And the Oscar goes to - vores bud på vindere

Se hvem der skal spille Gro, Frederik og Emil i den amerikanske version af Arvingerne

collageJeg beklager, hvis I blev lokket ind på dette indlæg af min Se & Hør-agtige overskrift, men jeg kunne ikke nære mig. Jeg skal dog understrege, at dette er er VORES bud på, hvilke skuespillere, vi gerne vil se spille rollerne i den amerikanske version af Arvingerne. For ja DR’s dramaserie er blevet solgt til USA og skal genindspilles ‘over there’.

936full-meryl-streep

Meryl Streep som Veronika Grønnegaard
Meryl kunne faktisk også være fantastisk god som Gro, men alderen passer ikke rigtig. Til gengæld vil vi virkelig gerne se hende som overhovedet i familien Grønnegaard, selvom hun desværre kun er med i et enkelt afsnit.

Robin Wright som Gro
Signe har tidligere påpeget en vis lighed mellem Trine Dyrholm og Robin Wrigt her. Vi tror, at Robin Wright vil ramme hovedet på sømmet som den viljestærke Gro – og frisuren passer sgu allerede.

f722545c44758a4da9b02314c9f790d7fa4c521280eb073cd20efd4fe9d1a7c7

Matthew McConaughey som Frederik
Mr. Matthew McCanaughey tog røven på os som den indebrændte Rust Cohle i True Detective, og vi kan se visse paralleller til den psykisk ustabile Frederik i Arvingerne. Den texanske “alright alright alright”-attitude skal dog netones betydeligt, hvis McConaughey skal fungere i rollen.

Adam Driver som Emil
Adam Driver har allerede bevist, at han kan spille umulius og enfant terrible i både serien Girls og filmen This Is Where I Leave You. Vi er sikre på, at Adam vil komme til at “kill it” som Emil i den amerikanske version.
anne-hathaway-3667

Anne Hathaway som Signe “Sunshine”
Der er mange i min omgangskreds, som synes, at Signe-karakteren er sindssygt irriterende. Det vil derfor kræve en skuespillerinde, som kan spille rollen ligeså “blåøjet” som Maria Bach Hansen gør i det i Arvingerne. Vi tror, Anne Hathaway er et rigtig godt bud.

Jack Nicholson som Thomas
Vi vil ELSKE at se Jack Nicholson som aldrende hashvrag. Han ville muligvis skabe lidt mere kant til rollen, hvilket jeg personligt har savnet i Jesper Christensens karakter i 2. sæson af Arvingerne. Thomas er sgu blevet lidt for meget en karikatur efter min mening.

Er I enige I vores valg, eller hvem så I gerne i rollerne? Kom med jeres bud!

Jack_1467573c

 Photo credit: www.redandwhitekop.com, miista.com, www.telegraph.co.uk, www.vice.com

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

And the Oscar goes to - vores bud på vindere