Dagens tip: Se Tordenskjold & Kold gratis på Blockbuster.dk

tordenskjold_og_kold

Jeg er én af dem, som ikke nåede at se det danske komediedrama Tordenskjold & Kold, da filmen gik i biograferne for nogle måneder siden. Og jeg er ellers meget glad for den norske skuespiller Jakob Oftebro (Guldkysten, Kontiki). I filmen spiller han den danske søhelt Peter Wessel Tordenskjold, og Martin Buch (Rytteriet) spiller Tordenskjolds trofaste kammertjener, Christian Kold.

Det er derfor også en glædelig nyhed, at man i dag, mandag den 30. maj, kan se filmen ganske gratis på streamingtjenesten Blockbuster.dk.

Men tilbuddet gælder altså kun i dag. Kan det friste?

/Stine

Binge-watching galore

Orange1

Det er ved at være et lille års tiden siden at Norma Romano opdagede et hul i hegnet i Litchfields gård og hele flokken af kvindelige indsatte stak af for at nyde et øjebliks frihed (og renselse?) i den nærliggende sø i sidste afsnit af Orange is the New Black. Jeg kan huske, at jeg tænkte det var en relativt spøjs sæsonafslutning og jeg er derfor ret spændt på, hvor første afsnit at den nye sæson tager sit afsæt, men også hvordan sæsonen i det hele taget kommer til at udfolde sig.

Som Netflix har for vane, kan vi se hele den nye sæson på premieredagen, d. 17. juni, og mon ikke vi er en del, der kommer til at sidde fængslet (høhø) til skærmen lige den weekend  til et kærkomment gensyn med Piper, Red, Crazy Eyes og alle de andre. Jeg gør i hvert fald. Har man lyst til at gå all in og se samtlige afsnit i træk og så endda på det store lærred, så er det om at smutte en tur i Empire Bio, der i selskab med MIX Copenhagen LesbianGayBiTrans Film Festival byder på 13 timer i selskab med damerne i Litchfield. Fristende, ik?

Læs mere om eventet her og køb billetter her.

Pstt! Vidste I at Orange is the New Black er blevet forlænget med hele tre sæsoner? Det betyder, at vi kan se frem til masser af intriger og seje damer i Litchfield i både 2017, 2018 og 2019.

/ Sissel


Fotocredit: via

Chef’s Table

chef

Jeg er så heldig, at vi har en super dygtig kok på arbejdet, så jeg spiser dagens store måltid til frokost og er derfor sjældent specielt sulten om aftenen. Det resulterer i en ret begrænset aktivitet i mit køkken derhjemme, men efter at jeg gik i gang med at se Chef’s Table på Netflix, har jeg altså fået lidt mere blod på tanden og det er blevet til en del flere timer foran komfuret.

Hvert afsnit af Chef’s Table er dedikeret til en mesterkok og man kommer under huden på dem både i deres profesionelle virke og i deres privatliv. Det handler selvfølgelig hovedsageligt om madlavningen, men også i høj grad om hvad der inspirerer dem og hvordan de er endt hvor de er nu.

massimo-bottura-balsamico-delixl

Indtil videre har jeg set de første fire afsnit af sæson 1, hvor man besøger så forskellige steder som Massimo Botturas Osteria Francescana, hvor innovativ italiensk cuisine er i højsædet (på billedet herover) og Dan Barbers Blue Hill Restaurant, hvor man fokuserer på lokale madvarer og bæredygtigt landbrug. Har man en lille interesse for madlavning eller vil man inspireres til at komme i gang, kan jeg virkelig anbefale Chef’s Table, der udover at være lærerigt også er noget så hyggeligt tidsfordriv.

Første sæson ligger på Netflix og anden sæson får premiere fredag d. 27 maj – eksklusivt på Netflix, og så kan vi oven i købet glæde os til både en 3. og 4. sæsoni løbet af 2016 og 2017.

/ Sissel

Amy Schumer udgiver en bog om sit liv

enhanced-29864-1462802944-2

I følge nyhedsmediet Buzzfeed lander der i august en ny bog på markedet fra komiker og skuespiller Amy Schumer. Titlen bliver The Girl With the Lower Back Tattoo, og bogens cover, som du kan se herover, er allerede offentliggjort.

Hvis bogen bare bliver nær ligeså sjov, som hendes optræden i talkshowet Ellen sidste år , ja så står den helt sikkert på min ønskeliste. Mon ikke, den nok skal blive pænt underholdende?

/Stine

Kilde og foto: Buzzfeed

Older posts