Legends of the Fall

11169369_ori

Forleden mødtes Signe, Stine og jeg for lige at vende verdenssituationen. Både på privatfronten, men også i blogregi. Snakken faldt på et tidspunkt på Legends of the Fall og både Stine og Signe var ved at falde ned af stolen, da jeg sagde, at den havde jeg aldrig set. Det er åbenbart en klassiker (på tøsemåden), der er gået forbi min næse.

Så i aften vil jeg give mig i kast med den. Den ligger belejligt nok på Netflix. Er jeg virkelig ene om ikke at have set Edward Zwicks drama fra 1994? Nu jeg tænker over det, forstår jeg da heller ikke rigtig, at jeg ikke har fået den set. Både Brad Pitt og Anthony Hopkins er jo med.

I dit tv i aften: Rosemary’s Baby

13ad2f78-d474-4af0-9503-1eda71766896

Der er en god grund til, at du skal tænde dit TV i aften og zappe over på DRK kl. 20:55. Der viser de nemlig Roman Polanskis gyserfilm, Rosemary’s Baby fra 1968. Nu tænker du måske, ‘gys, nej tak’ og ‘film fra 1968, nej tak’, men overvej det lige igen. For nok er Alfred Hitchcock mester i at skabe suspense, men Roman Polanski gør det altså mægtig godt, når det kommer til at skabe gys på den oldschool måde.

Og ja, jeg har været inde på det før – jeg er egentlig ikke så meget til gyserfilm, men hvis de er 40-50 år gamle, så bliver de lidt mere interessante i min bog. Polanskis film Repulsion (1965) og The Tenant (1976) ligger sammen med Rosemary’s Baby på min top tre liste over hans film. Så hvis man har lyst til at få et lille indblik i hans oeuvre, så er hans film på DRK i aften et godt sted at starte med.

Rosemary’s Baby handler om det unge ægtepar Rosemary (Mia Farrow) og Guy Woodhouse (John Cassavetes), der flytter ind i en lejlighed i New York. Rosemary bliver gravid og et lidt underligt, ældre ægtepar, der bor i ejendommen, begynder at vise lidt for stor interesse for det ufødte barn og det fører en række mystiske hændelser med sig.

Tør I se med?

Northwest Passage: Ny film om Twin Peaks fankultur


twinDer jubles igen hos Twin Peaks fans, efter det fornyeligt blev offentliggjort, at David Lynch vender tilbage som instruktør på den nye sæson af 90’er-serien. Men nu kan fans måske også se frem til en ny dokumentarfilm om den massive kultdyrkelse, som serien har opnået. Instruktøren Adam Baran søger lige nu funding på Kickstarter til at producere sin dokumentar Northwest Passage, som fortæller historien om den unge teenager Travis Blue, der tog fandyrkelsen af Twin Peaks ud i ekstremer.

Som barn overværede Travis Blue optagelserne til Twin Peaks, som foregik i den by, han boede i. Han blev efterfølgende kæmpe fan af serien, og brugte den som en flugt fra sin barske opvækst, og som teenager begyndte han at dyrke især Laura Palmer-karakteren med alt, hvad det indebar af sex og stoffer.

Jeg synes, at det lyder til at være en både sindssyg og interessant historie, som jeg meget gerne så blive realiseret på film. Du kan se traileren her:

Læs mere om Northwest Passage og støt Kickstarter-kampagnen her.

Vi glæder os til: Carol

MV5BMTU2NDY1MjgzNF5BMl5BanBnXkFtZTgwNjY3MTQ2NTE@._V1__SX1303_SY579_

Endnu en af de film, der blev vist i Cannes i sidste uge, var Todd Haynes drama Carol med Cate Blanchett og Rooney Mara. Efter sigende var filmen i flere dage “the talk of the town”, og da jeg personligt har et gedigen girl (woman?) crush på underskønne Blanchett, er jeg bestemt fristet til at skulle hoppe i bio, når filmen får premiere i Danmark i starten af næste år. Om end det ikke nødvendigvis er en film fuldstændig up my alley, men men…

Todd Haynes er manden bag blandt andet Far from Heaven og I’m not there. Sidstnævnte er en anelse for syret for min smag, om end Blanchett jo gør det fremragende som Bob Dylan, men førstnævnte er virkelig en smuk film, som jeg bør gense snart!

Carol foregår i 1950’ernes New York, hvor Blanchett spiller titelrollen Carol – en upper class mor og hustru, der under en shoppingrunde møder den unge ekspedient Therese Belivet (Rooney Mara). De to kvinder bliver på een gang fascineret og tiltrukket af hinanden og indleder et “forbudt” forhold. Filmen er i øvrigt baseret på Patricia Highsmiths roman The Price of Salt, der var yderst kontroversiel, da den udkom i 1952.

Carol forventet at få premiere herhjemme i januar 2016. Skal I se den?

Photo Credit: WILSON WEBB – © 2015 THE WEINSTEIN COMPANY.

Older posts