Nyt talent på CPH PIX: Interview med skuespiller Elias Munk

elias

CPH PIX er lige om hjørnet, og i den anledning har vi lavet et lille interview med en ny dansk upcoming skuespiller. 24-årige Elias Munk medvirker i hele to film, der får premiere under filmfestivalen: Når solen skinner og Vindmøllernes sus.

Helt kort – hvem er Elias Munk?
Jamen, jeg er en vaskeægte jyde-flytter-til-København ung mand på 24 år. Hele mit liv har jeg gået på Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg, hvor jeg også for første gang stiftede bekendtskab med skuespillerfaget. Jeg tror dog først, at det var, da jeg var atten år og var ved at afslutte mit skoleforløb, at det gik op for mig, at det faktisk var en mulig levevej at være på scenen eller på film. Det var ret syret – det gik op for mig midt under en teater-version af Gøgereden, som den stammende Billy Bibbit.

Hvad gjorde du så derefter?
Jeg besluttede mig for at gå all-in efter skoletiden i Skanderborg. Jeg tog en beslutning om at gøre alt, hvad jeg kunne, indtil jeg fyldte 25 år, hvorefter jeg så ville revurdere. Nu nærmer tiden sig, men jeg tror ikke, at der er så meget at revurdere længere. Jeg stopper i hvert fald ikke lige nu! Det er det alt for sjovt til (det meste af tiden i hvert fald).

mv5byzcymgi4zdytzti4ms00mmu0ltkwnwqtotflmje2mjaxyzfmxkeyxkfqcgdeqxvyntyxndewnzm-_v1_sy1000_sx675_al_

På CPH PIX kan man opleve dig hele i to film, ‘Vindmøllernes sus’ og ‘Når solen skinner’. Kan du fortælle lidt om de to film, og de roller, som du spiller?
Åhh, ja. Det er TOTALT spændende. Det er mine første “rigtige” film, der kommer ud til offentlige biografvisninger. Og så er det endda med to film, som jeg er virkelig stolt af og har gode roller i.

Når Solen Skinner (instruktør: Frederik Barington) er en fortælling om en ung dreng, der hele sit liv har kæmpet kampen mod kræft, men nu nærmer sig en alt for tidlig slutning på livet. Her møder han en ung sød pige (Laura Kjær, som er max sej!), der arbejder på det hospice, han er indlagt på. Sammen udforsker de det store liv, som ellers tidligere kun har bestået af hospitaler og medicin. En interessant historie om at leve, mens du gør det og ikke bekymre sig alt for meget over det, du alligevel ikke kan styre.

Den anden film er Vindmøllernes Sus (Instruktør: Mads Erichsen). Det er en rigtig ungdomsbasker, der handler om at vokse op i det kolde Vestjylland, nærmere bestemt Grindsted. Der bliver sprunget både cykler, træer og postkasser i stykker med hjemmelavede bomber, og man vil også kunne opleve de til tider skrækkelige “sidste skoledag på idrætsbanerne” fra folkeskoletiden. Det er på alle måder en film med et hårdt tempo og soundtrack og min første rigtige skurkerolle. Det var SÅ sjovt at lave!

Har du en skuespiller, som du ser op til?
Jeg har MANGE! Men meget periodevis… Jeg kan blive fuldstændig opslugt af en spiller eller en instruktør, og jeg dykker herefter helt ned i deres værker. På det sidste har det været meget Joaquin Phoenix på spillerfronten og fransk-canadiske Xavier Dolan som instruktør. Men generelt vil jeg gerne slå en stor fed streg for den ENORMT store danske talent-masse. Det er helt vildt, hvad der kommer ud af Danmark for tiden!

Hvad er din drømmerolle/ instruktør at arbejde sammen med?
Hmm… Tjo. Jeg har ikke som sådan én specifik rolle, som jeg bare VIL lave. Jeg mærker det, når jeg læser manus – er det en ny rolle med et nyt ønske og livsperspektiv, fanger det mig helt vildt. Jeg kunne aldrig finde på at gentage mig selv i mine roller. Så det varer længe, før I ser mig som cancer-patient eller skaldet wacko fra Jylland igen!
Dengang jeg besluttede mig for at gå all-in inden jeg fyldte 25 år, tog jeg samtidig beslutningen om at ville arbejde med Nikolaj Arcel inden udgangen af 2017. Det er ikke sket endnu, men det er et kæmpe ønske! Jeg håber du læser med Nikolaj!

Det håber vi også, at Nikolaj Arcel gør. Og hvis du skal til CPH PIX, kan vi kun anbefale, at du tjekker Elias’ to film ud. Se programmet for CPH PIX her.

/Stine

 

Franske komedier på menuen!

wtw-comedies-a-la-carte-pr

Jeg er en kende frankofil, når det kommer til film. Dog mest når det gælder de lidt ældre af slagsen og meget gerne af instruktører som Jean-Luc Godard og François Truffaut. Ej at forglemme Agnès Varda – for selvom det mest var mænd der slog igennem under den franske nybølge (og i filmbranchen i det hele taget på det tidspunkt), så er hun altså en ret central, kvindelig (!), instruktør i perioden. Hvis I skulle være interesserede, så kan I læse mit indlæg om hende lige her.

Men det skulle faktisk handle om franske komedier, og dem har jeg nu også set et par stykker af. De Urørlige for eksempel, som jeg synes var helt genial. Jeg er heldigt nok blevet introduceret til Walk This Way for nyligt, hvor der netop er landet en samling fransk komedier, som jeg har planer om at tjekke ud. Kender I Walk This WayDet er et site, der samler og promoverer film, der bliver udgivet direkte på VOD (Video On Demand), som man så kan streame på platforme som iTunes, Amazon og Google Play. Der er så mange fine film man ikke får set, fordi de aldrig rammer biografen og det her er da en smart måde at blive gjort opmærksom på dem på. Personligt glæder jeg mig først og fremmest til at se Nice and Easy – en coming of age komedie med fine Charlotte Le Bon.

/ Sissel

Foto credit: PR Nordic

Vi glæder os til: Paterson

paterson-credit-mary-cybulski-cannes-film-festival

Når man for alvor slår igennem i en så populær serie som Girls, er det nok ikke helt let at bryde ud af rollen og ændre folks mindset om, at man rent faktisk ikke ER Adam Sackler (det gør det selvfølgelig ikke nemmere at de deler navn), men derimod en skuespiller med meget andet at byde på. Da jeg så Noah Baumbachs indiefilm, Frances Ha (2012), og efterfølgende Baumbachs While We’re Young (2014), havde jeg Adam Drivers Girls-karakter, Adam, godt indprentet og det var altså noget vanskeligt ikke at have fortællingen fra Dunhams serie in mente imens. De karakterer var dog også ganske Adam-agtige. Efterfølgende har jeg set ham som Kylo Ren i Star Wars: The Force Awakens samt i This is where I leave you og langsomt fik han rystet den fiktive Adam af sig.

adam-driver-paterson-movie-image-3

Nu glæder jeg må så overordentligt meget til at se hr. Driver udfolde sig i den nye film, Paterson, hvor han spiller buschauffør / digter og generelt lever et stille og rutinepræget liv med hustruen, Laura, indtil idyllen en dag brat afbrydes. Det lyder ikke af meget rent historiemæssigt, men med Jim Jarmusch i instruktørstolen er det næsten sikkert og vist at det bliver stemning, poesi og fokus på den visuelle fortælling, der driver filmen og den slags film sætter jeg nu engang pris på at se i ny og næ. Jeg er kæmpe fan af Jarmush tidligere film – både Dead ManNight on Earth og Mystery Train og hvis I ikke har set dem endnu, skal I gøre jer selv den tjeneste.

Paterson har først dansk premiere d. 5. januar, men kan ses til CPH PIX allerede d. 11. november (mere info her).

/ Sissel

Premiereugen: Inferno og The Accountant

maxresdefault

Sissel og jeg sad for nogle uger siden og brokkede os lidt over, at det var ved at være virkelig lang tid siden, at vi var blevet inviteret til en filmpremiere. Nogle må have hørt vores beklagelser, for ugen efter landede der hele to premiereinvitationer i vores indbakke.

Sidste onsdag var vi inviteret til gallapremiere i Imperial på den tredje film i rækken, der er baseret på Dan Browns romaner. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den perfekte målgruppe til Inferno. Jeg har læst Da Vinci mysteriet og synes ærligt talt, at den er dårligt skrevet og slet ikke har fortjent al den hype, som den fik, da den blev udgivet. Af den grund har jeg heller ikke indladt mig på at se filmatiseringerne af hverken Da Vinci mysteriet eller Engle og dæmoner. Er jeg gået glip af noget?

Men når man bliver inviteret til fornem premiere skulle filmen selvfølgelig have en chance. Og der er da heldigvis også gode ting at sige: Tom Hanks og Felicity Jones, som spiller hovedrollerne, leverer fine præsentationer til trods for, at de ikke har det helt store at arbejde med. Og seje Sidse Babett Knudsen, der har en temmelig stor birolle i filmen, gør det også virkelig godt. Men men…filmen er ekstremt irriterende eksekveret. Det er tydeligt, at det er en bogdadaption, idet alle hypoteserne og løsningerne af gåden om Dantes Inferno bliver nærmest remset op frem for spillet hele filmen igennem. Den berømte læresætning ‘tell it, don’t show it’ kunne åbenbart ikke lade sig gøre her!? Jeg var alt i alt ikke specielt begejstret, så det bliver altså kun til to stjerner ud af seks herfra.

Dagen efter var vi inviteret til forpremiere på thrilleren The Accountant med Ben Affleck i hovedrollen. Til trods for, at jeg sad ved siden af verdens mest belastende kvinde, som vekslede mellem at forklare hele handlingen til sin datter (så svær var filmen altså ikke at følge!) og skrive beskeder på sin telefon, så var jeg ganske godt underholdt. Affleck spiller en hyperintelligent autistisk revisor, der dog viser sig at besidde en del flere (hårdtslående) evner, end blot at udregne tørre tal.

ben-affleck-in-the-accountant

Filmen er en god jævn thriller, der trods en række plottwist, nok ikke vil gå over i filmhistorien. Jeg vil kalde det en fin popcorn/cola-film, som man sagtens kan tage ind og se, hvis man leder efter lidt nem underholdning. Jeg vakler meget mellem at give The Accountant tre eller fire stjerner, men jeg ender nu på fire. Måske jeg er lidt ekstra gavmild efter at have set Inferno. :) 

Skal I se nogle af filmene?

/Stine

Kvinden i toget

8n95_tp_00009r_0

Konkurrencen er lavet i samarbejde med Nordisk Film.

Det er onsdag, det er koldt og derfor ryster vi lige en lille konkurrence ud af ærmet til jer om billetter til Tate Taylors nye film, Kvinden i Toget. Taylor er manden bag The Help og jeg glæder mig til at se, hvordan han håndterer thrillergenren, men umiddelbart ser det ret lovende ud efter traileren at dømme.

Historien, der er baseret på Paula Hawkins bestseller, handler om Rachel Watson (Blunt), der hver morgen tager toget på arbejde, og på turen passerer hun et bestemt hus, hvor et ungt, smukt par bor. Rachel selv er fraskilt og har svært ved at komme videre efter sin skilsmisse. Hendes forestillinger om ‘det perfekte par’, hvis liv hun glimtvis iagttager fra toget, udvikler sig over tid til en slags besættelse og en dag går det grueligt galt.

Jeg er helt på røven over Emily Blunt (læs mit girl crush indlæg her), som jeg i første omgang faldt for i The Devil Wears Prada – et crush som siden kun har vokset sig større, så jeg glæder mig virkelig meget til at se hende i rollen som Rachel. Og så er det danske Charlotte Bruus Christensen, der står bag filmens stemningsfulde billeder, som hun ligeledes gjorde det i Thomas Vinterbergs Far from the Madding Crowd.

Og nu til konkurrencen. Der er 2 x 3 billetter på spil, så det er bare om at komme til tasterne. Alt I skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare på følgende spørgsmål i en kommentar til dette indlæg: Hvilken Emily Blunt rolle er jeres favorit gennem tiden og hvorfor? Konkurrencen er slut!

Kvinden i Toget får dansk premiere d. 3. november.

/ Sissel