Nolite Te Bastardes Carborundorum, Bitches!

rw_colour_20171218rt2

I morgen, torsdag, har jeg to vigtige ting i kalenderen. Min datter fylder 8 måneder (jeg tænker det obligatoriske ‘hvor fan’ blev tiden af?!’) og der er premiere på anden sæson af The Handmaid’s Tale på HBO Nordic! Det har jeg glædet mig til i ualmindelige tider. Sidstnævnte.

Jeg var lidt sent på den i forhold til at komme i gang med The Handmaid’s Tale på trods af de mange roser serien fik. Flere frarådede mig at se serien, imens jeg var gravid. Det første jeg gjorde, da jeg gik på barsel, var selvfølgelig at smide mig på sofaen og trykke ‘play’. Mere sart er jeg altså ikke.

Første sæson af serien, der dumpede lige ned i den meget aktuelle kønspolitiske debat og samtidig var lidt af et sidestykke rent æstetisk, imponerede mig virkelig. Elisabeth Moss er eminent som Offred med sin underspillede stil og skarpt leverede voice over. Så jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad sæson 2 har at byde på. Ud fra traileren at dømme kommer der til at ske store ting og sager.

Skal I se med i morgen?

Foto credit: HBO Nordic

You jump, I jump, remember?

titanic

De af jer der følger med på Instagram ved, at jeg i går brugte min morgen med Leo, Kate og det der fordømte isbjerg. Selvom jeg har set filmen en håndfuld gange, kunne jeg ikke lade chancen gå forbi for at se Titanic på det store lærred og endda på den originale 70mm kopi.

titanic15

Filmen vækkede de samme følelser som for 20 år siden. Og lidt til. For nu, med en lille rolling derhjemme, river det altså ekstra i tårekanalerne i de scener, hvor Titanics skæbne endegyldigt er forseglet og det kolde vand er sidste udvej. Og så er det i bund og grund stadig en fantastisk kærlighedshistorie, både velspillet og fængslende.

Titanic har repremiere i Imperial d. 20. april og havde du, ligesom jeg, et blødt punkt for Leo, kan jeg kun anbefale et gensyn.

Foto credit:  © 1997 Twentieth Century Fox Film Corporation and Paramount Pictures Corporation. All rights reserved.

Forårsfornemmelser i Cinemateket

forside

April og maj er et sandt slaraffenland rent filmisk efter min mening. I hvert fald når man kigger i Cinematekets program. Jeg er generelt stort fan af stedet og de muligheder de byder på i forhold til at få en anderledes filmoplevelse, men programplanlæggeren har altså virkelig ramt plet med de kommende måneders film. Her følger et par af de ting jeg har tænkt mig at dykke ned i.

30652833_10160233303830484_6968180732309012480_n

Okay, Wes Anderson – kan vi blive enige om at han er en enestående filmskaber? Jeg elsker når instruktører er konsekvente i deres formsprog og særligt når det, som hos Wes, er både farvekoordineret, detaljeorienteret og symmetrisk. I forbindelse med at hans kommende film, Isle of Dogs, får premiere i maj, er fire af den visionære instruktørs film på tapetet i Filmhuset.

Jeg har svært ved at udvælge enkelte film som værende mine favoritter, men kunne snildt gense både The Royal TenenbaumsLife AquaticFantastic Mr. Fox og The Grand Budapest Hotel, der alle vises i løbet af de kommende måneder. Heldigvis får vi også lov til at se resten af hans film på det store lærred til sommer, når de er på programmet i Cinemateket i august.

30595290_10160233305310484_3255855548494512128_o

I den lidt mere filmnørdede ende af spektret sætter programmet fokus på en for mange nok ukendt, men efter min mening ret interessant, instruktør; Agnés Varda – fransk fotograf og filmskaber. I denne kontekst er det nok også relevant at tilføje ‘kvindelig’, for da hun debuterede med filmen La Pointe-Courte i 1954 var hun ene høne i flokken blandt adskillige mandlige, franske instruktører.

Når talen falder på den franske nybølge er det navne som Claude Chabrol, François Truffaut og Jean-Luc Godard der trækkes frem som de mest prominente pionerer, hvis værker Le Beau Serge (1958), Les Quatre Cents Coups (1959) og À bout de souffle(1960) satte fokus på en ny måde at lave film på. Varda siges at være det feminine islæt i bevægelsen, men faktisk udfordrede hun den gængse måde at lave film på flere år før hendes mandlige fæller med netop La Pointe-Courte. I år blev hun så som den første kvindelige instruktør nogensinde tildelt en lifetime-achievement Oscar. Sejt og meget fortjent. Har man ikke set nogle af Vardas film før og tænker ‘arh, det lyder lidt for støvet’, så kast jer lige ud i det alligevel.

Se hele programmet og køb billetter her.

Pst! Jeg overvejer også gratis fredagsarrangement med Queen B, lidt mere filmnørderi i selskab med Dreyer samt Herges ikoniske eventyrer på det store lærred. Hvad med jer?

Tre, to, én, julebag!

dr-0243973_3_0

Julefreden er så småt ved at sænke sig her i det lille hjem på Nørrebro. Efter en december, der for mit vedkommende har budt på usandsynligt lidt gløgg (intet) og minimalt med julefrokoster (ingen), så skal der i morgen julehygges til den store guldmedalje. Og for at kickstarte julehumøret (og appetitten ikke mindst) skal jeg selvfølgelig se med i aften kl.20.30 på DR1, når der kommer Den store julebagedyst. Allermest glæder jeg mig til at gense min favorit, Rosa, der har sin datter med i bageteltet. Skal I se med?

Foto credit: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Hvis du skal se en ny serie i december: Atypical

atypical-trailer1

Mind HunterAlias Grace og den seneste sæson af Stranger Things – tre serier der er på, om ikke alles, så i hvert fald manges, læber for tiden. Alias Grace med sin The Handmaid’s Tale lignende stemning er bestemt anbefalelsesværdig. Mind Hunter er både spændende og velproduceret. Jeg har endnu ikke fået set anden sæson af Stranger Things, men det kommer.

Kan man allerede krydse disse tre af på listen kan jeg anbefale en fin, lille serie jeg fandt på Netflix. I stemning og stil giver den mig associationer til Love og Casual, så hvis du ligesom jeg faldt på halen over disse, så er Atypical noget for dig. Derudover tager den et vigtigt og tabuiseret emne som autisme op og gør det mere håndgribeligt, men uden at forklejne alvoren af diagnosen. Stor anbefaling herfra!

Foto credit: Netflix

Older posts