Vinter i Cinemateket

Foto credit: via dfi.dk/cinemateket (Far til fire i byen – til julebal i nisseland, af Alice O’Fredericks)

Vinteren og den søde juletid sniger sig langsomt ind på os. På søndag siger kalenderen 1. søndag i advent og jeg må indrømme, at jeg er så klar. Det er de heldigvis også henne i Cinemateket, hvor jeg har planer om at tage min datter ind og se en, for mig, ikonisk dansk julefilm: Far til fire i byen – til julebal i nisseland. Filmen ledsages endda af fællessang og julestue i Asta Bar. Så er der vist ikke bedre grundlag for at julestemningen kan indfinde sig.

Læs mere om eventet her.

Foto credit: via dfi.dk/cinemateket (Call Me by Your Name, af Luca Guadagnino)

Er man knap så juleentusiastisk som jeg, er der rigeligt at filmperler at vælge imellem i vinterens program. Luca Guadagninos Call Me by Your Name kalder på et gensyn og fredag d. 6. december indbydes du til filmquiz i kærlighedens navn akkompagneret af kolde øl efterfulgt af filmforevisning af den sensuelle og ligefremme fortælling om Elio og Olivers sommerferieaffære i Norditalien.

Køb dine billetter her.

Foto credit: via dfi.dk/cinemateket (Klovnen, af A.W. Sandberg)

Skal der nørdes lidt mere igennem kan man passende tage til Københavns Stumfilmfestival, der blandt andet byder på workshoppen Hvad gemmer filmdåserne – Workshop om filmidentifikation, hvor du kan være med til at identificere endnu uidentificerede, gamle filmfragmenter, fra filmarkivets gemmer. Læs mere om festivalen, der i øvrigt er sin første af slagsen i København, her.

Killing Eve vender tilbage

Det er egentlig noget tid siden, at jeg sådan for alvor har glædet mig til en sæsonpremiere. Men d. 8. april vender Killing Eve tilbage med sæson 2 på HBO Nordic og det var altså en serie, der virkelig greb mig. Sandra Oh og Jodie Comer gør det eminent som henholdsvis MI5 sikkerhedsofficer og nådesløse lejemorder og serien byder på både koldblodige mord, humor og et lidt anderledes take på en ellers gennemtæsket genre.

Har I set Killing Eve? Ellers kan jeg kun anbefale at man kaster sig over sæson 1, der ligger tilgængelig på HBO Nordic lige nu, så man er klar til sæsonstart på anden sæson.

Foto credit: HBO Nordic Press / 2018 BBC America

Anmeldelse: Dommerens valg

At skulle jonglere karrieren som dommer i familieretten samtidig med at man opretholder sit gode ægteskab ville nok være en prøvelse for de fleste. 30 år er gået og Fiona Maye (Emma Thompson) har faglig succes, men på hjemmefronten begynder privatlivet at hænge i laser. Hendes mand, Jack (Stanley Tucci), er frustreret og konfronterer Fiona, der ude af stand til at se de ægteskabelige problemer i øjnene atter begraver sig i arbejde.

På arbejdspladsen har Fiona ganske rigtigt succes, men hun tynges samtidig af de moralske valg hun som dommer skal tage, der har stor betydning for andre menneskers liv, hvilket har gjort det umuligt for hende samtidig at pleje sit eget følelsesliv og forhold. Historien er simpel, men løftes af et velskrevet manuskript og en særdeles velspillende Emma Thompson, der får Fionas sårbarhed til at skinne igennem den ellers hårde og professionelt anlagte skal hendes virke som dommer til tider kræver.

Stanley Tuccis rolle er, fristes jeg til at sige, mindre end man kunne ønske. Også han gør det fremragende. Og ja, jeg må indrømme, at jeg bare har et eller andet for ham, så lidt mere skærmtid ville ikke have generet mig. Dog fungerer det virkelig godt filmmæssigt at de ægteskabelige gniderier foregår lidt på sidelinjen og i stedet reflekteres i Fionas arbejdsliv.

Skal du gå ind og se Dommerens valg når den får premiere d. 23. august? Det bliver et stort ja her fra og jeg giver filmen 5 ud af 6 stjerner.

Fotocredit: Scanbox Entertainment A/S

Nolite Te Bastardes Carborundorum, Bitches!

rw_colour_20171218rt2

I morgen, torsdag, har jeg to vigtige ting i kalenderen. Min datter fylder 8 måneder (jeg tænker det obligatoriske ‘hvor fan’ blev tiden af?!’) og der er premiere på anden sæson af The Handmaid’s Tale på HBO Nordic! Det har jeg glædet mig til i ualmindelige tider. Sidstnævnte.

Jeg var lidt sent på den i forhold til at komme i gang med The Handmaid’s Tale på trods af de mange roser serien fik. Flere frarådede mig at se serien, imens jeg var gravid. Det første jeg gjorde, da jeg gik på barsel, var selvfølgelig at smide mig på sofaen og trykke ‘play’. Mere sart er jeg altså ikke.

Første sæson af serien, der dumpede lige ned i den meget aktuelle kønspolitiske debat og samtidig var lidt af et sidestykke rent æstetisk, imponerede mig virkelig. Elisabeth Moss er eminent som Offred med sin underspillede stil og skarpt leverede voice over. Så jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad sæson 2 har at byde på. Ud fra traileren at dømme kommer der til at ske store ting og sager.

Skal I se med i morgen?

Foto credit: HBO Nordic

Skal man stoppe imens legen er god?

Foto credit: HBO Nordic Press

Der er nok mange der vil være enig med mig i, at Big Little Lies placerer sig i kategorien over ret perfekte serier og at man efter man har set sidste afsnit egentlig bare har lyst til at se serien igen. Jeg er sikker på, at den sagtens kan bære et gensyn og at man undervejs ville opdage nye lag i både fortællingen og karaktererne.

Der er tale om en mulig sæson 2 af serien og hvor jeg i første omgang jublede af glæde over nyheden, er jeg nu gået hen og blevet lidt luren ved det. For hvad ville en ny sæson kunne byde på rent historiemæssigt når nu den første sluttede som den gjorde (ingen spoilers her) og er der noget relevant at bygge videre på, der kan måle sig med sæson 1?

Jeg havde det lidt på samme måde, da det blev annonceret, at Stranger Things ville fortsætte. En serie der for mig ramte spot on både stilistisk og historiemæssigt og som bød på noget nyt, men som jeg faktisk havde det rigtig godt med endte, da den gjorde med sin lidt tvetydige slutning. Jeg indrømmer, at det er en tillokkende tanke, men er det bedre at stoppe imens legen er god?