Throwback Thursday: Dinosaurs

50-Shows-From-The-90s-That-We-Wish-Would-Come-Back-50

Forleden blev jeg i den grad sat adskillige år tilbage i tiden, da jeg på Facebook faldt over videoen herunder. Jeg havde fuldstændig glemt serien Dinosaurs, som jeg har brugt adskillige timer foran fjerneren på at se som barn. Elskede den serie. Den må have kørt engang i starten af 1990’erne. Kan I huske den? Hvis ikke kan det være at denne intro fra serien, kan få jeres hukommelse på gled. Hvis der er nogen der ved, hvor man kan se Dinosaurs, må man meget gerne melde ind i kommentarfeltet. Jeg fik helt lyst til et gensyn.

Foto credit: mgarcade.com

Så er vinderne fundet!

16520

Så er vinderne fundet i vores CPH PIX konkurrence og de heldige damer, der løber af med to billetter hver er: Sara, Anna, Helena, Anne Sofie og Cecilie. Der er også blevet sendt email direkte til vinderne. Vi håber, at I får jer et par gode filmoplevelser på årets festival!

Billedet herover er fra Ole Giævers humoristiske film Mod Naturen, der indgår i CPH PIX serien Back to Nature. I kan læse mere om filmen her.

Sidste sæson af Mad Men og January Jones på Instagram

616dca50-ae05-c9d9-7f3b-856d8c3863f7_AMC_MM_Joan_Peggy_Megan_Betty_Back_Patio_2871_V3

Det er lidt vildt at tænke på, at den sidste sæson af Mad Men snart løber over skærmen i USA. Første afsnit bliver sendt søndag den 5. april. Det er lidt bittersweet, for egentlig synes jeg, at serien har tabt lidt momentum i den seneste sæson. På den anden side er Mad Men én af min absolut yndlingsserier! Jeg elsker persongalleriet, 60-70’er æstetikken og ikke mindst historien om Don Drapers deroute. Mon han hopper ud af vinduet til sidst, som det illustreres i seriens intro? Hvad tror I?

Skærmbillede 2015-03-22 kl. 18.52.33

Apropos Mad Men vil jeg gerne slå et slag for January Jones, som spiller Betty, på Instagram. Den sindssygt smukke skuespillerinde har åbenbart også virkelig god humor og tøver ikke med at lægge mindre flatterende fotos ud af sig selv på sin profil. Go follow på @januaryjones.

Photo credit: January Jones

Guilty Pleasure: ANTM

americas-next-top-model

Guilty pleasures – dem har I nok efterhånden erfaret, at vi har en del af her på bloggen. En af mine helt store af slagsen er Americas Next Top Model. Jeg har ikke set samtlige sæsoner, men det er godt nok tæt på. Mine favoritsæsoner inkluderer helt klart ANTM: The British Invasion (sæson 18) og den første sæson af ANTM: Boys VS Girls (sæson 20).

Tyra er helt sin egen og selvom der er tidspunkter, hvor hun kammer lidt over (ahem her for eksempel), så ville showet ikke være det samme uden hende. Hvordan skulle vi ellers have lært om booty tooch og smizing, hvis det ikke var for Tyra? ;) Men nok om Frk Banks. Min favorit er og bliver Miss J – runway coach and diva extraordinaire. Han har været med stort set hele vejen, kortvarigt erstattet af  Vogues André Leon Talley, men Miss J giver altså showet lidt ekstra je ne sais quoi efter min mening. 

Er I også hooked på ANTM eller er jeg alene med dén guilty pleasure?

Foto credit: The CW

5 fremragende “Biopics”

1412349178614_wps_6_The_Theory_of_Everything_ragingbullA-Beautiful-Mind-2

Er der en filmgenre, der bliver ved med at være sindssygt populær – og ofte kaster Oscars af sig til hovedrollerne – er det de såkaldte biopics. Personligt er jeg virkelig glad for netop dén type film og har set RIGTIG mange af dem (I kan tage IMDb “test” over, hvor mange biopics ud af 100, I har set, her) Blandt mine favoritter er:

The Theory of Everything

1412349178614_wps_6_The_Theory_of_Everything_

Jeg så først forleden et af dette års Oscar-film, The Theory of Everything, om videnskabsmanden Stephen Hawking, og NØJ, hvor var jeg vild med den. Ikke mindst på grund af Eddie Redmaynes helt fantastisk rørende portrættering! Velfortjent Oscar right there!

Raging Bull

ragingbull

Ganske enkelt en af mine all-time favoritter, hvor Scorsese og DeNiro spiller med musklerne – sidstnævnte i bogstaveligste forstand i rollen som bokseren Jake LaMotta. Og jep, DeNiro vandt skam også en Oscar for dén præstation!

The Social Network

the-social-network-jesse-eisenberg

I ved jo, at jeg elsker David Fincher, og efter min mening er The Social Network på top 3 over hans bedste film. Måske ikke den mest oplagte og hæderskronede biopic på diverse lister, men jeg er ikke desto mindre vild med den!

Schindler’s List

schindlers_list_2_neeson

Hvis førnævnte ikke var mest oplagt, må Schindler’s List til gengæld siges NETOP at være det. Men det er fandeme også en fremragende film, der skovlede en masse Oscars indenbords tilbage i 1993 – dog ikke til Liam Neeson, der måtte se sig slået af Tom Hanks’ kraftpræstation i Philadelphia.

A Beautiful Mind

A-Beautiful-Mind-2

I know, I know, I know – denne deler nok vandene lidt. Jeg ved i hvert fald, at der er mange, der er lunkne ved Ron Howards drama om matematik-geniet John Nash – i skikkelse af fantastiske Russell Crowe, men jeg har altså altid været rigtig glad for A Beautifil Mind, så den sniger sig også ind på min liste!

Boblere: Walk the Line, Amadeus, Bonnie and Clyde…to name a few!

Hvilke biopics er blandt jeres favoritter?