Fashion Reality: Ny serie med Diane Von Furstenberg

CPH:DOX – hvad skal vi se?

max_600_400_cph-dox

Fra den 6.-16. november løber dette års internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX af stablen med over 200 spændende dokumentarfilm fra hele verden. Sidste år var vi flittige med at få se en masse af de stærke film på festivalen, og også i år har vi planer om at nå så mange film som muligt i løbet af de 11 dage, festivalen officielt varer. I kan danne jer et overblik over det samlede program her – og tilmed sammensætte jeres eget program ved samme lejlighed (ret smart, ik?)

Vi har her under samlet tre film, som vi umiddelbart regner med at skulle se. Hvad skal I mon se?

Love is All: 100 years of love and courtship

22441_0

Fra filmhistoriens første kys til en ungdomskulturs fødsel, homoseksuel frigørelse og fri kærlighed. ‘Love is All’ består udelukkende af klip af romantiske højdepunkter fra filmens historie, samlet i en poetisk collage til et tryllebindende score af den britiske crooner Richard Hawley. En smuk og historisk fortælling, der samtidig dokumenterer filmstrimlens kærlighedshistorie siden mediets fødsel – og ikke mindst også kampen for kærligheden ude i den virkelige verden, tværs igennem det 20. århundredes store og hidtil usete sociale omvæltninger. De mange filmklip rummer nemlig ofte flere sandheder om det samfund, de er blevet til i, end filmskaberne nok oprindeligt havde forestillet sig. Kim Longinottos hyldest til kærligheden er også en hyldest til alle, der har haft modet til at forsvare den igennem tiden.

Filmen kan ses på følgende tidspunkter:

Empire Bio:08/11, 15.00, Grand Teatret: 09/11, 19.00 & Falkoner Biografen: 13/11, 21.45

Beyond Clueless

MV5BMjE0MTE1MDEwN15BMl5BanBnXkFtZTgwMTg3NzEzMTE@._V1__SX1857_SY891_

Man kan lære meget om livet af at se film. Men at man også kan lære meget om livet ved at se amerikanske high school-film fra 90’erne, er måske mindre indlysende – før nu! The Guardian-journalisten Charlie Lyne har samlet en fantastisk morsom collage af klip fra 200 af periodens bedste (og værste) teenage-film, og det er overraskende nok ikke helt dumt. Faktisk er filmene ofte virkelig spot on i deres analyse af sociale hierarkier, seksuel forvirring og resten af det kaos, der udgør livet som teenager. Man møder alle fra de såkaldte ‘highschool plastics’, som på bestialsk vis kæmper om skønhedskronen, til mobningsramte emo-grupper, og de mentalt såvel som seksuelt udfordrede pubertetsdrenge. Og midt i det hele møder man sandsynligvis også sig selv, eller i hvert fald en version af den man var, da man selv var teenager. Og som en lille bonus vil man uden tvivl kunne genkende en hel del nulevende filmstjerner som George Hartnett eller Jessica Alba i nogle af deres allerførste roller! ‘Beyond Clueless’ er popkultur når det er bedst, fortalt af teenage-stjernen Fairuza Balk til et soundtrack af indie-bandet Summer Camp.

Filmen kan ses på følgende tidspunkter:

Nordisk Film Palads: 07/11, 21.30,Empire Bio (Mød instruktøren!) 13/11, 22.30 og Falkoner Biografen (Med live koncert ved bandet Summer Camp) 16/11, 21.45

Actress

MV5BMTQ2OTc3OTI1M15BMl5BanBnXkFtZTgwMjk1MDE3MjE@._V1__SX1857_SY891_

Brandy Burre havde en fast rolle i tv-serien ‘The Wire’, før hun i stedet valgte at dedikere sig til rollen som husmor til to små børn i en forstad til New York. Nu er hun i sidst af 30’erne og vil hun gerne tilbage i rampelyset. Men familielivet knager og truer med at krakelere, og det samme gør den både udadvendte og alligevel sårbare Brandy. For hvem er hun egentlig, når hun ikke er ‘in character’? Med sine to skønne unger på armen, og et vaklende og kedeligt, men venskabeligt kæresteforhold til deres far, beslutter hun sig ikke desto mindre for at finde skuespildrømmene frem fra glemmekassen. Men vejen forbi casting-agenter og auditions er lang, og virkeligheden aldrig hverken helt så simpel eller glamourøs, som den ser ud på film. Grænsen imellem identitet og performance flyder i Robert Greenes nærværende og eksistentielle film om en karismatisk kvindes hovedrolle i sit eget liv, hvor den dokumentariske spontanitet i en drilsk hybrid låner fra den måske mest kunstige (og amerikanske) af alle genrer: melodramaet. Gådefuldt, men på en meget meningsfuld måde.

Filmen kan ses på følgende tidspunkter:

Falkoner Biografen: 08/11, 21.45,Grand Teatret: 11/11, 21.30 og Grand Teatret (Mød instruktøren & Brandy Burre til visningen): 13/11, 21.30

Foruden stærke film præsenterer CPH:DOX også koncerter, kunstudstillinger, fem hele dage med professionelle seminerer, personlig adgang til film på screening market, talent- og produktionsprogrammet CPH:LAB og den internationale finansierings- og samarbejdsbegivenhed CPH:FORUM.

Der er derfor nok at kaste sig over, om man så må sige, og vi håber, I har fået mod på at aflægge festivalen et besøg eller to!

Indlægget er lavet i samarbejde med CPH:DOX

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fashion Reality: Ny serie med Diane Von Furstenberg