When in Rome…

tumblr_o7jc52aGes1rs4qf5o4_500

I overmorgen smutter jeg otte dage til Rom og umiddelbart er planen bare at tulle rundt og kigge på byen, drikke en gevaldig mængde god kaffe og smage en masse lækker mad og ellers bare chille som den gode Frk. Hepburn herover. Og hvorfor ikke skyde ferien i gang med et par anbefalinger til film, der foregår i netop denne italienske storby.

Romance i Rom

Jeg har tidligere slået et slag for Roman Holiday, men den kan sagtens tåle endnu en anbefaling (og et gensyn for mit vedkommende). Filmen fra 1953 handler om prinsesse Ann (Audrey Hepburn), der under en rejse til en række europæiske hovedstader, får nok af det royale, lidt for tilrettelagte, liv og beslutter at stikke af. Ann møder under lidt aparte omstændigheder den charmerende journalist, Joe Bradley (Gregory Peck), og de begiver sig ud på et lille eventyr sammen i storbyen. På Vespa selvfølgelig.

Fellini og det søde liv

Jeg har af uransagelige årsager ikke fået set Federico Fellinis klassiker, La Dolce Vita, endnu, men nu byder leligheden sig jo som lidt ferieforberedelse, inden vi smutter sydpå. Også i denne film er der en journalist på spil, men denne gang er det sladderbladsjournalisten Marcello Rubini og historien om de syv dage og syv nætter han turer gennem Rom i en søgen efter ‘det søde liv’. La Dolce Vita vandt de gyldne palmer i Cannes i 1960 og skulle efter sigende være et overordentligt vellykket stykke filmkunst, så hvis man er til den slags er det bare med at få den set.

/ Sissel

Breaking! Netflix bekræfter sæson 2 af Making A Murderer!

ZZ3EC444AB

I vinters var sagen om Steven Avery på alles, eller i hvert fald de flestes, læber. Jeg selv bingede samtlige afsnit af Making A Murderer på en weekend og kunne i det hele taget ikke sådan lige slippe historien. Ikke lang tid efter kom Investigation Discovery med en opfølgende dokumentar, Steven Avery: Innocent or Guilty, der desværre ikke bød på megen afklaring. Men! Nu har Netflix netop tilkendegivet, at der kommer en sæson to af dokumentarserien. Optagelserne er gået i gang og som sidst er det med Laura Ricciardi og Moira Damos som executive producers og instruktører. Hvornår Making A Murderer vender tilbage til skærmen er stadig uvist, men vil skal nok holde jer opdateret.

/ Sissel

Open Air i Kongens Have

26673548-c0df-4540-9022-a4c700ff34d8

Traditionen tro holder Cinemateket sommerferie i hele juli og skyder sæsonen i gang igen i starten af august med et alletiders event, nemlig biograf under åben himmel i Kongens Have. Jeg elsker når biografoplevelsen bliver rykket ud af sine faste rammer og det plejer at være virkelig hyggeligt i Kongens Have, når folk stimler sammen med tæpper og picnickurve inden filmen går i gang.

I år spændes storskærmen op d. 1. og 2. august. Mandag kan man se Alex Garlands Oscarbelønnede sci-fi-thriller, Ex Machina, med allerfineste Alicia Vikander. Jeg så filmen for nylig og det er en ret speciel historie, men det er absolut positivt ment. Den kunne jeg sagtens finde på at se igen. Tirsdag er der David Bowie tribute på menuen, når koncertfilmen Ziggy Stardust and the Spiders from Mars vises.

Både mandag og tirsdag starter filmen 21.45, men inden da er der chill-musik på plænen, musikquiz og forfilm, så sving forbi Kongens Have allerede fra kl.16.00 og få dit en god plads inden filmen. Ses vi?

Ex-Machina-Download-Wallpapers

/ Sissel

Foto credit: pol.dk og via

Middag med Bloggers Delight og lidt om “bloggerlivet”

IMG_1159

Det lyder måske lidt underligt, men nogle gange glemmer Sissel og jeg, at vi er bloggere. Forstået på den måde, at det at blogge er blevet et professionelt erhverv for rigtig mange både i udlandet og i Danmark. Girls on Film har for os altid blot været en sjov fritidsbeskæftigelse (dog nogle gange en tidskrævende én af slagsen), og vi har altid ladet vores fuldtidsjobs kommet i første række. Derfor varierer det efterhånden (desværre) også ofte, hvor mange indlæg vi får produceret, idet vores jobs tit kræver meget tid og energi. Så selvom vi elsker vores lille sidegesjæft her Girls On Film, så betegner vi os aldrig selv som bloggere, når folk spørger, hvad vi arbejder med.

Vi kan også godt afsløre, at Girls on Film ikke just er en indbringende affære, da det er meget sjældent, vi laver sponsorede indlæg. Vi får dog ofte gratis biografbilletter og streamingabonnementer og nu og da også invitationer til film/tv-events, så vi klager bestemt ikke. Men der er meget langt til at vi ville kunne leve af det. Film og tv er en niche, vi har valgt at fokusere på, og selvom vi for det meste er personlige i vores blogindlæg, har vi ikke lyst til at skrive om andre aspekter af vores liv (eller andre produkter). Vi elsker, når andre gøre det. Det er bare ikke rigtig noget for os, som det ser ud lige nu. Giver det mening?

I de sidste to år har vi været en del af bloggernetværket Bloggers Delight. Det er et samarbejde, vi er meget glade for, men det er sjældent vi er i kontakt med kontoret eller de andre bloggere i netværket. Derfor greb vi også muligheden for at hænge lidt ud med vores “bloggerkollegaer” onsdag aften, hvor Bloggers Delight havde inviteret til middag på Köd Vesterbro og drinks på Le Bambole.

Det var en super fin aften med masser af vin, godt kød, drinks og dans, og vi kan godt afsløre, at vi begge havde lidt ondt i hovedet dagen efter. Vi håber i øvrigt rigtig meget på at vinde Restaurant Köds konkurrence om en gratis middag med nedenstående foto af Sissel, som vi har lagt op på vores Instagram (girlsonfilm_blog). Wish us luck! :)

IMG_1168

/Stine

 

 

 

 

 

 

 

 

I dit TV i aften: Den store skønhed

lagrandebellezza846492l

Jeg nåede aldrig i biografen og se Paolo Sorrentinos film, Den store skønhed, der i 2013 hev den ene gode anmeldelse hjem efter den anden og tog både Oscar-, BAFTA- og Golden Globes statuetten for bedste udenlandske film. Filmen har været på min to see – liste lige siden og i vinters, da jeg så Sorrentinos seneste film, Youth, der var helt eminent, blev det slået fast med syvtommersøm. Heldigvis byder lejligheden sig i aften, når DRK viser filmen kl. 21.30. Skal I se med?

/ Sissel

Older posts