My Life Directed By Nicolas Winding Refn

3 serier jeg glæder mig til at se på HBO

girls_ms_ep601_09_21_16_1479

Foto credit: HBO Nordic / Mark Schafer 2016

Der er afsindigt mange gode ting at glæde sig til den kommende tid på HBO Nordic. Først og fremmest er der selvfølgelig premieren på Girls, der venter lige om hjørnet. Det er både med glæde og med en god portion vemod, at jeg ser frem til sæsonpremieren på sjette og definitivt sidste sæson af Girls d. 13. februar. Serien har fyldt en del her på bloggen og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke ville give min højre arm for at have været med til gallapremieren i New York! Wow!

Men som et lille plaster på såret, har vi fået lov til at sneak peak’e lidt på de tre første afsnit af sæsonen og det var bestemt et dejligt gensyn! Vi så allerede i sidste sæson, hvordan pigerne tog et skridt i retning af voksentilværelsen og samtidig indså, at det også betød et skridt væk fra hinanden. Den udvikling ser ud til at fortsætte i sæson 6 og jeg er spændt på at se, hvor Hannah, Marnie, Jessa og Shoshanna står, når vi forlader dem i uigenkaldeligt sidste afsnit.

bll_101_011016_hg_0208

Foto credit: HBO Nordic

En uge efter, d. 20. februar, får serien Little Big Lies premiere og det er sjældent jeg har haft så meget optur over en serie efter blot et enkelt afsnit. Jeg var nemlig så heldig at se første afsnit tilbage i december, som jeg også skrev begejstret om her. Miniserien er baseret på Liane Moriartys bestseller-roman af samme navn og fortæller historien om, hvordan forestillingen om det perfekte liv kan lede til et kompliceret spind af løgne og i værste tilfælde mord. Og med Nicole Kidman, Reese Witherspoon, Alexander Skarsgård, Shailene Woodley og Laura Dern i front, kan I nok høre, at det ikke er en serie man skal gå glip af.

feud_105_0293r

Foto credit: FEUD: BETTE AND JOAN. © 2017 Fox and its related entities. All rights reserved. 

Sidst, men ikke mindst, bliver jeg nødt til at se Feud: Bette and Joan om den legendariske rivalisering imellem Joan Crawford (Jessica Lange) og Bette Davis (Susan Sarandon) under indspilningen af den Oscar-vindende film What Ever Happened to Baby Jane? Udover de skønne damer, Lange og Sarandon, er Stanley Tucci, som jeg elsker, Judy Davis og Jackie Hoffman blandt andet at finde på rollelisten. Feud får premiere den 6. marts. Skal I se med?

1 kommentar

  • Pernille S

    Ja, ja og ja! Har glædet mig i evighed til sæson 6 af Girls, selvom det er den sidste, snøft! Og den lover jo virkelig godt allerede. De to andre har jeg ikke hørt om – men de lyder virkeligt gode, så de er hermed på listen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Life Directed By Nicolas Winding Refn