Et smukt makkerpar: Darren Aronofsky & Patti Smith

newyork_pattiandaronofskyJeg har længe været stor fan af instruktøren Darren Aronofsky. Jeg skrev en opgave på universitetet om hyperrealismen (nerd alert) i hans helt geniale film Requiem for a Dream (2000), og jeg har siden været meget glad for både The Wrestler (2008) og Black Swan (2010). Begejstringen kunne da derfor heller ingen ende tage, da jeg fandt ud af, at filmmuseet Museum of The Moving Image i New York bød på en aften med screening af Aronofskys seneste film Noah (2014) og en artist talk med manden selv og rockikonet Patti Smith. (Har I læst hendes bog Just Kids? Den er fantastisk).

newyork_patti

Patti Smith har nemlig komponeret den vuggevise, som bliver sunget af både Russell Crowe og Emma Watson i filmen. Mandag aften optrådte hun med selv samme vise og sangen Pissing In A River, som hun dedikerede til en tydeligt berørt Aronfosky.

Jeg må indrømme, at jeg til trods for min Aronofsky fan-status ikke fik set Noah, da den havde premiere i foråret. Dengang var  jeg lidt skuffet over, at han havde kastet sig over at lave den type film, men jeg må erkende, at Noah er et utrolig smuk håndværk. Visuelt er den nemlig en kæmpe oplevelse, og filmen er langt mere end “bare” en bibelhistorie. Jeg synes, at den rammer en universel problemstilling om skyld og tilgivelse og ikke mindst menneskets (dårlige) behandling af jorden.

Det var alt i alt en stor aften og fedt at få instruktørens eget perspektiv på filmen. Og så var Patti Smith bare sindssyg cool!

Har du set Noah, og er du også Aronofsky fan? Hvis ikke hvilken instruktør kunne du så godt tænke dig at møde (levende som døde)?

On Location in NYC: Coney Island

coney3coneyConey Island er en yndet filmlocation i New York. Og jeg forstår sagtens hvorfor. Jeg synes selv der er noget utroligt dragende ved denne strand i Brooklyn kombineret med en forlystelsespark og en boardwalk. Jeg har kun været der, mens forlystelsesparken har været lukket, og der er et eller andet lidt creepy ved den, når den står øde hen.

Min yndlings film/tv-seksvens fra Coney Island kan man finde i Woody Allens klassiker Annie Hall, hvor hovedkarakteren Alvy (spillet af Woody Allen) fortæller om sin barndom, hvor han voksede op under Thunderbolt rutchebanen på Coney Island.

Coney Island optræder også i én af mine favoritserier, nemlig Girls. I første sæsons sidste afsnit falder Hannah i søvn i subwayen efter Jessas bryllup. Hun ender ude ved Coney Island, hvor hun sidder på stranden og spiser et stykke bryllupskage. En utrolig fin scene.

Har I besøgt Coney Island? Eller har I en favoritsscene fra den berømte New Yorker-strand?

coney4

Lidt om film vs. teater og søde, søde Michael Cera

collagemichaelHvis jeg skulle vælge mellem kun at gå i biografen eller kun at gå i teateret resten af mit liv, så ville biografturene vinde. Stort! Dog er jeg også ret glad for teater, selvom jeg er faldet ret meget af på den de senere år. Engang var jeg nemlig ret begejstret for teater, og jeg spillede amatørteater i min fritid og havde job, som rundviser på Skuespilhuset i København. I øvrigt et super fedt studiejob, der både var godt betalt, og som gav mig adgang til at se alle opsætninger på Det Kongelige Teater gratis, hvilket betød, at jeg så meget mere teater, end jeg gør nu. Faktisk er det vist ved at være et par år siden, jeg har siddet i en teatersal i København (shame on me).

Jeg har altid villet opleve et teaterstykke på Broadway i New York, og da jeg så, at Michael Cera for tiden spiller hovedrollen i en opsætning af This Is Our Youth på Cort Theatre, måtte jeg slå til. I stykket spiller han over for Kieran Culkin (som i øvrigt var sindssyg god) og Tavi Gevinson. Gevinson husker de fleste (modeinteresserede) nok som teenager-bloggeren Style Rookie. Gevinson er i mellemtiden sprunget ud som skuespiller, hvilket hun gør ganske godt. Eksempelvis som Julia Louis-Dreyfus’ datters skøre veninde i Enough Said.

chi-michael-cera-kieran-culkin-and-tavi-gevinson-discuss-this-is-our-youth-20140605

Hver gang jeg ser teater, skal jeg altid lige vænne mig til, at skuespillerne er meget mere ekspressive i deres spillestil til sammenligning med på film. Det tager altid lige 5-10 minutters tilvænningstid. Til gengæld er der en helt anden intensitet i en teatersal end i en biograf, som jeg virkelig godt kan lide. This Is Our Youth var en stor oplevelse – sjov og lidt sørgelig på samme tid.

Efter stykket sluttede, fandt jeg tilfældigvis ud af, at alle tre skuespillere gav autografer, da de forlod teateret. Michael Cera var så sød og lidt sky. Jeg er helt sikker på, at han er lidt ligesom sin karakater i Juno. Tavi Gevinson var lillebitte men også super sød, og Kieran Culkin var rigtig sjov og lavede grin med sin (ringe) højde, da han skulle have taget fotos med tre meget høje amerikanske piger.

Hvordan har I det med teater vs. film? Kan I lide begge dele lige meget, eller har I en klar favorit?

Se et interview med Michael Cera, Kieran Culkin og Tavi Gevinson her:

GOF i NYC: Lidt om Heather Grahams bryster, et Bridget Jones-moment og gratis hvidvin

boogie-nights-1997-01-g

Som jeg nævnte i et tidligere blogindlæg er New York det ideelle sted at spotte berømtheder. Hvis du ligesom mig synes, det er ‘the shit’ og samtidig er vild med kunst, kan jeg anbefale at tage på gallery hopping i Chelsea. Hver torsdag holder en masse gallerier ferniseringer, og det giver anledning til at se noget fedt kunst, hælde gratis hvidvin ned og ikke mindst se på interessante mennesker.

Torsdag i forrige uge var jeg draget til Chelsea for at se musikeren Moby’s fotoudstilling. Der var pakket med mennesker, og jeg var nærmest ved at fælde forfatteren Salman Rushdie på min vej op til baren og den gratis hvidvin. Ret kikset og gav mig associationer til denne scene fra Bridget Jones’ dagbog:

En anden kendis, der også gerne ville se Mobys fine fotografier, var Heather Graham. Nuvel hun har måske ikke verdens mest interessante filmroller på CV’et, men jeg har altså haft et solidt crush på hende, siden hun spillede Roller Girl i Paul Thomas Andersons helt geniale Boogie Nights.

Hun er seriøst smuk in real life. Virkelig pæn, flot krop og utrolig pæne bryster (som vist er ægte!?). Jeg er ikke lesbisk, men det var sgu lige før Heather Graham kunne få mig til at springe ud :). Jeg nossede mig faktisk sammen til at spørge om et billede til bloggen, men hun var desværre ikke lige i humør til det. Så I må nøjes med mine ord for, hvor pæn hun var.

Nogle af jer der har været til gallery hopping i Chelsea? Eller har en mening om Heather Grahams bryster? :)

Er Birdman årets film og Michael Keatons comeback?

birdman-poster-1

Denne uges mest omtalte premierefilm her i USA er uden tvivl Birdman or (The Unexpected Virtue of Ignorance) med Michael Keaton i hovedrollen. Filmen er faktisk så hypet, at jeg har hørt den omtalt som 2014’s bedste film. Med stærke konkurrenter som Boyhood og Gone Girl, er jeg derfor ekstremt spændt på, hvad Birdman kan præstere.

Michael Keaton, som man ikke har set i mange nævneværdige filmroller de sidste år, forventes at gøre et kæmpe comeback i Birdman. Filmen er kategoriseret som en sort metakomedie – meta fordi Keaton spiller den fallerede skuespiller Riggan, som engang havde sin storhedstid som superhelten Birdman. Og vi husker jo nok allesammen, at Keaton engang spillede Batman tilbage i slut 80’erne og starten af 90’erne.

Birdman skulle ud over at være en ekstremt interessant historie også være vildt flot produceret med en masse fede special effects.

Tror I på hypen? Er Birdman årets film? Birdman har endnu ikke fået en dansk premieredato.