Girls On Film - en status og et delvist farvel

La La Land – filmen du skal bruge din weekend på!

93_lalaland_still_lll-d29-05187-r_org_print

Hvis du på nogen måde har den mindste flig af interesse for det arrangement der løber af stablen natten til mandag, nemlig årets Oscaruddeling, så ved du nok også, at La La Land har en god portion nomineringer med i bagagen. Hele 14 statuetter kan holdet ende med at skulle slæbe ned fra scenen. Filmen nappede 7 priser til Golden Globes, blandt andet i et par af de store kategorier – best director, best motion picture samt best actor og best actress.

Det plejer jo at være lidt af en indikator for, hvordan Oscaruddelingen kan komme til at forløbe. Det interessante her er selvfølgelig at La La Land vandt de tre sidstnævnte priser i komedie/musical kategorien, men Barry Jenkins Moonlight, der også ligger lunt i svinget, snuppede prisen i best motion picture – drama. Åh, alle de spekulationer man kan gå og gøre sig, inden krydserne skal sættes på søndag.

93_lalaland_still_lll-d13-02637_org_print

Men det skulle handle egentlig om La La Land, der har dansk premiere i morgen. For et par uger siden startede jeg dagen med kaffe og croissant i Cinemaxx, hvor Damien Chazelles musicalfilm med Ryan Gosling, Emma Stone og J.K. Simmons for et par timer skulle få mig til at glemme kolde, grå København. Og det gjorde den. Og de! Jeg lod forbehold være forbehold, men come on, en musicalfilm? Ikke lige min kop te. Og hvad søren skulle Ryan Gosling og Emma Stone i den slags film? Heldigvis blev min skepsis gjort til skamme og nu skal jeg fortælle hvorfor.

Det er lige præcis valget af Gosling og Stone der, for mig, gør, at filmen træder ud af genrens ofte ret polerede og karikerede rammer. Ikke at La La Land holder sig tilbage når det kommer til at udrulle samtlige af musicalsgenrens greb, men Gosling og Stones karakterer skaber en underspillet distance til genren og det er her filmens humor for alvor kommer til udtryk. Særligt i filmens første halvdel. Et ved første tanke umage cast, der i virkeligheden er lidt af en genistreg fra Chazelles side.

93_lalaland_still_lll-d19-03650-r_org_print

Det er en helt klassisk kærlighedshistorie. Boy meets girl, sød musik opstår, men efterhånden indfinder hverdagen sig, som den har for vane. Vi kender historien. At fortællingen bindes op omkring musicalfilmens format giver den en medrivende charme, der langt fra gør filmen utidssvarende. For selvom Chazelle trækker linjer tilbage til de store musicalklassikere, har han et forfriskende greb om genren.

Og så kan Chazelle altså noget med rytme, hvilket også sås tydeligt i Whiplash. En evne han i den grad udfolder i La La Land. Alle tekniske og stilistiske elementer går op i en højere enhed og filmen fremkaldte lige præcis den snert af eskapisme jeg havde brug for den kolde, grå vinterdag i starten af februar.

/ Sissel

Foto credit: Dale Robinette

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Girls On Film - en status og et delvist farvel