Chef's Table sæson 3

Girls On Film – en status og et delvist farvel

cropped-1290032_10151628970291961_1798338798_n_fb.jpg

Der er flere der har kommenteret på vores begrænsede aktivitet de sidste par måneder og det kan vi vist heller ikke helt løbe fra. For godt 3,5 år siden tog vi de første spadestik til, hvad der siden skulle blive vores lille univers med film, TV og serier. Det har helt klicheagtigt været noget af en rejse og vi har virkelig været glade, og er stadig glade, for at få udløb for vores interesse for førnævnte her på vores lille blog.

Da vi sideløbende med vores skriblerier på bloggen har, til tider ret krævende, fuldtidsjob har der været en naturlig skift i hvor ofte der landede et indlæg på Girls On Film. Selvom vi altid har ønsket at bruge mere tid på bloggen, har det fra start været vores holdning, at det udelukkende handlede om lyst og at det ikke skulle være noget der gav os dårlig samvittighed, hvis vi i en periode ikke havde så meget tid.

I foråret 2016 måtte Signe stoppe på bloggen på grund af et nyt, spændende job hos HBO Nordic. Vi – Sissel og Stine – besluttede at drive Girls On Film videre uden Signe, selvom hun selvfølgelig har været meget savnet i vores lille trekløver. Nu er der så sket det, at Stine også har besluttet sig for at stoppe. Så hun får lige ordet:

blog

Stine:
Det har været en virkelig svær beslutning for mig at at sige farvel til Girls On Film. Det har været vores lille fælles baby, der gennem årene har vokset sig stor og fin. Det har været så fedt at kunne udleve min passion for serier og film  og ikke mindst få jeres kommentarer med på vejen. Jeg har skrevet om alt fra mine teen crushes, mit New York eventyr og min begejstring for blandt andet SKAM, Beverly og Ryan Gosling.

Det har virkelig været lærerigt at drive en blog, og det har været det fedeste at dele en hobby med to gode veninder. Grunden til, at jeg stopper, er, at jeg de sidste to år har arbejdet professionelt med sociale medier i en medievirksomhed. Derfor vil jeg gerne lave noget HELT andet i min fritid end at sidde foran computeren og passe (flere) sociale medier kanaler. Derfor bliver bloggen lige nu byttet ud med malepensler, podcast-lytning og selvfølgelig (fortsat) en masse film og serier. Girls On Film kører dog stadig videre og jeg håber I fortsat vil læse med her hos søde Sissel. Tak for nu <3

 / Sissel og Stine

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chef's Table sæson 3