Westworld - premiere og forventninger

Efterårets serier på HBO Nordic

AFF-keyart-Montage_4C_600_201i

Efterårets komme betyder unægteligt flere timer foran skærmen med serier og film i biografmørket og selvom jeg elsker den danske sommer (når den viser sig fra sin gode side), er der også noget dejligt over at forpuppe sig, når det rusker og regner udenfor. Heldigvis byder de kommende måneder på masser af både nye sæsoner og helt nye serier.

Jeg glæder mig først og fremmest helt sindssygt meget til at se tredje sæson af The Affair, der får premiere d. 21. november. Både Stine og jeg var virkelig begejstrede for de to forrige sæsoner og personligt voksede seriens fortælleform på mig afsnit for afsnit, selvom at jeg i starten havde mine tvivl omkring jeg ville blive træt af det i længden. Men jeg synes virkelig det fungerede godt og gav seriens ellers velkendte fortælling et virkelig fedt twist, og jeg er meget spændt på historiens udvikling i den kommende sæson.

960

Jeg er ikke udpræget superheltefan. Ikke at jeg på nogen måde har noget imod den type af universer og karakterer, men jeg er nok bare aldrig rigtig blevet fanget af det. Jeg har skam set et par af Batman filmene og jeg synes at Kick-Ass var ret sjov. Jeg overvejede endda at klæde mig ud som Hit-Girl til en maskefest, jeg var inviteret til på et tidspunkt. Da jeg kiggede HBOs efterårsprogram igennem faldt jeg over serien, Supergirl, og jeg tror faktisk, at serien kunne være et rigtig udmærket bud på en in between serie, imens jeg venter på nye sæsoner af The Affair, Girls, Bloodline og Casual.

Sæson 1 blev tilgængelig på HBO Nordic d. 1. oktober og 2. sæson får premiere d. 11. oktober, så mon ikke der er basis for en god omgang binge watching, nu hvor efteråret har sneget sig ind på os.

/ Sissel

Fotocredit: HBO Nordic

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Westworld - premiere og forventninger