Binging gone bad

THE ARRANGEMENT -- Season: 1 -- Pictured: (l-r) Josh Henderson as Kyle West, Christine Evangelista as Megan Morrison -- (Photo by:Marco Grob/E! Entertainment)

Det sidste halve års tid har ikke budt på meget binge watching for mit vedkommende, men de sidste par uger har jeg brugt de fleste ledige øjeblikke på én bestemt serie. En serie som jeg faktisk i bund og grund ikke forstår hvorfor fænger mig. Serien er The Arrangement på HBO Nordic og ligesom jeg så samtlige afsnit af Girl Boss på Netflix, selvom jeg på ingen måde synes den var interessant, kan jeg altså ikke helt slippe førnævnte serie.

Historien er klassisk – boy meets girl og sød musik opstår. Skuespillerinde in spe, Megan Morrison (Christine Evangelista), charmerer den succesfulde, etablerede skuespiller, Kyle West og de indleder et forhold. Intet er selvfølgelig så perfekt som det ser ud på overfladen og både Kyle og Megan gemmer hver især på en mørk hemmelighed.

Det lyder måske umiddelbart interessant. Men sagen er, at Megan og Kyles lynforelskelse forekommer ganske urealistisk og som serien udvikler sig har man ikke den store sympati for nogen af dem. Deres kærlighedserklæringer bliver hurtigt floskelagtige og i bund og grund kan jeg nok bare ikke helt lure, hvor det er serien vil hen med sin fortælling. Måske er det bare mig?

That said, skal jeg selvfølgelig se den færdig. Måske der går et lys op for mig i sidste ende.

Foto credit: Marco Grob/E! Entertainment

Gift ved første blik…

Skærmbillede 2015-11-17 kl. 20.57.06

…og skilt ved det næste, fristes man næsten til at sige.

Vi er ivrige seere af DR1 dokumentarserien og særligt denne sæson har dannet grobund for megen diskussion her på bloggen, også i kommentarfeltet (det er så dejligt, når I giver jeres besyv med!). Efter aftenens afsnit føler vi igen trang til at sige: “Vi bliver nødt til at snakke om Gift ved første blik“. Særligt Lene og Pouls (ikke-eksisterende) forhold var et stort samtaleemne, da Stine og jeg under programmet skrev sammen og det affødte blandt andet kommentarer som de følgende:

Sissel: “Poul skal ind i kampen nu! Jeg synes, de var sådan et godt hold i starten.”

Stine: “Ja men det bliver nok svært at starte ægteskabet op med en post-Roskilde depression. Kold start!”

Sissel: “Sandt! Jeg synes bare at Poul skider på præmissen for hele programmet ved at give op på den måde. Ideen er jo netop at se, hvad de 5 uger kan føre med sig. Og give det en chance selvom oddsene måske er imod en.”

Stine: “Ja hvordan kan Poul regne med at have følelser allerede nu. Han har nærmest ikke set Lene i en uge?! Åh nej, nu ringer Poul.”

Sissel: “Igen tager Lene teten.”

Stine: “Det er pinligt for ham. Lene synes nærmest, det er tragikomisk!”

Sissel: “Han kan ikke engang forsvare sig selv!”

Stine: “Vi bliver nok nødt til at mødes” .. Ej Poul! Det er dårlig stil.. Nærmest ligeså slemt da Berger slog op med en post it i SATC. Har lyst til at sende en ordentlig sjus til Lene.”

Sissel: Han har nada balls! Og ja, en kæmpe sjus til Lene!

Stine: “Rødvin og Taylor Swift, Lene.. det er kuren!”

Sissel: “Wow! Poul har virkelig intet lært!”

Stine: “Poul er bare ego nu, han vil bare have gratis terapi”

Kan I nikke genkendende til vores kommentarer? Vi behøver vist ikke nævne det, men PS: TEAM LENE!!

/ Sissel & Stine

“So you like show tunes. It doesn’t mean you’re gay. It just means you’re awful.”

2a07fa

Hvad søren er det der er så pokkers fængende ved Glee? Både Stine og Signe har set stort set alle sæsoner og betegner sig selv som Glee’oholics (Stine gav dog lidt op ved 6. sæson). Så på et tidspunkt, da der var lidt dødvande i serieskuffen og jeg gik og ventede på at nogle af mine yndlingsserier kom tilbage (The Affair og Fargo blandt andet…), kastede jeg mig altså over Glee. Jeg er nu godt i gang med 2. sæson og jeg kan ikke stoppe.

Jeg forstår det egentlig ikke helt, for mange af karaktererne er rimelig pres. Jeg nævner i flæng. Rachel – har man set mage til selvoptaget egotripper? Will Schuester skal vist forestille at være lidt af en hot lærer? Eller hvad? Er jeg den eneste (udover Sue Sylvester) der synes han er en flødebolle med lidt for meget pomade i håret? Det samme gælder Finn – skolens pæne quarterback. Really?

Men hillemænd, Sue Sylvester til gengæld. Gotta love her! Kæmpe thumbs up til Ian Brennan, der skriver de fleste af hendes replikker, for de er da lige i skabet. Hun er 100 % min yndlings Glee-karakter. I virkeligheden er hun nok en af de elementer i serien der holder mig til fadet. Hende og så seriens tilgængelighed og ukomplicerede handlingsforløb, der kan være ret indbydende efter en lang dag på arbejdet.

/ Sissel

Steel Magnolias – en film man SKAL have set?

MV5BMTkxMDE1MDY3N15BMl5BanBnXkFtZTgwOTAwNjYxMTE@._V1__SX1303_SY579_

Jeg kender et par utroligt dejlige damer, der har været efter mig, fordi jeg aldrig har set Steel Magnolias(Det stærke køn). Ret intetanende om, hvad den film åbenbart har af kult-status blandt folk over 35 (…host…) fik jeg fumlet mig ud i noget med, at det vel ikke var verdens undergang ikke at have set den. Men det er det måske? På en måde er det sgu også lidt mærkeligt, at jeg aldrig har fået den set – den har både Julia Roberts, Shirley MacLaine, Daryl Hannah, Sally Field OG Dolly Parton på rollelisten. Novra for en parade af 80’er darlings. Er jeg en dårlig film-blogger, når jeg endnu ikke har krydset dén film af på min liste?!

/Signe

NB. Filmen kan ses på Netflix.

At flygte fra dinosaurer i høje hæle

anigif_enhanced-31112-1434049818-3

Som I måske læste i vores anmeldelse af Jurrasic World for noget tid siden, var vi ganske begejstrede for den fjerde i rækken af film om dinosaurparken. En ting vi talte om efter filmen var dog, hvordan søren det var muligt for Bryce Dallas Howard a.k.a. Claire at rende rundt i tårnhøje stiletter i en hel film. For ikke at tale om at flygte fra en T-Rex i selvsamme fodtøj. Som Soundvenue så fint gjorde os opmærksom på, har XVP Comedy begået en ret morsom spoof på selvsamme emne, som I kan se herunder. 

/ Sissel

Older posts