Anti: 90’er-grafitti og ham fra Page Four

anti

Selvom CPH PIX gik i gang i sidste uge, så har jeg stadig min første film til gode. Men i aften tager jeg hul på en massiv biografuge, og første stop bliver den nye danske ungdomsfilm Anti i Palads kl. 19.00.

Instruktøren Morten BH har kastet sig over at portrættere start 90’ernes grafittimiljø i København. Anti er historien om 16-årige Simon (Stefan Hjort), der er dygtig til at tegne og ved et tilfælde bliver en del af graffitigruppen CHAOS, der styres med hård hånd af Johan (Oscar Dyekjær Giese).

Jeg synes, filmen ser rigtig lovende og underholdende ud, og så jeg er en sucker for, at man netop har valgt de tidlige 90’ere som tidsperiode. Totalt nostalgi for sådan én som mig, der er født i start 80’erne.  Jeg glæder mig desuden til at se, hvordan Stefan Hjort klarer sig i sin første filmhovedrolle. Og hvis du synes ham Stefan ser lidt bekendt ud, så er det måske fordi, du har lyttet til popgruppen Page Four (lidt poptøs er man vel altid ;)).

Se traileren og læs mere om Anti her.

/Stine

Foto: CPH PIX / Tobias Plass;Rasmus F. Hansen;Lars Pedersen

Vinderne af billetter til Kvinden i Toget

maxresdefault-0-00-45-02

Vi kan godt forstå, at I var så mange der deltog i konkurrencen om billetter til Kvinden i toget, vi glæder os nemlig også selv afsindigt meget til at se filmen. Vinderne er nu udtrukket og de to heldige damer, der hver især kan invitere to venner med i biografen er:

Caroline A.: Jeg har ligeledes udviklet et girl crush på Emily Blunt! Mit første møde med hende, må have været i filmen ” My summer of love”. Filmen er efter min mening, ikke blandt hendes bedste, men hendes præstation, som den dragende Tamsin, ligger i toppen :)

 Mille: Vild, vild, vild med Blunt i The Wolfman fra 2010. Selve filmen kan diskuteres, men castet er virklig godt, og Blunt shiner som stort set eneste kvinde. Derudover så er det fedt, når hun får lov at gå full british på den :)

Stort tillykke! Der er sendt mail direkte til vinderne.

Biograftur i aften?

heropage-980x560_52

Som vi skrev tidligere, er CPH PIX for alvor sat i gang i dag, så det har været store-pressekort-og-billet-afhentningsdag for os. I aften står den dog ikke på biograftur for mit vedkommende, men måske er der nogen af jer derude, der godt lige kunne bruge en film til at kickstarte filmfestivalen med.

Hvis man er til gys og horror, kunne man jo kigge forbi Empire Bio, hvor The Wailing af den koreanske instruktør Na Hong-jin, spiller kl. 21.30. Filmen havde premiere på årets Cannes Filmfestival og skræmte efter sigende publikum fra vid og sans. The Wailing handler om et lille samfund, hvor folk ud af det blå begynder at slå hinanden ihjel, og datteren af en politibetjent synes besat… måske af selveste djævlen? Jeg er selv for meget bangebuks til at se den slags film, men der er stadig ledige billetter, hvis I nu tør.

/ Sissel

Vi glæder os til: CPH PIX

09400000

Har I fået fingrene i programavisen til årets CPH PIX? De af jer der følger os på Instagram ved, at vi brugte lørdagen på at granske programmet nøje og lægge planer for, hvilke film vi skal se. Igen i år er vi nemlig så heldige at have fået presseakkreditering til festivalen og derfor skal vi have klemt så mange film ind i kalenderen som vores øvrige fuldtidsarbejde tilllader det. Der er nu noget helt særligt over de travle festivaldage, synes jeg.

Måske er der nogen af jer, der ikke rigtig kender til CPH PIX? Nu skal I bare høre. Kort fortalt er CPH PIX Københavns årlige fiktionsfilmfestival. Her vises over 100 film fra Danmark og resten af verden. Filmene er typisk delt op i en masse forskellige serier og årets festival byder blandt andet på temaer som Bad Ass East, Thrills & Kills og New Crowned Hopes.

Men CPH PIX er meget mere end bare film. Der er for eksempel også både filmisk inspirerede live koncerter og film der bliver vist on location. Eksempelvis i år, hvor man kan se den fransk-islandske kærlighedskomedie The Together Project i Sundby Badet. Billetter købes på præcis samme måde, som normale biografbilletter og koster 85 kr. Festivalen starter i dag og kører frem til d. 9. november. Ses vi?

/ Sissel

I’m sorry, I can’t, don’t hate me!

mgid-ao-image-mtv

Sponsoreret indlæg

Det hænder, at mænd er knap så opmærksomme, som vi kvinder kunne ønske os. Det gælder både i den virkelige verden, men også i dén grad i de serier og film, vi ser. Der opstår gang på gang situationer, hvor den givne mand i høj grad kunne have brug for at komme tilbage på god fod hos kæresten eller konen. Da vi først begyndte at snakke om mænd i fiktionens verden, der var kommet i unåde, fandt vi eksempel på eksempel.

De fleste af jer, der ligesom os, har set samtlige afsnit af Sex & the City husker nok tydeligt den episode, hvor Berger slår op med Carrie på en post-it, ikke? Eller episoden af Friends, hvor Ross til sit eget bryllup kommer til at sige Rachels navn højt i kirken i stedet for hans kommende hustru, Emilys. Og Don Draper i Mad Men! Det kan vist dårlig koges ned til en enkelt episode, hvor han kunne (og burde) have gjort lidt ekstra for at blødgøre Betty derhjemme. Kan I komme på andre oplagte kandidater?

Disse mænd kunne nok godt have haft brug for det ’good standing kit’ som mændene i videoen herunder bliver introduceret til. Personligt ville vi da i hvert fald ikke have noget imod, at blive forkælet lidt af en brødbetynget mand med nogen af lækkerierne fra Anthon Berg ;)

Older posts