Patti Smiths “Just Kids” bliver til tv-serie

justkids-famousportraitHvis I har læst med på bloggen det sidste års tid, har I nok opdaget, at jeg elsker New York. Derfor flyttede jeg også til byen i tre måneder i efteråret for at udleve min drøm om at bo i verdens bedste by (for en periode i hvert fald).

Som den New York-elsker jeg er, har jeg selvfølgelig også læst Patti Smiths selvbiografi Just Kids, der handler om hendes opvækst og ikke mindst hendes tid i New York med sin ven fotografen Robert Mapplethorpe. En fantastisk bog, som jeg virkelig blev grebet af. For kort tid siden kom det frem, at bogen nu bliver til en tv-serie produceret af Showtime med manus af Patti Smith og John Logan (Penny Dreadful). Jeg er virkelig spændt på at se resultatet – er I også det!?

004-patti-smith-theredlist

Jeg var faktisk også så heldig at opleve Patti Smith spille et par numre live, da jeg var i New York. Det kan du læse mere om her.

Steel Magnolias – en film man SKAL have set?

MV5BMTkxMDE1MDY3N15BMl5BanBnXkFtZTgwOTAwNjYxMTE@._V1__SX1303_SY579_

Jeg kender et par utroligt dejlige damer, der har været efter mig, fordi jeg aldrig har set Steel Magnolias(Det stærke køn). Ret intetanende om, hvad den film åbenbart har af kult-status blandt folk over 35 (…host…) fik jeg fumlet mig ud i noget med, at det vel ikke var verdens undergang ikke at have set den. Men det er det måske? På en måde er det sgu også lidt mærkeligt, at jeg aldrig har fået den set – den har både Julia Roberts, Shirley MacLaine, Daryl Hannah, Sally Field OG Dolly Parton på rollelisten. Novra for en parade af 80’er darlings. Er jeg en dårlig film-blogger, når jeg endnu ikke har krydset dén film af på min liste?!

/Signe

NB. Filmen kan ses på Netflix.

Standing on Water

ISA2 foto_ISA

Standing on Water er dokumentarfilmen om Casper Steinfath. 21 år. Født og opvokset i Klitmøller med en dansk mor og amerikansk far. Bølgerne i det kolde nord prægede Caspers opvækst og gjorde ham til en passioneret surfer. En passion, der har indtjent ham adskillige medaljer inde for SUP* surfing og han kan bryste sig af at være en af de bedste SUP surfere i verden.

I disse tider, hvor snakken går om et udkanstdanmark, der langsomt affolkes, er det inspirerende med en film som viser et samfund i det nordvestlige Jylland, hvor man har fundet sit kald. Jeg er sikker på, at denne film nok skal gøre sit for at trække folk til Thy og jeg forestiller mig allerede mig selv liggende og padle rundt i Vesterhavet til næste sommer.

Klit foto_Peter Alsted

Peter Alsted har begået en lille perle af en dokumentarfilm om surfmiljøet i Klitmøller og om Casper Steinfaths opvækst i Thy og rejser rundt i verden med hans familie. Det er en personlig, men samtidig universel fortælling, om at finde sin passion og følge den ved at overkomme sin frygt på vejen. Historien om Caspers opvækst er akkompagneret af en smuk og gennemtænkt visuel æstetik og ditto lyddesign, der fangede mig fra start til slut. Det er en vedkommende og flot film som man hverken behøver at være surfer eller fra Thy for at sætte pris på. Stor anbefaling af filmen herfra! Jeg giver Standing on Water 5 stjerner!

Standing on Water har premiere onsdag d. 26. september i Grand Teatret.

/ Sissel

Foto credit: ISA + Peter Alsted

*Stand Up Paddle

 

3 gode film på HBO Nordic lige nu

10

Selvom det bestemt er inden for serie-genren, HBO sparker mest røv, kan man faktisk også finde rigtig mange gode film i deres kartotek. Jeg har i hvert fald fundet 3 stk, jeg påtænker at gense ved lejlighed.

Rain Man

Jeg fik lyst til at se gode gamle Rain Man, efter at I var en del, der nævnte den ifm Mission Impossible konkurrencen, hvor I skulle fortælle, hvilken Tom Cruise rolle, der havde været jeres favorit gennem tiden. Tom ER da også fantastisk god som yuppie smart ass’en Charlie Babbitt, og Dustin Hoffmans hjertevarme portræt af Charlies ældre autistiske bror Raymond indbragte ham fortjent en Oscar (Filmen og instruktøren, Barry Levinson, vandt i øvrigt også!)

The Game

Uh, jeg er og bliver jo Fincher-fan, og selvom The Game ikke kan måle sig med Se7en og Fight Club, er det stadig en glimrende film med et vanvittigt (måske næsten FOR veldrejet!) plot – og det er alt for længe siden, jeg sidst har muntret mig i Sean Penn’s og Michael Douglas’ farlige selskab.

Out of Africa/Mit Afrika

Hvis jeg havde været ung i 70’erne, så havde jeg stensikkert været head over heals forelsket i Robert Redford (Apropos denne mande-battle). Det er jeg stadig lidt, om end manden jo nærmer sig de 80 år! Out of Africa er en klassiker, man kan gense gang på gang, og både Robert og Meryl er fantastiske i den- som altid, fristes man til at sige!

Jeg håber, det kunne inspirere til en god filmaften! Se alle tre film her!

Dette indlæg indeholder affiliate link.

/Signe

Vi glæder os til: Danmarks Næste Topmodel og De 3 Wichmanns

kh_dis_dntm15_1.1_006

I sidste uge var vi inviteret til pressemøde hos Discovery Networks, hvor efterårets tv-programmer blev præsenteret. Det var et rigtigt lækkert arrangement med jazz, drinks og måske verdens pæneste lagkage (vi glemte desværre at tage et billede). Nu bliver vi ikke som for eksempel modebloggere inviteret til et hav af arrangementer, så cadeau til Discovery Networks for at invitere os.( Hej DR, TV 2 og TV3 ;)).

Vi blev introduceret for en masse nye programmer, som bliver vist på Discoverys kanaler i efteråret herunder en masse sport (må indrømme jeg slog lidt fra under den del af præsentationen ;)). Til gengæld vil jeg anbefale to Kanal 4-programmer, som er “right up my alley”.

DANMARKS NÆSTE TOPMODEL

kh_dis_dntm15_6.2_015En god gammel kending men ikke desto mindre på min must watch-liste i efteråret. Både Sissel og jeg er kæmpe fans af den amerikanske version med Tyra Banks, og i denne sæson har man i Danmarks Næste Topmodel nu luret amerikanerne af og begået  – efter min mening – den genistreg at lade både piger og DRENGE prøve modellykken. Der er også kommet lidt (tiltrængt) udskiftning i værtsholdet, der nu består af Cecilie Lassen, Uffe Buchard og Jesper Thomsen. Uh jeg glæder mig!

DE 3 WICHMANNS

TheWichmanns_1_webDe er unge, smukke og lever det søde liv i LA. Og så er de fra Falster. De tre søskende Adam, Amalie og Joachim driver sammen tøjmærket Forrest & Bob og er flyttet til USA for at “make it big”. Det kniber dog ofte at holde fokus på forretningen i en by, der vrimler med fristelser. I De 3 Wichmanns følger Kanal 4 de tre søskendes liv tæt, og det lader til at blive alt andet end kedeligt. Se trailer til programmet her.

Skal du se med? Vi lover at vende tilbage, når vi kender premieredatoerne.

/Stine