Servicemeddelelse! Beverly er startet forfra

Vi glæder os til: Carol

MV5BMTU2NDY1MjgzNF5BMl5BanBnXkFtZTgwNjY3MTQ2NTE@._V1__SX1303_SY579_

Endnu en af de film, der blev vist i Cannes i sidste uge, var Todd Haynes drama Carol med Cate Blanchett og Rooney Mara. Efter sigende var filmen i flere dage “the talk of the town”, og da jeg personligt har et gedigen girl (woman?) crush på underskønne Blanchett, er jeg bestemt fristet til at skulle hoppe i bio, når filmen får premiere i Danmark i starten af næste år. Om end det ikke nødvendigvis er en film fuldstændig up my alley, men men…

Todd Haynes er manden bag blandt andet Far from Heaven og I’m not there. Sidstnævnte er en anelse for syret for min smag, om end Blanchett jo gør det fremragende som Bob Dylan, men førstnævnte er virkelig en smuk film, som jeg bør gense snart!

Carol foregår i 1950’ernes New York, hvor Blanchett spiller titelrollen Carol – en upper class mor og hustru, der under en shoppingrunde møder den unge ekspedient Therese Belivet (Rooney Mara). De to kvinder bliver på een gang fascineret og tiltrukket af hinanden og indleder et “forbudt” forhold. Filmen er i øvrigt baseret på Patricia Highsmiths roman The Price of Salt, der var yderst kontroversiel, da den udkom i 1952.

Carol forventet at få premiere herhjemme i januar 2016. Skal I se den?

Photo Credit: WILSON WEBB – © 2015 THE WEINSTEIN COMPANY.

1 kommentar

  • ÅRH, den lyder cool! Jeg har et kæmpe crush på Rooney Mara, så den er jeg da virkelig nødt til at se *-*

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Servicemeddelelse! Beverly er startet forfra