Melancholia og en fransk perle på PIX

melancholia_409_photo_by_christian_geisnaes_large

Fredag bliver en god dag på filmfronten. Potentielt set i hvert fald. Efter arbejde smutter Stine og jeg i Cinemateket og ser Damien Manivels anden spillefilm, Le Parc – 71 minutter i selskab med et ungt par og usikkerheden der omgærer mødet på deres første date. Filmen udspiller sig over en enkelt dag og jeg krydser fingre for en lidt Before Sunrise-agtig filmoplevelse.

Le Parc havde premiere i Cannes i maj under festivalens ACID-program (etableret for at skabe opmærksomhed omkring instruktører, der ellers sjældent får deres film i distribution) og jeg gætter på, at det her bliver den eneste chance for at se filmen på det store lærred i Danmark. Der er masser af pladser tilbage i salen i Cinemateket, så hvis I er friske på en, efter sigende, uimodståelig fransk filmperle, så klik her og bestil billet til Le Parc.

Senere i aften, kl. 21.30 nærmere bestemt, har jeg planer om at bruge et par timer i selskab med blandt andet Kirsten Dunst, Charlotte Gainsbourg og Alexander Skarsgård, når Melancholia ruller over skærmen på DRK. Det bliver et gensyn for mit vedkommende, men har I endnu ikke set filmen, kan jeg kun anbefale den. Lars von Trier er én der deler vandene (han kaldes ikke dansk films enfant terrible for ingenting), men jeg synes personligt, at det er forfriskende med en instruktør der tør taget skridtet videre og som udfordrer den gængse opfattelse af filmmediet og filmoplevelsen. Der må godt kræve lidt af én at se film og det synes jeg von Triers gør.

/ Sissel

Biograftur i aften?

heropage-980x560_52

Som vi skrev tidligere, er CPH PIX for alvor sat i gang i dag, så det har været store-pressekort-og-billet-afhentningsdag for os. I aften står den dog ikke på biograftur for mit vedkommende, men måske er der nogen af jer derude, der godt lige kunne bruge en film til at kickstarte filmfestivalen med.

Hvis man er til gys og horror, kunne man jo kigge forbi Empire Bio, hvor The Wailing af den koreanske instruktør Na Hong-jin, spiller kl. 21.30. Filmen havde premiere på årets Cannes Filmfestival og skræmte efter sigende publikum fra vid og sans. The Wailing handler om et lille samfund, hvor folk ud af det blå begynder at slå hinanden ihjel, og datteren af en politibetjent synes besat… måske af selveste djævlen? Jeg er selv for meget bangebuks til at se den slags film, men der er stadig ledige billetter, hvis I nu tør.

/ Sissel

Vi glæder os til: CPH PIX

09400000

Har I fået fingrene i programavisen til årets CPH PIX? De af jer der følger os på Instagram ved, at vi brugte lørdagen på at granske programmet nøje og lægge planer for, hvilke film vi skal se. Igen i år er vi nemlig så heldige at have fået presseakkreditering til festivalen og derfor skal vi have klemt så mange film ind i kalenderen som vores øvrige fuldtidsarbejde tilllader det. Der er nu noget helt særligt over de travle festivaldage, synes jeg.

Måske er der nogen af jer, der ikke rigtig kender til CPH PIX? Nu skal I bare høre. Kort fortalt er CPH PIX Københavns årlige fiktionsfilmfestival. Her vises over 100 film fra Danmark og resten af verden. Filmene er typisk delt op i en masse forskellige serier og årets festival byder blandt andet på temaer som Bad Ass East, Thrills & Kills og New Crowned Hopes.

Men CPH PIX er meget mere end bare film. Der er for eksempel også både filmisk inspirerede live koncerter og film der bliver vist on location. Eksempelvis i år, hvor man kan se den fransk-islandske kærlighedskomedie The Together Project i Sundby Badet. Billetter købes på præcis samme måde, som normale biografbilletter og koster 85 kr. Festivalen starter i dag og kører frem til d. 9. november. Ses vi?

/ Sissel

LørdagsKino på Nationalmuseet

6c00bfbaa4

Som et helt nyt initiativ vil Nationalmuseet én lørdag i hver måned lægge hus til en omgang lørdagskino. Filmene skifter mellem kendte klassikere, film der har opnået kultstatus, nyere spillefilm og sjældne overraskelser. Hver film bliver introduceret af en af Nationalmuseets inspektører, der samtidig sætter filmen ind i en historisk kontekst. I oktober stod lørdagens film på Luchino Viscontis film Leoparden fra 1963 og december måned kommer til at byde på en ganske særlig juleoverraskelse, der først bliver afsløret når man er sunket godt ned i de bløde sæder. Jeg synes det lyder noget så hyggeligt. Hvis I har det på samme måde, kan I købe billetter til arrangementet d. 5. december lige her.

/ Sissel

Foto credit: CPH PIX

CPH PIX & Tiger: Sail-in Cinema

08680000

Open air cinema er lang fra en ny måde at se film på, men nu barsler CPH PIX med et nyt koncept, nemlig film set til vands. Torsdag den 11. juni vises den sydkoreanske kultfilm The Isle instrueret af Kim Ki-duk i Københavns kanaler. Billetsalget er allerede igang og billetterne kan købes i udvalgte Tiger-butikker!

Læs mere om eventet på CPH PIX Facebook her eller på deres hjemmeside her.

Older posts