17.07.17

Dunkirk

maxresdefault

Året er 1940, 2. verdenskrig ulmer og vi befinder os i Dunkirk, Frankrig, hvor omkring 400.000 allierede belgiske, britiske, canadiske og franske soldater er omringet af tyske tropper. En omfattende og næsten umulig evakuering bliver sat igang. Så er scenen sat for Christopher Nolans nye film, Dunkirk, der som den første af hans film bygger på virkelige hændelser.

Jeg er personligt ret vild med Nolans instruktørstil og den måde han i nogle af hans film sammensætter fortællinger på, der er knap så lineære og som udfordrer dig som publikum. Fortællingen i Dunkirk er dog rimelig straightforward, men bindes sammen af flere sideløbende, individuelle historier, der hver især giver os et indblik i begivenhedernes gang i 1940.

Allerede fra første scene drives man ind i soldaternes virkelighed og den medrivende musik, de smukt filmede billeder og den subtile opbygning af suspense, der løbende afvikles, gør filmen til en sand fornøjelse på trods af et ret simpelt plot.

Så hvis du, ligesom jeg, har en svaghed for velfortalte krigsfilm og -serier, så er Nolans nye film sikkert noget for dig. Dunkirk har dansk premiere i dag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

17.07.17