taboo_clean_horizontal_jpg

Kan I holde varmen derude? Jeg synes ikke det er helt nemt, hvilket en snigende influenzalignende tilstand i min krop er beviset på. Planen er derfor at bruge weekenden på sofaen under adskillige lag uld.

Til det formål har jeg researchet lidt på, hvad jeg kunne underholde mig selv med og jeg tror det ender med at tiden skal bruges på at catche up på The Affair, hvor jeg mangler et par afsnit, og måske begynde på HBOs nye serie, Taboo, når den får premiere i morgen. Muligvis er den lidt for uhyggelig for en pivskid som mig, men jeg tror jeg giver den en chance. Der er et ret gedigent hold der står bag serien, både foran og bagved kameraet med blandt andre Tom Hardy, Jonathan Pryce, Michael Kelly og Oona Chaplin på rollelisten. Bag kameraet figurerer både Steven Knight, Tom Hardy og Hardys far, Chips Hardy, samt blandt andet Ridley Scott som en af seriens executive producers. Det tegner altså ret godt efter min mening. Personligt glæder jeg mig meget til at se Michael Kelly, som jeg eeeelsker som Doug Stamper i House of Cards, udfolde sig.

dscf2645-1_v4_16x9

Taboo foregår i 1814 i kolonitidens London og handler om James Keziah Delaney (Tom Hardy), der i en årrække har rejst kloden rundt og nu vender tilbage til sin hjemby for at arve farens shippingimperium. Det skal dog vise sig ikke være helt let for James, for farens arv bringer både fjender og blodige hemmeligheder med sig, hvilket ikke er svært at overse i traileren herunder. Det ser ud til at vi har en mørk og storslået serie med rigelige mængder slagsmål, dødbringede sammensværgelser og sort magi i vente.

/ Sissel

Pssst! Det er danske Kristoffer Nyholm, der har instrueret halvdelen af seriens afsnit! Pretty cool!

Fotocredit: HBO Nordic