Kom nu, Skam!

To gode grunde til at se Bridget Jones’s Baby

bjb-adv1sheet-rgb-1-57ab705f117b2-1

Bridget Jones er tilbage og endnu engang går hendes kærlighedsliv ikke helt som planlagt. Dagbogen, der før blev håndskrevet, er nu digital og Hugh Grant er blevet skiftet ud med Patrick Dempsey, men ellers er alt ved det gamle. Bridget er single igen, men det er der råd for og med sin sædvanlige ukuelighed kaster frk. Jones sig over ‘projekt find en mand’. Og som titler antyder, kan I nok gætte, hvordan dét udvikler sig.

Her er et par gode grunde til at du skal tage din BFF under armen og gå ind og se filmen om Bridgets seneste eskapader.

bridget-jones-baby-galleri7

1. Patrick Dempsey a.k.a. McDreamy! De af jer der har set Grey’s Anatomy ved, hvad jeg snakker om og har sikkert, ligsom jeg, siddet og sendt lange øjne efter den charmerende læge i de 10 år (!!) serien har rullet over skærmen. Og i Bridget Jones’s Baby gør han det altså rigtig udmærket som den karismatiske amerikaner, Jack. Faktisk synes jeg, at det var lidt forfriskende med en ny modspiller til Colin Firth, da jeg var blevet en smule træt af Hugh Grants lidt for flødede karakter. Og thumbs up til Emma Thompson som Bridgets læge, der helt tørt og underspillet går med på frk. Jones ménage à trois.

2. Jeg har set den første Bridget Jones film en del gange og 2’eren gjorde det altså også ganske godt i min bog. Men kunne historien om frk. Jones & Co. klare endnu en omgang på det store lærred? Jeg havde mine tvivl. Men min aversion imod threequels (og sequels for den sags skyld) blev gjort til skamme, for Bridget Jones’s Baby var en rigtig underholdende og troværdig afslutning på trilogien. Som i de to øvrige film er Zellwegers karakter pinlig på den charmerende måde og for mit vedkommende var det et rigtigt glædeligt gensyn.

/ Sissel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kom nu, Skam!