I dit TV i dag: Before the Flood

Logan Lucky

eszmhiwjhakdnjce3kcvvzob6jd

Da jeg for tiden agerer mælkebuffet for en lille ny filmbuff, kommer jeg nok ikke i biografen inde for den nærmeste fremtid. Det skulle da lige være babybio. Men hvis jeg skulle et smut ind i biografmørket i aften, kunne valget meget vel falde på Steven Soderberghs seneste film, Logan Lucky, hvori de to brødre, Clyde og Jimmy (Channing Tatum og Adam Driver), der begge lige har mistet deres job, udtænker en skør plan, der skal give dem penge på lommen. Den involverer blandt andet en racerbane i North Carolina, en stor sum penge og den iltre sprængstofsekspert, Joe Bang (Daniel Craig).

Sidstnævnte element er nærmest en af hovedårsagerne til at jeg gerne vil se filmen. Jeg mener, prøv bare at se ham på ovenstående billede. Genialt! Der er langt fra den kølige agent 007 til denne rolle, hvor Craig, udover at sporte en ret svedig accent, også skruer en tand op for vanviddet og ud fra traileren at dømme tegner det ret godt.

Er der nogen af jer der har set filmen og kan den anbefales?

Foto credit: via

2 kommentarer

  • Laura

    Jeg så den for et par dage siden og den er uden tvivl en god film hvis man gerne vil underholdes. Men så er den altså heller ikke mere. Det er virkelig en hillbilly udgave af Oceans-filmene, men den er sjov og finurlig. Og de tre mandlige hovedroller gør det god! Men det er ikke en film man behøver at rende i biffen for, så du kan rolig vente til den kan streames synes jeg :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Girls On Film

      Haha, det er jo helt perfekt så :) mon ikke den lander på vod. Men sjov ser den ud. Mvh Sissel

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dit TV i dag: Before the Flood