Glædelig jul fra Girls On Film

Film og serier til din 1. januar

betterthings_1200x630_socialog

Om to dage ligger du med høj sandsynlighed på langs og har planer om at bruge dagen på intet mindre end bare dét. Jeg har det på samme måde. Det bliver noget med en gåtur for at klare hovedet, mad med højt saltindhold og en masse vand. Og så selvfølgelig noget på skærmen til at fordrive dagen med. Læs med herunder og find ud af, hvad mine forslag til din første januar er.

Serien du skal binge

Har du begrænset overskud på kontoen og bare lyst til at binge, så er komedieserien Better Things på HBO Nordic et godt bud. Serien handler om skuespillerinden, Sam, der udover at skulle håndtere jobpresset i Hollowood også er alenemor for sine tre døtre, Duke, Frankie og Max. Serien er sjov, straightforward og uden så meget fikumdik og egentlig handler den ikke om så meget andet end, hvordan Sam tackler hverdagen, men det er det der gør den så forfriskende og ligetil. Stor anbefaling herfra.

I dit TV

DRs sendeflade ligger ikke på den lade side 1. januar og her er faktisk adskillige ting at kaste sig over. Årets første dag byder for mit vedkommende altid på en gang nytårsskihop på DR1 og dette år bliver ingen undtagelse. Det er dejligt uforpligtende og skulle man døse hen en halv times tid sker der ikke rigtig noget ved det.

Lige bagefter løber Hella Joofs komedie, All Inclusive, over skærmen. Det er kl. 16.05 på DR1. Uforpligtende underholdning om en mor, Lise (Bodil Jørgensen) og hendes to døtre, Ditte og Sigrid (Danica Kurcik og Maria Rossing), der sammen tager til Malta for at fejre Lises 60-års fødselsdag. Er man ikke så meget til danske komedier, så smut over på DR2, hvor Sergio Leones klassiker af en western, Once Upon a Time in the West, går på kl. 16.15.

Og ellers er det vist bare at kaste sig over udvalget på diverse streamingtjenester. Rigtig godt nytår derude!

/ Sissel

05

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig jul fra Girls On Film