Silkehud

Captain Philips Trailer Fail

captain-phillips01

Kender I det, når man ser en trailer i biografen og bare med det samme tænker: den film skal jeg bare ikke se!? Sådan havde jeg det vitterligt, da jeg så traileren til filmen Captain Phillips. Åh nej, ikke en overdrevet, uvedkommende Hollywoodudgave af den danske film Kapringen, var min tanke.

Men jeg blev overrasket. Selvom Kapringen og Captain Phillips begge handler om piratkapringer i det somaliske farvand, er der tale om to vidt forskellige film. Jeg synes Kapringen var en helt igennem fantastisk film, idet dramaet både forgik på skibet men også hjemme i Danmark hos redderiet. Det skabte et sublimt spændingsfelt. I Captain Phillips er det ene og alene historien om den aldrende Captain Phillips (meget overbevisende spillet af Tom Hanks), der bærer filmen.

Hvordan Captain Phillips ellers adskiller sig fra Kapringen, kan jeg ikke fortælle uden at afsløre handlingen, og det vil være ødelæggende for oplevelsen.

Captain Phillips fortjener fire flotte knuckles. Jeg sad med hænderne oppe for ansigtet flere gange i bare spænding, og jeg kan afsløre, at der også blev fældet en lille tåre.

4 knuckles.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Silkehud