Film og TV Q&A med Sneglcille

Throwback Thursday: gamle gys

the_birds_3

Jeg har været inde på det før, men jeg er ikke så god til uhyggelige film. Med mindre det gælder de lidt ældre gys af slagsen. Alfred Hitchcocks The Birds og Roman Polanskis Repulsion er to af mine favoritter.

The Birds (1963 – Fuglene)

Filmen starter med en uskyldig romance, men historien udvikler sig langsomt til en foruroligende, uforudsigelig situation, da områdets fugle pludselig begynder at opføre sig højst besynderligt. Den må have været svær at pitche ind, den historie, men ikke desto mindre formår Hitchcock at skabe en rigtig fed film, hvis historie langsomt kryber ind under huden på dig.

Helt klassisk Hitchcock film med masser af suspense, som er et af mesterens store kendetegn. Jeg så selv The Birds, da de viste den i Cinemateket, og jeg må sige, at det var meget effektivt at se filmen på det store lærred, me jeg er sikker på, at en aften foran fjernsynet også kan gøre det. Se filmens trailer her.

repulsion00008

Repulsion (1965 – Chok)

Repulsion er historien om den unge og smukke, men lidt sky kosmetolog Carol (subtilt spillet af Catherine Deneuve), der efterlades alene hjemme i den fælles lejlighed, imens søsteren tager på ferie. Langsomt overvinder vanviddet Carol, da hendes sind begynder at spille hende et puds, og vi ved snart ikke hvad der er virkelighed eller tankespind. 

En surreal historie og en lidt mere psykologisk gang gys af slagsen. Hvor Hitchcock kan siges at være mester af suspense, så er Polanski det i høj grad af de psykologisk gys. I kan se filmens trailer her.

2 kommentarer

  • Pernille S

    Må lige slå et slag for “Psycho”. ELSKER den film, den er godt nok uhyggelig! Og sådan en god historie!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Film og TV Q&A med Sneglcille