I kan stadig deltage i CPH PIX konkurrencen

Nyt yndlingsprogram: Date mig på DR3!

date-mig-p---DR3

Jeg vil starte med at give en stor ros til DR3! Jeg synes virkelig, at kanalen er god til lave nytænkende tv, der tydeligvis ikke er lavet for store budgetter men alligevel formår at imponere. Det viser, hvor langt man kan komme med en rigtig god idé og et godt cast. Vi har tidligere skrevet rosende ord om Gift ved første blik (der startede som et DR3-program) og for et par dage siden skrev Signe om Jeg er L.O.C.

Mit nye DR3-trip hedder Date mig på DR3, og der har indtil videre kørt to afsnit over skærmenI programmet møder man to helt almindelige singler på 30 år – Katrine og Frederik – som hver især gerne vil have en kæreste, men som har svært ved at navigere i den besværlige og måske lidt overfladiske dating/Tinder-jungle (og den situation kender man ligesom ret godt, ik?).

Med hjælp fra et tv-hold og forskellige eksperter skal Katrine og Frederik nu finde dates og forhåbentlig en kæreste. Deres telefonnumre er derfor blevet offentliggjorte på tv, Facebook og ikke mindst på en kæmpe reklamesøjle i København, og alle har mulighed for at kontakte dem og byde ind med dates! Kæft det er modigt – hatten af for det!

Som single og 32-årig synes jeg, det er SÅ befriende, at man har valgt to helt normale og seje singler til programmet. Det er virkelig et program, som jeg føler, at jeg kan spejle mig i. Plus det da hjælper gevaldigt, at ham Frederik er ret så sød – bare ærgerligt, at jeg er for meget en kujon til selv at date på tv :).

Ser I Date mig på Dr3!, og kan I lide det?

9 kommentarer

  • Gitte

    Jeg er helt enig i dine betragtninger. Dr 3 har sku fat i den lange ende.
    Frederik er sku da sød – jeg er bare uden for det geografiske tilladte område :D Jeg skal nok heppe på dig, hvis du gør det, Stine! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Ha ha Gitte.. Du er sød. Jeg er blevet opfordret af flere til at melde mig som date, da jeg kender en af dem fra produktionen bag programmet. Men synes godt nok det ville være enormt pres :).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Jeg hepper altså også, Stine! Do it!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Ha ha Signe.. Om ikke andet for at rapportere til bloggen ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikolaj

    Helt sikkert et af de bedre dating programmer der har været i TV den seneste tid :).. Der er også et datingsite der hedder http://www.datemig.dk – det er meget sjovt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille S

    Tak for inspiration Stine! Jeg kastede mig straks over de to første afsnit, da jeg havde læst dette indlæg, og både min kæreste og jeg er helt vilde med det.
    Det virker nemlig fordi det er to helt almindelige personer, som virker meget sympatiske. Endnu et pletskud fra DR3 – et program, som virker meget mere ærligt end så meget andet “reality tv”.

    – hell, havde jeg ikke haft en kæreste, kunne jeg da godt have fundet på at skrive til ham Frederik! Haha.. :)

    Do it – do it – do it Stine!! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Fedt Pernille. Det er nemlig super godt :) Og ha ha ja, måske jeg skulle overveje det – er sgu lidt en kryster :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg ser det også – lige efter det amerikanske GVFB (det program giver jo bare endnu mere mening american style :-) ). Jeg synes rigtig godt om både Katrine og Frederik – og ja han er ret cute. Som 31 single kvinde, er det lidt ærgerligt (og typisk), at Katrine ikke har så mange bejlere at vælge i mellem (og ellers er de vist noget ældre), når Frederik drukner i tilbud. Katrine får en masse kredit fra kvinder i stedet for at turde deltage i programmet. Hvilket jeg også selv, synes er topmodigt. Ville aldrig selv turde det. Frederik kommer jo til at score herfra og til månen på det program, for piger/kvinder synes jo bare, at det er sjovt og sejt, hvor jeg tror, at mænd er lidt mere skræmte over konceptet. Jeg synes også i portrætteringen, at stemningen omkring Frederiks søgen efter en kæreste er noget mere loose (mistænker ham også for at bruge programmet som vindue for at eksponere sin musik – og fred være med det ;-) ), hvor Katrines fokus/historie er, at nu har alle veninderne snart hus, børn osv. (og det vil hun så også gerne snart) Det er selvfølgelig deres virkelighed (kender det også selv), jeg håber bare, de begge får en virkelig god oplevelse, hvilket kræver nogle friske fyrer. Katrine er sød og pæn, jeg er bare bange for, at konceptet spænder ben for hende (hvilket er total urimeligt). Krydser fingre for dem begge – der er kun gået en uge, alt kan nå at ske ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Hej Ditte. Tak for dine gode betragtninger. Synes du har ret i det. Jeg tror desværre bare det afspejler virkeligheden (i København lidt) – i hvert fald som jeg oplever den. Et overtal af seje single kvinder og knap så mange mandlige af slagsen. Jeg håber virkelig også for Katrine, at der kommer nogle ordentlige mænd på banen! Tror du har ret i at mænd er lidt mere tilbageholdne ift at deltage i sådanne programmer.. Og ja Frederik kommer helt sikkert ikke til at mangle tilbud. Håber han har reelle intentioner og hans musik har vi da ikke hørt meget af indtil nu ;). Ih jeg glæder mig til næste afsnit :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I kan stadig deltage i CPH PIX konkurrencen