Bedste voksen-julekalender?

vod57256

Jeg talte for nyligt med et par stykker om “voksen-julekalendre” gennem tiden. Der var engang, hvor det ikke ALTID kun var The Julekalender, der blev sendt, men faktisk varierede fra år til år.

Min personlige favorit er klart Nikolaj Cederholms Juletestamentet med Lotte Andersen, Sidse Babett Knudsen, Paprika Steen, Lars Brygmann, Morten Hauch-fausbøll, Niels Anders Thorn og Timm Vladimir. Men også Andersens Julehemmelighed kunne sagtens tåle et gensyn, hvis I spørger mig!

Har I en personlig favorit?

Og så bare lige for at få jer i den rette jule-stemning…

24. december: Fra alle os til alle jer

Glædelig_Jul,_1888Foto credit: via

Så blev det endelig jul! Også hos Girls On Film. Fire måneder har vi huseret i cyperspace og hold op, hvor er der sket meget, siden vi lavede det første indlæg her på bloggen. Vi er så glade over, hvor godt I alle sammen har taget imod os, og det har kun gjort vores lyst til at skrive endnu større.

Vi håber, at I får en rigtig dejlig jul alle sammen og kommer godt ind i det nye år! Vi glæder os til at dele endnu flere filmanmeldelser, tanker, interesser, guilty pleasures og en masse andet med jer i 2014. (Og næste jul laver vi måske et video-julekort der er lige så sejt som det her!)

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!

23. december: Homeland

Zkta9nG4cEPhoto credit: Showtime

Jeg har tidligere her på bloggen udtrykt min begejstring for serien Homeland og ikke mindst Claire Danes i rollen som CIA-agenten Carrie Mathison. I sidste uge rullede finaleafsnittet i sæson 3 over skærmen, og jeg må konkludere, at serien stadig formår at imponere, underholde og ikke mindst overraske mig (bare rolig – det næste er ikke en spoiler, hvis du ikke har set sæsonen endnu).

Episode 304Photo credit: The Hollywood Reporter

Dog må jeg indrømme, at sæsonen startede lidt trægt. Der var ellers skabt en kæmpe cliff hanger fra sæson 2 med Langley bombningen, men der gik altså et par afsnit, før serien igen kunne måle sig med de tidligere sæsoner. Eksempelvis var det ret kedeligt at følge Brodys datter, Dana, og generelt var handlingen bare ikke så action packed i starten.

Men men, den kom efter det! Jeg blev igen revet rundt i Brody-manegen, hvor jeg konstant skiftede synspunkt: Kunne Carrie stole på Brody, eller kunne hun ikke? Lige til det sidste, blev jeg overrasket, og slutningen var også meget vild og uforudsigelig. Det bliver spændende at se, hvordan Homeland vender tilbage i en ny og 4. sæson forhåbentlig allerede i  2014. Jeg glæder mig i hvert fald!

21. december: Snagfilms

charade4Charade – foto credit: via 

Første dag i juleferien er begyndt, og personligt ser jeg virkelig meget frem til 12 dages ren afslapning. Der skal hygges med familien, catches op på alle de bøger der har ligget og samlet støv i et meget travlt år 2013. Og film selvfølgelig, der skal ses masser af film.

Jeg er stødt på hjemmesiden Snagfilms, hvor det er muligt (helt lovligt) at se et væld af forskellige film. Alt fra fiktion til dokumentar til eksperimentalfilm. Jeg skal helt sikkert bruge lidt tid på at udforske siden her i juledagene.

night_of_the_living_dead_3Night of the living dead – foto credit: via

Der er en lille begrænsning i at det er en amerikansk side og at man derfor ikke har adgang til hele filmbibliotket. Men jeg har været inde og lure lidt på siden i dag og har foreløbigt fundet et par film jeg skal se. Suddenly (1954) med gode, gamle Frank Sinatra, Charade (1963) med fine Audrey Hepburn og, hvis jeg tør, Night of the living dead (1968).

Udforsk Snagfilms her

20. december: Now This Is A Story All About How…

Nogle gange opstår der nærmest magiske øjeblikke i talkshows. Ét af de fedeste klip i 2013 stammer fra The Graham Norton Show på BBC One, hvor Will Smith gæster showet sammen med sin søn. Akkompagneret af Jazzy Jeff opfører de titelsangen til den hedengangne amerikanske sitcom The Fresh Prince of Bel-Air (eller Rap fyr i LA som den lidt komisk hed på dansk).

Jeg elskede showet som barn, og jeg tror, jeg har set alle seks sæsoner. Titelsangen kunne jeg i hvert fald udenad (trods mit engelsk haltede noget dengang), og som man kan se i klippet, er det en sang, som rigtig mange andre også kender teksten til.

Det vildeste ved klippet er dog, at Alfonso Ribero, der spillede Wills nørdede fætter Carlton, også besøger showet og fremfører den berømte Carlton-dans til både Tom Jones’ It’s Not Unsual og The Sugarhill Gang’s Apache (Jump On It) . I love it!

Har I nogle yndlings talkshow moments?