Vinderen af 2 billetter til Nymphomaniac

Tre serier jeg skal se i januar!

Januar må være den bedste seriemåned i året. Man er flad og træt efter en heftig december, og det er derfor tiltrængt med en pause foran tv-skærmen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at gå i gang med en masse serier, og disse tre står helt sikkert på min liste.

LOOKING (sæson 1)

http://www.youtube.com/watch?v=wnGwmP8qg2c

Looking er en spritny HBO serie. Den handler om tre homoseksuelle mænd i 30’erne, der alle er bosat i San Francisco. Det er et komediedrama, og jeg tænker, det kan være en homoseksuel pendant til Girls, hvis den altså viser sig at være god. Replikken “Instagam filters are ruining everything. I cannot tell if this guy is hot or not” her i traileren har i hvert fald fanget min interesse. Looking har premiere den 20. januar på HBO Nordic.

DOWNTON ABBEY (sæson 4)

Jeg er en sucker for et godt britisk kostumedrama, og Downton Abbey er ingen undtagelse. Det er en helt genial serie med upstairs-downstairs dynamik og de bedst skrevne karakterer, man kan forestille sig. Da jeg forlod serien sidst, var det en meget sørgelig afsked (som ikke skal afsløres her for de uinviede), og jeg er derfor så spændt på, hvordan sæson 4 kommer til at forløbe. Hvis man ikke kan vente til DR sender Downton Abbey igen, kan den nye sæson ses på amerikansk iTunes fra 6. januar.


GIRLS (sæson 3)

http://www.youtube.com/watch?v=MRtwqdQ6UdI

Vi ved godt, at vi har hypet Girls sæson 3 i en uendelighed her på bloggen, men jeg kan ikke lade være med at nævne den igen. Jeg glæder mig til at gense mine fire fiktive og dysfunktionelle veninder fra Brooklyn + Adam. Serien åbner i USA med to afsnit i træk den 12. januar, og de er tilgængelige på HBO Nordic den 13. januar.

5 kommentarer

  • Ida D

    Hej, fantastiske anbefalinger.
    Jeg vil så gerne gense Downton Abbey – jeg så kun første sæson, da jeg boede i England. Men jeg kan ikke finde den nogen steder. Ved I om den ligger online på en af streamingtjenesterne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Ida.
      Downton Abbey er fantastisk. Desværre tror jeg ikke den ligger på de danske streamingtjenester. DR har sendt serien og genudsender i øjeblikket sæson 1. Jeg ser serien på amerikansk iTunes, men det er lidt besværligt at få adgang.
      KH Stine /Girls On Film

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rigtig gode anbefalinger!
    Glæder mig til at se noget mere Girls (:

    http://theluxuryfactor.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Dejligt med anbefalinger – jeg tror jeg bliver nødt til at få set “Girls” før eller siden.
    Min januar skal dog i høj grad byde på “Suits” som jeg begyndte at se efter jeres anbefaling – 1. sæson gik lynende stærkt (12 afsnit er jo ingenting ;)) og jeg er pt. igang med 2. sæson. Fantastisk serie!

    Apropos anbefalinger har jeg tænkt på, om ikke I kunne lave et indlæg om de film I glæder jer til at se i 2014? (jeg mener ikke I har lavet et, men måske jeg tager fejl?)

    – Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sofie.
      Tak :-).
      “Girls” er intet mindre end fantastisk. Vi er glade for at høre du er startet på “Suits”. Her på bloggen er vi alle tre meget hooked på den. Uh Harvey :-).
      Vi har anbefalet film vi glæder os til løbende, men vi skal nok tage dit ønske til efterretning. Tak for input! :-)
      Kh Stine /Girls On Film

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen af 2 billetter til Nymphomaniac