En venlig påmindelse...

Dagens premierefilm: Spotlight

spotlight-2015-directed-by-tom-mccarthy-movie-review

Selvom vi går marts i møde med hastige skridt ser det ikke ud til at foråret er lige om hjørnet. Det betyder, at man kan tilbringe timer i biografmørket uden dårlig samvittighed over at være indenfor. De kommende måneder byder på masser af filmpremiere og her af en af de film jeg glæder mig til at se. Signe har tidligere omtalt filmen her og jeg er ligesom hende meget spændt på at se filmen, så her kommer en lille reminder.

Spotlight er den sande historie om, hvordan The Boston Globe og en gruppe Pulitzer Prize vindende journalister afslørede den katolske kirkes systematiske mørkelægning af omfattende pædofili, der involverede flere end 70 præster. Den katolske kirke yder selvsagt modstand, men i januar 2002 offentliggør The Globe den sande historie, hvilket leder til en global kædereaktion og afsløringer af titusinder af pædofile præsters ugerninger over for mange generationer teenagere i mindst 200 andre byer over hele verden.

Jeg har ikke tidligere set nogen af Tom McCarthys film, men med Mark Ruffalo, Stanley Tucci og Michael Keaton på rollelisten kan det ikke gå helt galt. Rachel McAdams til gengæld… der må jeg nok bare lade tvivlen komme hende til gode, for Spotlight har høstet roser, nomineringer og priser i stor stil og McAdams selv er nomineret til en Oscar for sin rolle i filmen.

Spotlight har premiere i dag.

/ Sissel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En venlig påmindelse...