Lyset i havet

Cinemateket i september og oktober

Screen Shot 2016-08-31 at 10.43.03

Hvad frister mig i det kommende program i Cinemateket? Det skal jeg fortælle jer. Filmhuset har været lukket i juli, så jeg glæder mig til igen at kunne synke ned i deres bløde sæder og få nogle gode og anderledes filmoplevelser, nu hvor sommeren er ved at gå på hæld. At Kate Winslet er på forsiden af det aktuelle program, gør bare det hele lidt bedre.

De kommende måneders program er præget af både Golden Days (9.-25. september), MIX CPH LBGTQ Film Festival (30. september – 9. oktober), samt Buster Filmfestival og CPH PIX i ny konstellation (d. 27. oktober – 9. november). Så der burde være god mulighed for at finde noget for enhver smag og jeg har allerede et par film i kalenderen.

FILMEN JEG ALDRIG NÅEDE AT SE

gaa-med-fred-jamil-web

Omar Shargawis Gå med fred, Jamil / Ma salama Jamil var på de flestes læber tilbage i 2008 og er lige så relevant her i 2016 med sin fortælling om hævn og ære i de arabiske kredse i København, som da den fik premiere. Filmen handler om den 30-årige libaneser Jamil, hvis mor blev dræbt, da han var lille og familien boede i Libanon. Mange år senere søger Jamil hævn over moderens morder og så ruller lavinen.

Se filmen onsdag 28. september, kl. 17.00.

ET GENSYN

Birdman

En af de helt store aftagere af statuetter ved Oscaruddelingen i 2015, Birdman, kan efter min mening snildt klare et gensyn. Særligt når visningen i Cinemateket introduceres af en af mine helte, Jørgen Leth. Michael Keaton brillierede i rollen som den skizofrene kunstner, Riggan, og med filmens blanding af surrealistiske elementer, humor og en begavet udførelse af den tilsyneladende ene lange sekvens der udgør filmen, så er der bestemt noget at komme efter i denne film. Selv når man ser den anden, eller måske tredje, gang.

Se filmen torsdag d. 15. september kl. 18.30

Er du ny i Cinemtaket, så læs vores miniguide til biografen her. Bestil billetter til september og oktober måneds film her.

/ Sissel

1 kommentar

  • Min yngste og jeg har allerede bestilt billetter til Friday Late Night den 28. oktober, hvor vi skal se Rust Never Sleeps. Og i morgen skal ældsten og jeg til Edible Cinema… På den ene side glæder jeg mig helt åndssvagt, men på den anden side er jeg ret nervøs, fordi jeg aldrig har set El Laberinto Del Faunofærdig, fordi min fantasi løber af med mig i de der rædselsfulde torturscener. Anyways…Ses vi?
    Kh. Helene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyset i havet