Amy Schumer udgiver en bog om sit liv

Chef’s Table

chef

Jeg er så heldig, at vi har en super dygtig kok på arbejdet, så jeg spiser dagens store måltid til frokost og er derfor sjældent specielt sulten om aftenen. Det resulterer i en ret begrænset aktivitet i mit køkken derhjemme, men efter at jeg gik i gang med at se Chef’s Table på Netflix, har jeg altså fået lidt mere blod på tanden og det er blevet til en del flere timer foran komfuret.

Hvert afsnit af Chef’s Table er dedikeret til en mesterkok og man kommer under huden på dem både i deres profesionelle virke og i deres privatliv. Det handler selvfølgelig hovedsageligt om madlavningen, men også i høj grad om hvad der inspirerer dem og hvordan de er endt hvor de er nu.

massimo-bottura-balsamico-delixl

Indtil videre har jeg set de første fire afsnit af sæson 1, hvor man besøger så forskellige steder som Massimo Botturas Osteria Francescana, hvor innovativ italiensk cuisine er i højsædet (på billedet herover) og Dan Barbers Blue Hill Restaurant, hvor man fokuserer på lokale madvarer og bæredygtigt landbrug. Har man en lille interesse for madlavning eller vil man inspireres til at komme i gang, kan jeg virkelig anbefale Chef’s Table, der udover at være lærerigt også er noget så hyggeligt tidsfordriv.

Første sæson ligger på Netflix og anden sæson får premiere fredag d. 27 maj – eksklusivt på Netflix, og så kan vi oven i købet glæde os til både en 3. og 4. sæsoni løbet af 2016 og 2017.

/ Sissel

1 kommentar

  • Sara

    Okay wow kan vi lige tale om prisen for bedste trailer!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amy Schumer udgiver en bog om sit liv