I dit TV i aften: The Brilliant Brontë Sisters

bronte

Hvis det ikke var fordi, at vi ingen TV-pakke har og derfor enten streamer Netflix, HBO eller dr.tv, så ville jeg nok sidde foran skærmen med en stor del af Danmarks befolkning og se fodboldkamp i aften (VM-kval for de ikke-sportsinteresserede). I stedet bliver det nok til en lille times tid i selskab med den britiske dokumentar, The Brilliant Brontë Sisters, der forsøger at afdække de tre søstres korte liv og deres litterære værker. Og ikke mindst hvordan tre pebermøer kunne skrive så chokerende og medrivende litteratur, når de selv levede et relativt afsondret liv i Yorkshire. Se med i aften på DRK kl.22.00.

Foto credit: Branwell Brontë’s portræt af søstrene – foto: National Portrait Gallery/Corbis/Corbis

I dit TV i aften: Cast Away

fcc-cast-away-feature

Apropos mit nye tiltag, Man Crush Monday, så er Tom Hanks bestemt en kandidat på listen. Det er sjældent han ikke leverer varen på det store lærred og i aften kan I altså få glæde af Hanks, når han giver den som strukturrytter og tidsfikseret medarbejder hos FedEx, der efter en nødlanding på en øde ø må lade tid være tid og istedet fokusere på sin egen overlevelse.

Jeg har set Cast Away en håndfuld gange, men en gråvejrsfredag som denne kunne man da snildt se den igen under dynen på sofaen. Det er på DR2 kl.20.00 det foregår.

Foto credit: via

Can Fashion Ever Be Art?

first-monday

Kom med til den legendariske gallafest, The Met Gala, når The Metropolitan Museum of Art i New York og Vogue åbner dørene op for os helt almindelige, dødelige til en aften i modens og kunstens tegn.

I Andrew Rossis film, The First Monday in Mayfølger vi kuratoren for kostumeinstituttet, Andrew Bolton, i udarbejdelsen af museets modeudstilling ‘China: Through The Looking Glass’ i 2015 og den efterfølgende prominente fest.

Personligt har jeg en ting for modedokumentarer (Mademoiselle C, Lagerfeld Confidential, The September Issue for at nævne en håndfuld). Der er noget lidt dragende over at få lov til at komme med bag facaden hos de store modehuse og – ikoner. Så jeg skal i hvert fald se med i aften kl.22.00 når der vises The First Monday in May på DRK. Hvad med jer?

Foto credit: via

I dit TV i aften: La grande bellezza

toni-servillo-foto-gianni-fiorito-7887871

Jeg nåede aldrig i biografen og se Paolo Sorrentinos film, Den store skønhed, der i 2013 hev den ene gode anmeldelse hjem efter den anden og tog både Oscar-, BAFTA- og Golden Globes statuetten for bedste udenlandske film. Filmen om den aldrende, Jep, der holder dekadente fester for Roms overklasse, har været på min to see – liste lige siden og i vinters, da jeg så Sorrentinos seneste film, Youth, der var helt eminent, blev det slået fast med syvtommersøm. Heldigvis byder lejligheden sig i aften, når DRK viser filmen kl. 21.30. Skal I se med?

Foto credit: via

90’erne på sendefladen

the-fifth-element-hero

Der er et par programplanlæggere på henholdsvis DR1 og DRK der har ladet nostalgien råde i aften, for kanalerne byder hver især på en god, gedigen 90’er-film. Begge har oven i købet Bruce Willis på rollelisten. Så er spørgsmålet blot, hvilken kanal man skal tune ind på.

Michael Bays actionthriller, Armageddon, hvor en kolossal asteroide har kurs mod jorden og en gruppe mænd med borebissen Harry S. Stamper (Bruce Willis) i front får til opgave at tilintetgøre denne. En ikke ufarlig mission. Her skal vi selvfølgelig heller ikke glemme den underliggende kærlighedshistorie, der udspiller sig mellem Harrys datter, Grace (Liv Tyler) og boreplatformsarbejderen, A.J. (Ben Affleck). Armageddon bliver vist på DR1 kl.21.50.

armageddon-lb-1

Er man derimod til en omgang sci-fi, skal man slå over på DRK, hvor Luc Bessons Det femte element vises kl.23.00. Filmen hvor Bruce Willis (her i skikkelse af taxachaufføren Korben Dallas) ligeledes er i spidsen for at redde jorden. Flot flankeret af Milla Jovovich og Gary Oldman. hvad ville I vælge?

Foto credit: via + via

 

Older posts