Entourage The Movie - en god idé?

Før og efter Leviathan

75

Tirsdag d. 2. februar

I morgen skal jeg ind se Leviathan. Den russiske instruktør Andrey Zvyagintsevs drama om det moderne Rusland og om korruption i en lille fiskerby ved Barentshavet. Stine har allerede nævnt filmen her, da vi tidligere i januar afholdt en konkurrence om billetter til filmen. Leviathan er sidenhen blevet endeligt udvalgt som nomineret i kategorien Bedste Udenlandske Film til Oscaruddelingen. Med de rosende ord filmen har fået med på vejen ville det også være næsten absurd, hvis den ikke var kommet gennem nåleøjet.

Lige netop derfor er jeg ret spændt på, hvordan min oplevelse af filmen bliver. En film der allerede før sin oscarnominering havde fået mærkatet mesterværk påsat. Samtidig bliver jeg altså nødt til at indrømme, at jeg ikke er synderligt oppe at ringe over traileren. Men jeg håber på at blive positivt overrasket og at ‘rygterne’ taler sandt ;)

leviathan-movie-official-trailer

Lørdag d. 7. februar

Som ventet var Leviathan en lidt hård nyser. Den skulle om man så må sige lige i gang. Og selv der var det, som ventet, en film der krævede noget af en. Men det viste sig at være på den gode måde. Filmen handler om Kolja og hans hustru og søn, der bor i et vindblæst hus i den søvnige fiskerby. Byens sleske borgmester er interesseret i Koljas grund og den politiske korruption der gennensyer det lille samfund, gør det til en næsten umulig kamp for Kolja og hans familie at stå ved deres ejerskab af hus og grund.

Lige så hårdslående og dvælende som filmen er, lige så tyk er satiren. Adskillige øjeblikke af komik var med til at lette stemningen i ny og næ. Velplaceret i en film med det tunge tema om korruption i nutidens Rusland som omdrejningspunkt. Om vi så grinede på de rigtige tidspunkt set i en russisk optik må ligge hen i det uvisse.

womanbysea

Filmen trækker flere tråde tilbage i den russiske filmhistorie med henblik på netop temaet, da tidlig russisk film ofte havde en samfundsmæssig relation og som her i Leviathan,  handlede om den lille mands kamp mod systemet. Derudover er der et helt klassisk russisk element, som fik mig til at mindes min filmhistorieundervisning (og faget Post Soviet Cinema som jeg fejlagtigt valgte, da jeg læste i New York) – den sørgelige russiske slutning.

Uden at afsløre for meget kan jeg godt sige, at de kørte den russiske stil. Med stort R. I min optik et genialt træk. For hvor kan man dog også blive træt af Hollywoods sødsuppeslutninger med blød pop og solnedgang over skylinen. Det er så forfriskende at se en film, der ikke retter sig efter de gængse konventioner og som så samtidig får international anerkendelse.

town

Nu har jeg gået og summet lidt over filmen i nogle dage og den dukker op i mine tanker i ny og næ. En lille del af mig tænkte nok, efter at filmen stort set kun har fået smidt 5-6 stjerner efter sig og er blevet kaldt mesterværk, at jeg ville blive skuffet over Leviathan. Men jeg må melde mig til koret af sukkende anmeldere og sige, ja, den er god. Rigtig god. Jeg giver Leviathan 5 stjerner!

Foto credit: filmcomment.com + dtmmr.com

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Entourage The Movie - en god idé?