Bag om The Revenant

The_Revenant-619587585-large

Mon ikke en vis hr. Iñárritu sidder og klapper i sine små hænder over udfaldet af Golden Globes og den nylige offentliggørelse af nomineringerne til årets Oscaruddeling. Det blev til tre gyldne statuetter ved Golden Globes for bedste instruktør, bedste film og  bedste skuespiller (wup wup Leo). Også Oscaruddelingen kan gå hen og blive noget af en fest for holdet bag The Revenant, der har hele 12 nomineringer med i puljen. I mit stille sind håber jeg dog ikke, at det bliver en af den slags aftener, hvor det er en enkelt film, der løber med hele baduljen. Om end det kan være velfortjent, så bliver det altså lidt kedeligt.

I forrige uge var jeg inde og se The Revenant. 156 minutter i selskab med Leo og de barske, snedækkede landskaber i Montana og South Dakota. En film om overlevelse og hævn, om man vs nature og om den indre kamp i mennesket. Jeg havde nok lidt høje forventninger til filmen (førnævnte nomineringer og priser taget i betragtning), men i sig selv synes jeg, hånden på hjertet, ikke at selve historien var lige så stærk som jeg havde regnet med.

The-Revenant-BTS-Dir-Leo

The Revenant er overvældende smuk i sit visuelle og audiovisuelle udtryk og det er i højere grad filmens billedmæssige poesi end den fortællemæssige, der kryber ind under huden på én. Efter min mening. Fortællingen (der er inspireret af en sand historie) er skam fascinerende nok, men for mig at se, er det altså i høj grad de filmtekniske elementer der bærer filmen og alle de produktionelle omstændigheder der ligger bag. Hvilket Oscarnomineringerne i både Best cinematography, Best editing, Best sound editing, Best sound mixing og Best visual effects tyder på. Men årets film er den altså ikke i min optik. Og nu lyder det måske som om jeg synes, at filmen var lidt so-so, men det er altså ikke helt tilfældet. Jeg giver The Revenant 4 fine stjerner.

/ Sissel

PS: Undskyld Leo, men hvor meget du end fortjener den Oscar (sådan generelt set), så hepper jeg altså lidt hemmeligt mest på Eddie Redmayne.

PPS: The Revenant skulle oprindeligt instrueres af Park Chan-wook med Samuel L. Jackson som Hugh Glass. Senere landede den hos John Hillcoat med Christian Bale på rolleslisten. Gad vide om det havde været en lidt anden film? Selv ville jeg personligt have elske at se Park Chan-wooks version med tanke på eksempelvis hans Vengeance trilogi.

PPS: Har man, ligesom jeg havde, lyst til at vide mere om, hvordan filmen blev til, kan jeg blandt andet anbefale de små film herunder.


En lille Netflix anbefaling: Reprise

5388-reprise-f

I december havde den norske instruktør Joachim Trier premiere på sin første amerikanske film, Louder Than Bombes. En virkelig fin film, som Sissel tidligere har anbefalet her.

Her forleden fik jeg lyst til at gense Joachim Triers debutfilm Reprise, og den var mindst lige så god, som jeg huskede. Det er en virkelig fin fortælling om de to venner, Erik og Phillip, som begge drømmer om at slå igennem som forfattere.

Det, der gør Triers film fantastiske, er i høj grad hans filmsprog. Reprise er yderst velfortalt, og man bliver indført i de to drenges tanker og forestillinger om (forfatter)livet på en meget original måde.

Reprise kan ses på Netflix. Triers anden spillefilm Oslo 31. august (som jeg stadig har tilgode) kan i øvrigt ses på Filmstriben.

Har I set Joachim Triers film?

/Stine

Girls Countdown!

Screen Shot 2016-01-21 at 14.22.52

Om præcis en måned går det ned og den nye sæson af en af vores yndlingsserier rammer HBO Nordic. Vi forsøder ventetiden med den nyeste trailer for Girls sæson 5 samt en lille snas fra behind the scenes. Jeg synes det ser virkelig lovende ud! Vi er vel ikke de eneste der glæder os helt vildt?

/ Sissel


Tootsie

upload-3495654281554607571

En af de film jeg har set allerflest gange som barn er netop landet på Netflix. Sydney Pollacks gode, gamle komedie, Tootsie, om skuespilleren Michael Dorsey (Dustin Hoffman), der sådan set har talent nok, men hans lidt for krævende og stædige natur får ham tit i unåde hos New Yorks producere. Men Michael lader sig ikke sådan slå ud. I stedet kaster han sig ud i sit livs rolle, der ikke blot har en indvirkning på hans karriere, men også hans privatliv.

Får jeg en ledig stund i den kommende weekend, skal jeg helt bestemt gense filmen, der er en af mine favoritter blandt Dustin Hoffmans præstationer (i pulje med Rain Man og The Graduate). Hvad med jer?

/ Sissel

Åh Oscar, Oscar, Oscar, hvornår kommer den da-aaag…?

krigenteaserplakat

Årets Oscaruddeling nærmer sig med hastige skridt og det kræver lidt ekstra nørderi på området. Heldigvis er vi ikke ene om at tælle ned til hvad der efter min mening kan betragtes som årets favorithøjtid, nemlig awardsæsonen, hvor Oscaruddelingen lige sætter prikken over i’et til sidst. På Det Danske Filminstitut har da selvsagt også en ret stor interesse for feltet og nok særligt i år, hvor hele to film, Tobias Lindholms Krigen og Joshua Oppenheimers og producer Signe Byrge Sørensens The Look of Silence, er med i opløbet.

I anledningen af det forestående show har instituttet samlet 10 facts om Oscaruddelingen i et dansk perspektiv. Eksempelvis er det anden gang at Joshua Oppenheimer og Signe Byrge Sørensen er nomineret til en Oscar. Sidste gang var i 2014 med dokumentarfilmen The Act of Killing. Vil I læse resten af listen kan I klikke ind og se den lige her.

/ Sissel

Foto credit: Nordisk Film