Ugens Girl Crush: Lisa Bonet

The Neon Demon

neon-demon

Hænderne op, hvis I også glæder jer til at se Nicolas Winding Refns nye film, Neon Demon! Filmens trailer er netop landet og jeg synes det ser lækkert ud! I går blev det offentliggjort, at filmen er udvalgt til at kæmpe om de gyldne palmer til årets Cannes Filmfestival, hvilket gør det til Refns tredje film der er med i konkurrencen om den prestigefyldte filmpris. De to øvrige film værende Drive og Only God Forgives. Imponerende!

Screen Shot 2016-04-15 at 10.55.51

Neon Demon har Elle Fanning, Keanu Reeves, Christina Hendricks og supermodellen Abbey Lee på rollelisten, hvilket må siges at være en noget blandet flok, så det skal blive spændende at se, hvordan det spiller an. Filmen handler om den unge, håbefulde model, Jesse (Fanning), der rejser til Los Angeles, hvor hun bliver indlemmet i en gruppe kvinder, der alle forsøger at klare sig i den hensynsløse konkurrence i modelverdenen.

Hvornår Neon Demon får danske premiere vides ikke, men Amazon har sikret sig retten til deres streamingtjeneste, men har også planer om at filmen skal kunne ses på det store lærred. Det synes jeg personligt også ville være rigtig ærgerligt, hvis man ikke fik mulighed for, når man kigger på den medrivende trailer herunder, der giver den fuld skrue i det visuelle udtryk.

/ Sissel

Foto credit: via

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens Girl Crush: Lisa Bonet