Det er fredag...

Tribute til de seje kvinder

wonder-woman-comic-5-things-you-need-to-know-ftr

Det er 8. marts og dermed kvindernes internationale kampdag. Det giver os en oplagt mulighed for at hylde nogle af de seje kvindekarakterer, der er blevet udspillet på det store lærred og tv-skærmen gennem tiden. Vi har hver især valgt to karakterer, som vi synes fortjener at blive fremhævet lidt ekstra i dagens anledning.

Signe:

Faye Dunaway som Bonnie Parker i Bonnie and Clyde (1967)

Piger med guns er seje! Og hvis man kan slippe afsted med samtidig at være classy med alpehue og pencil skirt, kan det næsten ikke gøres bedre end Faye Dunaways smukke og scrappy Bonnie i klassikeren Bonnie and Clyde.

faye1

Christina Hendricks som Joan Harris i Mad Men

Jeg ELSKER karakteren Joan i Mad Men. Ikke nok med at hun er g.u.d.e.s.m.u.k  – hun er også kløgtig, omsorgsfuld og en tough cookie. Og så er hun ikke bange for at være kvinde, som kvinder er bedst (og værst).

joan

Sissel:

Susan Sarandon som Louise Sawyer i Thelma & Louise (1991)

Meryl Streep vil altid være min nummer 1, men Susan Sarandon kommer ind på en stærk andenplads. Og i Ridley Scotts road movie fra 1991 giver hun den fuld skrue som bortløben servitrice på kant med loven. Love it!

thelandlou1

Sarah Rafferty som Donna Paulsen i Suits

Lige dele power og lækkerhed – man kan ikke undgå at udvikle et lille girl crush på Harvey Specters sekretær Donna, når hun snor mændene om sin lillefinger i den, for det meste, gode sags tjeneste.

la-tres-hot-donna-paulsen

Stine:

Sherilyn Fenn som Audrey Horne i Twin Peaks

Jeg er vild med Audrey Horne karakteren i Twin Peaks. Hun er gennemført femme fatale som taget direkte ud af en film noir. Der er en del mindeværdige scener – eksempelvis hvor hun danser i dinneren, eller hvor hun elegant fletter stilken på et kirsebær i munden. Dog har Audrey et soft spot – nemlig falder Agent Cooper. Så god smag i mænd har hun også.

tumblr_mot30ectIr1s0iyj1o1_1280

Scarlett Johansson som Garce MacLean i Hestehviskeren (1998)

Det er måske et lidt atypisk valg, og man kan diskutere om Scarlett overhovedet kan betragtes som kvinde i denne film (hun var jo et barn i 1998). Jeg synes dog, at hun leverer en fantastisk præstation og formår at spille op til de store skuespillere som Robert Redford og Kristin Scott Thomas. Hestehviskeren er en forsmag på Scarletts kæmpe talent og hendes senere flotte karriere. Jeg er stor fan af Scarlett, og så får Hestehviskeren mig altid (uden undtagelse) til at tude!

photo-L-Homme-qui-murmurait-a-l-oreille-des-chevaux-The-Horse-Whisperer-1998-1

Photo credit: Theaudreyhorneblog, melty.fr, cinemotions.com, mptvimages.com, Michael Yarish (AMC)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er fredag...