshot

Vil man se et skoleeksempel på korrekt børnepædagogik (og hvad er det også lige?), så er det ikke serien man skal ty til, men det er netop det der gør Better Things så forfriskende og som fangede mig i første omgang, da sæson 1 fik premiere på HBO Nordic sidste år. Pamela Adlon har i øvrigt lige inkasseret en velfortjent Emmy-nominering for sin rolle i serien. En pris jeg krydser fingre for hun hiver hjem.

Better Things er der både plads til humor og alvor og i stemning og stil ligger serien lidt på linje med HBOs Casual og Netflixs Love. Så hvis disse serier er blandt dine favoritter, er det bare med at få set sæson 1 af Better Things, inden anden sæson får premiere d. 15. september. Jeg glæder mig helt vildt! Hvad med jer?

Foto credit: HBO Nordic Press

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dit TV i aften: Bernie