Min Top 3 Jane Austen film/serier + ny Jane Austen film

Noget om forår i Danmark og en fin dokumentar på Netflix

my-beautiful-Broken-brain

Når man efter 2,5 uge i Filippinerne med fuld sol og temperaturer på omkring 30 grader kommer tilbage til København og det er langt mindre forår end forventet, så er der ikke andet for end at forskanse sig under dynen, indtil man kan acceptere tingenes tilstand. Derfor brugte jeg, efter at jeg landede i København lørdag formiddag, resten af weekenden indendøre i selskab med min bærbare og min bedre halvdel.

Den stod blandt andet på Sophie Robinson og Lotje Sodderlands fascinerende dokumentar, My Beautiful Broken Brain, der for nyligt fik premiere på Netflix. Filmen handler om Lotje Sodderland selv, den 34-årige, energiske filmskaber, og efterveerne fra en traumatisk hjerneskade, der fratog hende en række helt basale færdigheder såsom at kunne læse.

8d02f5de4f57a72b252ee68e454ac17d8f019001

Udover at skulle arbejde med genindlæringen af disse færdigheder bliver hendes genoptræning også en rejse ind i hendes sind og hjernes komplekse verden. En forvrænget virkelighed, hvor hendes sanselige perception pludselig tager en helt ny form.

Man skulle tro, at en dokumentar om en ung kvindes rehabilitering efter en hjerneblødning ville være en tung og hjerteskærende sag, men Lotjes åbenhed, gåpåmod og nysgerrighed omkring hendes egen tilstand skaber en positiv stemning og Lotje tager os med på en interessant genopdagelse af hendes hjerne og dennes begrænsninger, men også dens muligheder.

Jeg har tidligere talt varmt om Netflix’ udvalg af dokumentarer (her, her og ikke mindst her) og My Beautiful Broken Brain er bestemt en rigtig god tilføjelse til programmet. Har I set dokumentaren?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Top 3 Jane Austen film/serier + ny Jane Austen film