Girls will be Girls

735656_girls_ep102_42611_jjw_1234

Jeg har længe tænkt på, om det ikke var på tide at gense samtlige afsnit af Girls. Fra ende til anden. For at få det store, forkromede indtryk af serien som helhed. Både fordi det kunne være sjovt at genopdage karakterudviklingen fra sæson til sæson, men også fordi jeg sidenhen faktisk ikke rigtig har fundet en serie jeg har været helt så investeret i som Girls. Er I med mig?

Og imens jeg finder tid til at fordybe mig i en seriøs omgang Girls-maraton kommer her en håndfuld af mine favoritcitater fra serien. Kom endelig med jeres tilføjelser i kommentarfeltet.

girls-season-2-episode-1-lena-dunham

Hannah: I’m the laziest person I’ve ever met. Sometimes I just use my chest as a tray.

Shoshanna: You hurt me ok, you hurt my feelings, but I can deal with it because I have my big girl pants on.

Jessa: I bet you were born on a dirt floor. – Guy: What is that supposed to fucking mean? – Jessa: It means I don’t think you’re cool and your mother was poor.

Marnie: I wouldn’t be eating pizza in front of you if I liked you.

Hannah: Right now it’s a Wednesday night, baby, and I’m alive!

Shoshanna: He works in product development which is perfect for me because I love products.

749638_1516597_4096x6144

Foto credit: HBO Nordic

90’erne på sendefladen

the-fifth-element-hero

Der er et par programplanlæggere på henholdsvis DR1 og DRK der har ladet nostalgien råde i aften, for kanalerne byder hver især på en god, gedigen 90’er-film. Begge har oven i købet Bruce Willis på rollelisten. Så er spørgsmålet blot, hvilken kanal man skal tune ind på.

Michael Bays actionthriller, Armageddon, hvor en kolossal asteroide har kurs mod jorden og en gruppe mænd med borebissen Harry S. Stamper (Bruce Willis) i front får til opgave at tilintetgøre denne. En ikke ufarlig mission. Her skal vi selvfølgelig heller ikke glemme den underliggende kærlighedshistorie, der udspiller sig mellem Harrys datter, Grace (Liv Tyler) og boreplatformsarbejderen, A.J. (Ben Affleck). Armageddon bliver vist på DR1 kl.21.50.

armageddon-lb-1

Er man derimod til en omgang sci-fi, skal man slå over på DRK, hvor Luc Bessons Det femte element vises kl.23.00. Filmen hvor Bruce Willis (her i skikkelse af taxachaufføren Korben Dallas) ligeledes er i spidsen for at redde jorden. Flot flankeret af Milla Jovovich og Gary Oldman. hvad ville I vælge?

Foto credit: via + via

 

Logan Lucky

eszmhiwjhakdnjce3kcvvzob6jd

Da jeg for tiden agerer mælkebuffet for en lille ny filmbuff, kommer jeg nok ikke i biografen inde for den nærmeste fremtid. Det skulle da lige være babybio. Men hvis jeg skulle et smut ind i biografmørket i aften, kunne valget meget vel falde på Steven Soderberghs seneste film, Logan Lucky, hvori de to brødre, Clyde og Jimmy (Channing Tatum og Adam Driver), der begge lige har mistet deres job, udtænker en skør plan, der skal give dem penge på lommen. Den involverer blandt andet en racerbane i North Carolina, en stor sum penge og den iltre sprængstofsekspert, Joe Bang (Daniel Craig).

Sidstnævnte element er nærmest en af hovedårsagerne til at jeg gerne vil se filmen. Jeg mener, prøv bare at se ham på ovenstående billede. Genialt! Der er langt fra den kølige agent 007 til denne rolle, hvor Craig, udover at sporte en ret svedig accent, også skruer en tand op for vanviddet og ud fra traileren at dømme tegner det ret godt.

Er der nogen af jer der har set filmen og kan den anbefales?

Foto credit: via

I dit TV i dag: Before the Flood

before-the-flood-leonardo-di-caprio-vecht-tegen-kl

Denne joke af en sommer taget i betragtning er der vist ikke nogen der kan være i tvivl om, at vejret verden rundt bliver mere og mere ekstremt og at vi kun har os selv at bebrejde. Jeg har tidligere skrevet om National Geographic dokumentaren, Before the Flood, hvori Leonardo DiCaprio sætter fokus på netop de tiltagende, globale klimaforandringer (læs indlægget her) og senere i dag kan I se eller gense denne, efter min mening, vigtige film på DR3 kl. 17.05.

Stay golden, pony boy!

film-review-step-brothers

Jeg har egentlig aldrig rigtig haft en holdning til Will Ferrell. Han dukker ligesom bare op i ny og næ. Sædvanligvis når humøret er til komediegenren. Min kæreste derimod har en lille ting for Ferrell og jeg er derfor blevet introduceret til en del af hans film efterhånden. Jeg må indrømme at hans stil vokser på mig. Humoren er plat, dum og tit alt, alt for meget, men når det rammer plet, er det altså det der kan sende mig helt ud over rampen til det punkt, hvor jeg græder af grin.

Senest har vi set Step Brothers, hvor også John C. Reilly brillerer og det er scener som den i videoen herunder, der gør filmen til et stykke virkelig velkonstrueret komedie (om end i den platte ende). Filmen kan bl.a. ses på Netflix, hvor Ferrell også folder sig ud i Blades of Glory, Old School og Anchorman.

Foto credit: Gemma La Mana / AP

    Newer posts