Cinemateket and all that jazz

3 x Linklater

before-sunrise-1

Der skal ikke herske tvivl om, at vi er ret vilde med Richard Linklaters Before-trilogi om Jesse (Ethan Hawke) og Celine (Julie Delpy) fra henholdsvis 1995, 2004 og 2013. Læs bare her og her. Til vores store glæde har Cinemateket stablet et alletiders arrangement på benene hele to gange i løbet af august. Nemlig visning af de tre Before-film inklusive to pauser med lidt lækkert til ganen.

Before Sunrise efterfølges af kaffe og wienerkringle i Restaurant SULT. Efter Before Sunset er der buffet i ægte Pariser-stil med coq-au-vin med svampe og kartoffel, ovnbagte rødbeder, sennep og cornichoner, salade niçoise med tun, bønner, tomat og oliven. Til dessert græsk yoghurt og honningristet müsli, loukumades med sirup, sesamfrø og stødt kanel. Aftenen afsluttes med Before Midnight.

Det kan man da ikke sige nej til. De to visninger foregår d. 8. og d. 23. august. Læs mere om de tre film og køb billetter her.

/ Sissel

Foto credit: drafthouse.com

1 kommentar

  • Ej, hvor pudsigt.. lige bedst som jeg er i gang med trilogien her hjemme. Jeg har netop lige nuppet to’eren i dag. Jeg er imponeret over, hvor interessante de film kan være, selv om det jo egentlig bare er to mennesker der går rundt og snakker. Jeg er vild med filmene i hvert fald, og jeg glæder mig til at se den sidste.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cinemateket and all that jazz