For mange serier – for lidt tid!

tumblr_msv2kxrmTT1shgjp8o1_500

Kender I det der med, at man faktisk ikke helt tør indrømme, at man endnu ikke har fået set en eller anden helt vildt omtalt serie? Jeg var f.eks. mega lang tid om at komme i gang med både House of Cards og Game of Thrones – men er ualmindeligt glad for, jeg til sidst fik taget mig sammen. Og taget mig sammen er egentlig det forkerte udtryk, for det handler mere om at finde tid. For F***ck hvor er der dog mange gode serier pt – det er næsten til at blive helt svedt af (hvis den danske sommer rent faktisk mindede om sommer!)

Tre serier, jeg stadig ikke har fået set bare ET enkelt afsnit af- trods massivt pres fra alle sider – er Downtown Abbey, The Wire og Sherlock.

Og jeg har endnu ikke fået set True Detective S.1, Mad Men og Homeland færdig! (For ikke at tale om Twin Peaks….)

Og jeg som troede, at barsel betød oceaner af tid til netop at se serier!

Hvilke serier tør I næsten ikke indrømme, I “mangler” at få på listen?

/Signe

 

Tillykke Meryl

936full-meryl-streep-1

En af vores yndlingsdamer fylder år i dag. 66 af slagsen. Det kan man ikke se på hende. Men okay, med godt 20 Oscarnomineringer og 29 Golden Globes nomineringer i bagagen skal man selvfølgelig også have levet en snes år.

Vi har allerede skrevet om smukke og dygtige Meryl adskillige gange, blandt andet her, her og her. Da vi skulle vælge mellem alle hendes film og finde en top tre, var det altså ikke helt nemt. Vi landede på disse tre: The Devil Wears PradaDeer Hunter og Åndernes Hus.  Er I enige eller har I andre favoritter?

En dejlig sommernyhed

masters-of-sex-the-revolution-will-not-be-televised

Selvom sommeren ikke er det mest oplagte tidspunkt at grave sig sammen med en tv-serie, er jeg nu alligevel rigtig glad for, at Masters of Sex vender tilbage på HBO Nordic den 13. juli (og man ved jo heller aldrig med det danske vejr i øvrigt). Seriens 3. sæson foregår i 1966 – et tidspunkt i historien, hvor den seksuelle revoultion begynder at røre på sig. Det kunne derfor tyde på, at Virginia Johnson og William Masters endelig får et gennembrud med deres kontroversielle studier. Jeg glæder mig til at følge de to karakterer igen – gør du også?

/Stine

Dette indlæg indeholder affiliate links

Noget om at forlade biografen under en film!

7071140-pix-bio

Heldigvis er det yderst sjældent, jeg for alvor ærgrer mig over at have brugt tid og penge på at gå i biografen. Bevares, en gang imellem bliver jeg slemt skuffet og andre gange har man bare at gøre med middelmådige film – men som regel føler jeg trods alt, jeg er blevet den oplevelse rigere. Og så er der de få gange, hvor man bare har lyst til at forlade biografen. Eller lægge sig til at sove. Det oplevede jeg her den anden dag, hvor jeg havde fået udgangstilladelse fra hjemmet og skulle i biografen med en af mine meget filmkyndige veninder. Hun ser rigtig mange film – som i RIGTIG mange –  så det krævede lige lidt udvælgelse for at finde en, hun ikke havde set. Valget faldt på A most violent year, der har fået ret gode anmeldelser herhjemme – blandt andet 5 stjerner i både EB, Berlingske og Ekko – og derfor virkede det som et safe choice. Enten var der bare os, eller også er der en grund til, vi ikke er blevet fuldblodsanmeldere, for vi syntes, det var en af de mest ligegyldige og kedelige film, vi havde set længe. Faktisk så kedelig, at vi flere gange var ved at falde i søvn og seriøst overvejede, om vi bare skulle smutte ud og drikke en kop kaffe i stedet! Vi blev dog siddende i alle de lange 125 minutter, miseren varede, men der var faktisk hele 3 mennesker, der forlod salen undervejs – så helt alene kan vi ikke være med vores holdning! I det mindste fik jeg bland selv slik…

Er I nogensinde udvandret fra en film i biografen – og i så fald hvilken?

/Signe