Mrs. Fletcher

Vinter i Cinemateket

Foto credit: via dfi.dk/cinemateket (Far til fire i byen – til julebal i nisseland, af Alice O’Fredericks)

Vinteren og den søde juletid sniger sig langsomt ind på os. På søndag siger kalenderen 1. søndag i advent og jeg må indrømme, at jeg er så klar. Det er de heldigvis også henne i Cinemateket, hvor jeg har planer om at tage min datter ind og se en, for mig, ikonisk dansk julefilm: Far til fire i byen – til julebal i nisseland. Filmen ledsages endda af fællessang og julestue i Asta Bar. Så er der vist ikke bedre grundlag for at julestemningen kan indfinde sig.

Læs mere om eventet her.

Foto credit: via dfi.dk/cinemateket (Call Me by Your Name, af Luca Guadagnino)

Er man knap så juleentusiastisk som jeg, er der rigeligt at filmperler at vælge imellem i vinterens program. Luca Guadagninos Call Me by Your Name kalder på et gensyn og fredag d. 6. december indbydes du til filmquiz i kærlighedens navn akkompagneret af kolde øl efterfulgt af filmforevisning af den sensuelle og ligefremme fortælling om Elio og Olivers sommerferieaffære i Norditalien.

Køb dine billetter her.

Foto credit: via dfi.dk/cinemateket (Klovnen, af A.W. Sandberg)

Skal der nørdes lidt mere igennem kan man passende tage til Københavns Stumfilmfestival, der blandt andet byder på workshoppen Hvad gemmer filmdåserne – Workshop om filmidentifikation, hvor du kan være med til at identificere endnu uidentificerede, gamle filmfragmenter, fra filmarkivets gemmer. Læs mere om festivalen, der i øvrigt er sin første af slagsen i København, her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mrs. Fletcher