The Future is Female

fn

På denne grå onsdag er der vigtige budskaber på tapetet. I dag er det nemlig FNs Internationale Pigedag, hvor der sættes fokus på de behov og udfordringer som piger møder verden over og på indsatsen imod børneægteskaber, men også målet om at sikre skolegang og global ligestilling.

På verdensplan har 120 millioner piger været udsat for voldtægt eller anden form for seksuel vold. 15 millioner piger under 18 bliver hvert år giftet bort. Og flere end 63 millioner piger mangler skolegang.*

malala

Denne nedslående statistik giver stof til eftertanke. I den forbindelse kunne man passende se den vigtige og stadig relevante dokumentar He Named Me Malala om angrebet på den pakistanske skolepige og aktivist, Malala Yousafzai, der blev forsøgt myrdet på grund af sit engagement i debatten om pigers ret til skolegang i Pakistan under Taliban. I kan læse Signes anmeldelse af filmen her. Imens vil jeg glæde mig over, at min datter vokser op i et land, hvor hun er sikret en uddannelse og ikke bliver tvunget ud i hverken børnearbejde eller -ægteskab.

*Kilde

Foto credit: UN Photo/Tobin Jones + via

Følg med!

1185049_165730630282966_1817116768_n

Follow my blog with Bloglovin

For fire år siden i slutningen af august trykkede Stine, Signe og jeg ‘udgiv’ på det første indlæg her på domænet. Meget er sket siden og nok mest markant er bloggen gået fra at være girls on film til at være en enkelt girl on film. I er heldigvis stadig mange der læser med, og det er fantastisk dejligt. Af hjertet tak!

Udover de indlæg, der udgives her på girlsonfilm.dk (find bloggen på Bloglovin’ her), kan I også følge med på Facebook lige her! På Facebook deler jeg nyheder, sjove facts, gode trailers og meget andet fra film og TV-verdenen. I den forgangne uge har jeg blandt andet delt nyheden om den danske oscarkandidat samt om et ret utroligt loppemarked med kostumer og rekvisitter fra Girls. Og hvis du ikke allerede følger Girls On Film på Instagram, kan du gøre det lige her.

Ha’ en dejlig lørdag!

Welcome to Hawkins

st2_vertical-main_pre_dan

Første sæson af Stranger Things sluttede efter min mening helt perfekt med en tilpas åben, tvetydig slutning, der stadig lod mig sidde tilbage med en følelse af at serien fik en afrunding. Ingen tvivl om at første sæson af Stranger Things var et hit i min bog, men en sæson 2? Kan den leve op til forventningerne efter en eminent start?

Selvom man synes en serie har ramt plet, kan det, som jeg også skrev i dette indlæg, nogle gange være det bedste at stoppe imens legen er god. Når det så er sagt, bliver jeg selvfølgelig nødt til at se anden sæson, når den får premiere d. 27. oktober og så må jeg i mit stille sind bare håbe på, at jeg ikke bliver skuffet. Er der andre der har det på samme måde?

Girls On Film – en status og et delvist farvel

cropped-1290032_10151628970291961_1798338798_n_fb.jpg

Der er flere der har kommenteret på vores begrænsede aktivitet de sidste par måneder og det kan vi vist heller ikke helt løbe fra. For godt 3,5 år siden tog vi de første spadestik til, hvad der siden skulle blive vores lille univers med film, TV og serier. Det har helt klicheagtigt været noget af en rejse og vi har virkelig været glade, og er stadig glade, for at få udløb for vores interesse for førnævnte her på vores lille blog.

Da vi sideløbende med vores skriblerier på bloggen har, til tider ret krævende, fuldtidsjob har der været en naturlig skift i hvor ofte der landede et indlæg på Girls On Film. Selvom vi altid har ønsket at bruge mere tid på bloggen, har det fra start været vores holdning, at det udelukkende handlede om lyst og at det ikke skulle være noget der gav os dårlig samvittighed, hvis vi i en periode ikke havde så meget tid.

I foråret 2016 måtte Signe stoppe på bloggen på grund af et nyt, spændende job hos HBO Nordic. Vi – Sissel og Stine – besluttede at drive Girls On Film videre uden Signe, selvom hun selvfølgelig har været meget savnet i vores lille trekløver. Nu er der så sket det, at Stine også har besluttet sig for at stoppe. Så hun får lige ordet:

blog

Stine:
Det har været en virkelig svær beslutning for mig at at sige farvel til Girls On Film. Det har været vores lille fælles baby, der gennem årene har vokset sig stor og fin. Det har været så fedt at kunne udleve min passion for serier og film  og ikke mindst få jeres kommentarer med på vejen. Jeg har skrevet om alt fra mine teen crushes, mit New York eventyr og min begejstring for blandt andet SKAM, Beverly og Ryan Gosling.

Det har virkelig været lærerigt at drive en blog, og det har været det fedeste at dele en hobby med to gode veninder. Grunden til, at jeg stopper, er, at jeg de sidste to år har arbejdet professionelt med sociale medier i en medievirksomhed. Derfor vil jeg gerne lave noget HELT andet i min fritid end at sidde foran computeren og passe (flere) sociale medier kanaler. Derfor bliver bloggen lige nu byttet ud med malepensler, podcast-lytning og selvfølgelig (fortsat) en masse film og serier. Girls On Film kører dog stadig videre og jeg håber I fortsat vil læse med her hos søde Sissel. Tak for nu <3

 / Sissel og Stine

Older posts