Tom Cruise Throwback

Cinemateket and all that jazz

3760951-cinemateket_torben_christensenjpg

Vi har fået en lille forespørgsel fra en af vores læsere. Kunne vi skrive lidt om Cinemateket i Gothersgade og filmfestivalen CPH PIX og selvfølgelig kan vi det :) Vi slynger jo jævnligt om os med små referencer til både filmhuset og festivalen, da det er en helt naturlig del af vores hverdag. Men til alle jer der ikke lige har været i berøring med de to ting, så kommer her en lille guide.

CINEMATEKET

Cinemateket er Det Danske Filminstituts biograf i Gothersgade. Her er jeg selv kommet ugentligt til filmforevisninger, da jeg læste Filmvidenskab. I de to sale bliver der vist både filmklassikere og helt nye film, men også særvisninger af for eksempel afgangsfilm fra Super16 og Den Danske Filmskole. Hver måned skifter Cinemateket program og der sættes fokus på forskellige temaer, instruktører og genrer. Se den kommende måneds program her, der blandt andet byder på så forskellige serier som modefilm i forbindelse med den danske modeuge og tema om japansk film i anledning af 70-året for atombomben i Hiroshima.

Man bestiller billetter til Cinematekets forevisninger på vanlig vis som i alle andre biografer. En billet koster typisk 70 kr. (dog mere ved særvisninger), men man kan købe medlemsskab til Cinemateket og så koster billetterne kun 45 kr. pr. stk.

08440000

FILMFESTIVALEN CPH PIX

Kort fortalt er CPH PIX Københavns årlige fiktionsfilmfestival. Her vises rundt regnet 130 film fra Danmark og resten af verden. Filmene er typisk delt op i en masse forskellige serier og årets festival bød blandt andet på temaer som New Danish Talent, Front Runners og Back to Nature.

CPH PIX er meget mere end bare film. Der er for eksempel også både filmisk inspirerede live koncerter og film der bliver vist on location. Eksempelvis i år, hvor man viste Nightmare on Elm Street i Elmegade på Nørrebro. Billetter købes på præcis samme måde, som normale biografbilletter og koster 85 kr.

/ Sissel

Foto credit: Torben Christensen + CPH PIX

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tom Cruise Throwback