When in Rome...

Anbefaling: Beverly Hills 90210 møder Fucking Åmål

SKAM

Takket være Lucia Odoom og hendes podcast Politikens Poptillæg har jeg brugt det meste af weekenden på at konsumere den norske ungdomsserie SKAM. Lucia har rigtig god smag, og da hun omtalte denne serie som “Beverly Hills møder Fucking Åmål”, var jeg helt sikker på, at serien skulle tjekkes ud.

Og jeg blev bestemt ikke skuffet! Det er virkelig én af de bedste ungdomsserier, som jeg har set længe. Jeg må i den grad tage hatten af for nordmændene for at have formået at knække koden til, hvordan man laver en dybt underholdende og rørende serie, hvor de unge tages seriøst på deres egne præmisser. SKAM har et fantastisk cast af unge skuespillere (PS. Jeg vil adoptere Nooras læbestift og tøjstil), visuelt er den ekstremt godt skruet sammen, og brugen af musik er yderst velvalgt.

skam2

Man kan se de foreløbige to sæsoner af SKAM ganske gratis på NRK’s hjemmeside. Det norske voldte mig en smule problemer til at starte med, men heldigvis fandt jeg hurtigt ud af at slå norske undertekster til, og det hjalp gevaldigt. Dog bliver der brugt en del ungdomsudtryk, som jeg ikke kendte, men dem har Lucia heldigvis også lavet en guide til i sin podcast. Jeg føler næsten, at jeg er blevet bedre til norsk efter at have set serien, og jeg ved nu hvad ‘russebuss’, ‘drittsekk’ og ‘kødda’ betyder.

Har I set SKAM? Og hvis ja, elsker I den så lige så meget som mig?

/Stine

Fotos: NRK

18 kommentarer

  • Trine

    SKAM holder 100%!
    Jeg brugte min fredag aften på hele første sæson og jeg glæder mig til at ‘binge-watche’ anden sæson snarest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Glæd dig, glæd dig! Ih ville ønske jeg ikke allerede havde set alle afsnit :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er så enig! Det er nok en måneds tid siden, jeg opdagede serien, og jeg har allerede kørt den igennem tre gange. Den er fantastisk medrivende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Du er superfan Mette!:) Jeg kunne også sagtens pløje den igennem igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK for den anbefaling, har brugt de sidste 3 dage på at lappe alle afsnit i mig :-D Elsker den, og nu vil jeg have mere – totalt flashback til teenageårene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Hej Mette. Fedt at få dig med på SKAM-vognen :). Det er umuligt at stoppe igen, når man først er kommet i gang, ik? :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Helt fantastisk fin serie, de rammer teenagefølelse, som jeg husker den, altså når det kommer til de universelle følelser, samtidig med at de portrættere unge i samtiden vanvittigt troværdigt.
    Jeg er vild med, hvordan billederne taler mere end ord fx når det kommer til Noora og Williams forelskelse, det er så fint fortalt.
    Jeg ville også ønske, at jeg havde en masse afsnit til gode, men jeg kom til at binge-watche anden sæson….. Så nu glæder jeg mig bare til tredje:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Lige præcis Laura. Jeg har det på samme måde og jeg kan slet ikke vente til næste sæson! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Hvordan sætter man undertekster på?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    TUSINDE tak for anbefalingen, den er jo så god! jeg er vanvittigt imponeret over skuespilpræstationen, de virker så troværdige og man er med det samme retur i teenageårene – selvom om man er über vosken, med mand børn bungalow og realkredit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Jeg åd det råt! Går lige i teenagehjertet. Har du noget anbefalinger, der rammer samme stemning? Hilsen Benedikte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Hmm nej det er lidt svært. Der er ikke så mange gode ungdomsserier, synes jeg. Så skal det være mere være noget old school Felicity eller My So-called Life. Der er også mange der har været glade for Skins, men det er ikke en serie, som jeg har dyrket så meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    JEG EEEEELSKER DEN!!!! Har set begge sæsoner her lørdag og søndag. Jamen det er for vildt så genial den her! Elsker måden den er lavet på hvor der er plads til de sygt fede og vigtige pauser uden ord, hvor bare mimik og spændingen taler. og musikken! spot on! kæmpe ja tak herfra! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg ELSKER, at Danmark endelig har fået øjnene op for de geniale serier, NRK laver :)

    Det er min yndlingsserie.. Og jeg har virkelig savnet at kunne snakke med nogen om det. Ingen forstod min begejstring, så jeg priser mig lykkelig for din anbefaling!

    Dog tror jeg, at hele stablen bag serien vil blive en anelse skuffet over sammenligningen med Beverly Hills. Nok var Beverly Hills en succes, men SKAM gør et ihærdigt forsøg på at ramme et realistisk billede på ungdommen, hvilket Bevely Hills aldrig nogensinde har gjort ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Hej Anne. Velkommen til. Her må man tale om SKAM HELE tiden ;). Du har ret i at sammenligningen måske er lidt off. Men for mig var Beverly DEN ungdomsserie, som man man bare skulle se, da jeg var teenager. Og den status tror jeg også SKAM har mulighed for at opnå. Så det var mere med de briller på :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

When in Rome...