I dit TV i aften: Lost in Translation

Hvem sagde kropsforvandling?

4762-banner-DK_SE_FI_NO

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er svært begejstret for Jake Gyllenhaal – både på den ene og den anden måde :-) Lige om lidt er han aktuel i Antoine Fuquas (Training Day) boksedrama Southpaw, og der er ingen tvivl om, at jeg skal have set den film, straks jeg returnerer fra ferie. I Southpaw spiller Gyllenhaal den regerende mellemvægtsbokser Billy ’The Great’ Hope, der med sin uortodokse boksestil er kendt som en brutal og offensiv fighter. Han har kæmpet for og opnået alt, hvad han drømte om – berømmelse, penge og en familie, som han elsker overalt på jorden. Men efter en tragisk ulykke begynder Billys liv at falde fra hinanden, og han er ved at smide alt overbord, indtil han møder boksetræneren Tick (Forest Whitaker).

Den pæne pæne Jake har efter sigende taget 1000 mavebøjninger om dagen i 8 måneder i streg PLUS boksetrænet 2 timer dagligt for at kunne transformere sig til bokseren Billy Hope. Og jøsses, det er da lykkedes ham at komme til at ligne et muskelbundt af dimensioner! Mange husker sikkert, hvordan Robert DeNiro (med rette, I may add!) blev hyldet for først at tabe sig 30 kilo til rollen som bokseren Jake Lamotta i Raging Bull og siden tage tilsvarende på igen (altså fra hans normalvægt!) til selv samme film. Og der er i øvrigt mange flere eksempler på, hvordan diverse skuespillere mestrer såvel at tage sindssygt meget på som at tabe sig helt sygeligt.

Southpaw får premiere den 20. august.

/Signe

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I dit TV i aften: Lost in Translation