Imens vi tæller ned til sæsonfinalen på Game of Thrones

Det danske Oscaropløb

oscary

Jeg synes vitterligt ikke at det er særlig lang tid siden, at jeg sad hjemme i Signes stue en tidlig morgen og vi, ligesom de fleste andre, prøvede at finde hoved og hale i, hvem der rent faktisk havde vundet statuetten for bedste film til Oscaruddelingen. Og nu er det så endnu engang tid til at finde frem til, hvilken film der skal repræsentere Danmark i det store opløb.

I dag har den danske Oscar-komité bestående af syv repræsentanter fra filmbranchen og Det Danske Filminstitut løftet sløret for, hvilke tre film der går videre til anden runde, hvori det besluttes, hvilken film der skal indstilles til dysten om en Oscar-nominering i kategorien Foreign Language Film.

De tre film – Peter Schønau Fogs Du forsvinder, Henrik Ruben Genzs Gud taler ud og Fenar Ahmads Underverden viser ifølge Claus Ladegaard, direktør for Filmstøtte på Det Danske Filminstitut og formand for komitéen, “(…) kvaliteten og bredden i dansk film. Det er vedkommende historier fortalt med nerve og originalitet.” 

 Du forsvinder, Peter Schønau Fog

Gud taler ud, Henrik Ruben Genz 

Underverden, Fenar Ahmad 

D. 20. september afgøres det hvilken af de tre film, der skal repræsentere Danmark som endelig kandidat og så er det bare at krydse fingre for, at den ryger gennem nåleøjet hos Oscar-akademiet og havner på den endelige shortlist.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Imens vi tæller ned til sæsonfinalen på Game of Thrones