Bloggens 3-års fødselsdag og lidt om, hvem vi egentlig er

En HBO Nordic anbefaling: The Night Of

160715-news-nightof

En lille kort anbefaling herfra. Jeg er i øjeblikket i gang med at se den fremragende miniserie The Night Of på HBO Nordic. Den kører over ni afsnit, og i morgen mandag sendes sidste afsnit. Jeg har lige været på ferie og er derfor to afsnit bagud – men så er der jo mere at glæde sig til.

The Night Of er historien om den unge pligtopfyldende universitetsstuderende Naz, der en aften ender hjemme hos en fremmed pige. De fester, tager stoffer og dyrker sex. Et stykke tid efter vågner Naz op i pigens køkken, og da han går tilbage til hende i soveværelset, er hun dolket ihjel.

Riz-Ahmed-as-Naz-in-The-Night-OF

Det fede ved serien er, at man som tilskuer rent faktisk ikke ved, hvad der er sket. Selvom det virker usandsynligt, at Naz er morderen, er man alligevel ikke helt sikker. Og det er skide spændende! I rollen som Naz’s forsvarsadvokat ses John Turturro, som her altså spiller røven ud af bukserne.

Har I set serien?

/Stine

4 kommentarer

  • Åhh, ja – den er helt fantastisk! Jeg har seriøst tænkt mig at sætte vækkeuret ekstra tidligt i morgen, så jeg kan nå at se finaleafsnittet inden arbejdsdagen starter, så spændt er jeg! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Jeg er netop nået til afsnit 8 – og er fuldstændig hooked! Sindssygt medrivende serie – ikke blot en god historie, og spændingen der bevares hele serien igennem fordi man rent faktisk ikke ved, hvad der reelt skete, men også virkelig godt filmet. Jeg elsker at der er så mange facetter, fx de små sekvenser med John Turturro og hans “fod-gruppe”.. Kan varmt anbefales og glæder mig til de sidste to afsnit i aften!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Jeg elsker Turturros spil i serien. Men den fodting er bare så klam :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bloggens 3-års fødselsdag og lidt om, hvem vi egentlig er